Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Serviceerhvervenes økonomiske rolle i internationalt perspektiv

Serviceerhvervene har stor betydning for økonomien i Danmark og EU. Beskæftigelsen i serviceerhvervene er i EU årligt steget med over 3 pct. de seneste år. Til sammenligning er tallet faldet i industrien i mange lande.

Serviceerhvervene står for 70 pct. af den samlede værditilvækst i de fleste EU-lande.

Det viser en ny rapport ”Inside Service Innovation – Challenging Policy” fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der har undersøgt vilkårene for innovation, offentligt-privat samspil og internationalisering i serviceerhvervene i Danmark.

Stigende beskæftigelse i serviceerhvervene

Rapporten viser, at serviceerhvervene har stor betydning for dansk økonomi. Beskæftigelsen i serviceerhvervene har gennemgået en årlig vækst på over 3 pct. i EU-landene i 2000-2005, jf. figur 1. Væksten i Danmark er steget med knap 1 pct. årligt, hvorimod tallet for Irland er 4 pct. årligt i perioden. Beskæftigelsen i fremstillingssektoren er i samme periode faldet i mange lande. Faldet i Danmark har været på 2 pct. I England er faldet på knap 5 pct.

Servicesektoren står for ca. 70 pct. af den samlede værditilvækst i de fleste EU-lande. Serviceerhvervenes bidrag til værditilvæksten har været stigende de seneste 20 år – i mange lande med op til 5 procentpoint.

Figur 1. Beskæftigelsen i serviceerhvervene og fremstillingssektoren, gennemsnitlig årlig vækst 2000-2005, EU-25 og udvalgte lande Figur 1. Beskæftigelsen i serviceerhvervene og fremstillingssektoren, gennemsnitlig årlig vækst 2000-2005, EU-25 og udvalgte landeKilde: Science, technology and innovation in Europe, Eurostat Pocketbooks, 2007

Højt uddannelsesniveau i serviceerhvervene

Serviceseerhvervene har mange højtuddannede medarbejdere. 31 pct. af medarbejderne i servicesektoren i EU har en videregående uddannelse, mens det gælder for 17 pct. af medarbejderne i fremstillingssektoren, jf. figur 2.

Figur 2. Andel af beskæftigede med en videregående uddannelse i serviceerhvervene og fremstillingssektoren, EU-25, 2005 Figur 2. Andel af beskæftigede med en videregående uddannelse i serviceerhvervene og fremstillingssektoren, EU-25, 2005Kilde: Science, technology and innovation in Europe, Eurostat Pocketbooks, 2007

Højere løn i serviceerhvervene

Et højt uddannelsesniveau afspejler sig ofte i et højt lønniveau. Den gennemsnitlige årlige løn for mandlige medarbejdere er højere i serviceerhvervene end i fremstillingssektoren. I Danmark tjener mandlige medarbejdere 6 pct. mere i løn end kollegerne i fremstillingssektoren - og i lande som Holland og Sverige er forskellen 13 pct., jf. figur 3. Forskellen gælder også kvindelige medarbejdere.

Figur 3. Gennemsnitlig løn (I EUR) per medarbejder (mænd), i serviceerhvervene og fremstillingssektoren, EU-25 og udvalgte lande, 2002 Figur 3. Gennemsnitlig løn (I EUR) per medarbejder (mænd), i serviceerhvervene og fremstillingssektoren, EU-25 og udvalgte lande, 2002Kilde: Science, technology and innovation in Europe, Eurostat Pocketbooks, 2007

Læs om Danmarks første innovationsstrategi og følg arbejdet med strategien hos Uddannelsesministeriet