Open Access - fri adgang til offentligt finansieret forskning
Open Access sigter mod at effektivisere videndelingen i samfundet via uforhindret og omkostningsfri adgang for brugerne til offentligt finansierede forskningsresultater.
Hvorfor Open Access?
De store fremskridt inden for kommunikationsteknologien, især internettets udbredelse, har skabt en række nye muligheder for udbredelse af viden og nye forskningsmetoder. En bedre udnyttelse af de nye kanaler for videnspredning mellem forskere, forskningsinstitutioner og virksomheder rummer et enormt vækstpotentiale – såvel nationalt som internationalt.
Open Access vil kunne effektivisere det offentliges investeringer i forskning og udvikling til gavn for forskere, forskningsmiljøer og private virksomheders muligheder for at øge deres innovation og bidrag til den samfundsøkonomiske vækst, herunder ved:
- at sikre en bedre videndeling ved nemmere adgang for alle – specielt små og mellemstore virksomheder – til offentligt finansieret forskningsresultater
- at skabe større synlighed for forskere og forskningsinstitutioner
- at sikre bedre vilkår for tværdisciplinær forskning.
I det lys tiltrådte Danmark i 2007 Ministerrådets konklusioner om ”Scientific information in the digital age: access, dissemination and preservation”. Derfor nedsatte den daværende videnskabsminister et udvalg, der skulle udarbejde forslag til, hvorledes Ministerrådets anbefalinger kunne udmøntes i praksis.
Internationalt fokus på Open Access
Forskning er global, og Danmark er en del af dette fællesskab, og derfor må de forskellige aktører i fællesskab finde den bedste måde at indføre Open Access. Der er internationalt set allerede en stærk proces i gang for at udbrede Open Access. I denne sammenhæng har over 350 organisationer, herunder Harvard University, underskrevet Berlin Deklarationen af 22. oktober 2003, som er en afgørende milesten i definitionen af og arbejdet med Open Access.
EU-Kommissionen, Harvard University og Welcome Trust er enkelte eksempler på aktører, der forsøger at udbrede Open Access via strategier og politikker. Ligeledes tilslutter store internationale forlag sig overgangen til Open Access, samtidig med at anerkendte videnskabelige organisationer som National Institutes of Health har indført krav om publicering i Open Access via Pub Med Central.
EU-Kommissionens arbejde med Open Access er godt i gang. I august 2008 lancerede Kommissionen et pilotprojekt om Open Access, som dækker 20 pct. af det samlede budget for rammeprogrammet for forskning og innovation (FP7). Ultimo 2011 fremsendte Kommissionen sit forslag til Horizon 2020, hvoraf det fremgår, at Open Access skal dække 100 pct. af det næste rammeprogram.
Det videre forløb
På baggrund af Open Access Udvalgets endelige rapport indledte den daværende videnskabsminister en debat- og oplysningsperiode i foråret 2011, hvor alle interessenter blev opfordret til at bidrage. I denne forbindelse afholdt ministeriet en workshop om alternative forretningsmodeller for videnskabelige tidsskrifter samt en Open Access-konference.
- Workshop on alternative business models for scientific publishers - May 24, 2011
- Open Access Conference - June 10, 2011
Arrangementerne resulterede i en masse konstruktive bidrag til det videre arbejde med implementering af Open Access i Danmark.
Universiteter, forskningsinstitutioner, forlag, forskere, forskningsråd, forskningsbiblioteker og virksomheder spiller alle en afgørende rolle i at optimere videndelingen og anvendelsen af de nyeste forskningsresultater – det er nu et spørgsmål om, at alle bidrager til, at Open Access bliver implementeret på den bedste måde for samfundet.
Status er, at seks ud af otte danske universiteter har implementeret Open Access-politikker. Hertil besluttede de offentlige forskningsbevilgende råd og fonde i slutningen af 2011, at arbejde for en fælles Open Access-politik. Denne politik forventes implementeret af Danmarks Grundforskningsfond, Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation samt Højteknologifonden i løbet af 2012.




