Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Ny viden om Innovation i serviceerhvervene

Næsten tre ud af fire servicevirksomheder er innovative. Størst innovationskraft findes inden for videnservice og den finansielle sektor. Men under halvdelen af virksomhederne har indført innovation i hele virksomheden – dvs. er strategisk innovative.

Det viser rapporten ”Inside Service Innovation – Challenging Policy” fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der har undersøgt vilkårene for innovation, offentligt-privat samspil og internationalisering i serviceerhvervene i Danmark. Knap 600 virksomheder inden for service og kommuner i Danmark har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen er en af de mest dybdegående undersøgelser i Danmark om innovation i servicesektoren som helhed og omfatter:

  • Videnservice, fx. konsulenter, advokater og rådgivende ingeniører.
  • Den finansielle sektor, fx. banker, finansrådgivere og forsikring.
  • Forretningsservice, fx. rengøring, vikarbureauer og ejendomsadm.
  • Handel og hotel, fx. detailbutikker og engroshandel.
  • Transport, fx. vognmænd, busselskaber og taxiselskaber.
  • Fremstilling, fx. industrivirksomheder med servicefunktioner
  • Andre serviceerhverv, fx. uddannelse, medier og biografer.

Hvad er innovation i serviceerhvervene?

Innovation i serviceerhvervene kan foregå på mange måder, jf. tabel 1. Det kan enten ske som fornyelse i selve den måde, virksomhederne driver deres forretning på fx større omstruktureringer gennem strategisk outsourcing af forsknings- og udviklingsopgaver til Kina for at være tæt på kunder eller stærke videnmiljøer. Men innovation kan også ske som udvikling af nye serviceydelser, fx. et nyt salgskoncept fx discountbutikker, kaffebarer, hvor oplevelse er i fokus, eller som nye måder at levere ydelser på fx gennem Internettet i stedet for i en traditionel butik.

 

Tabel 1. Eksempler på innovationstyper i servicevirksomheder

 

Innovation i forretningsmodel
Produktinnovation
Innovation i kunderelation
Outsoursing af forsknings- og udviklingsopgaver for at få adgang til viden
Nyt analyseværktøj hos konsulentfirma
E-learning
Full Facility Management
Økologiske fødevarer hos kantineudbydere
Online booking-system
Internationalisering af logistiknetværk
Oplevelsesbaseret servicekoncept
Online trace and track system
Integration af musik, film og tv inden for den kreative industri
Nyt radioprogram
Digital radio


Kilde: DAMVAD, ”Inside Service Innovation – Challenging Policy”, 2007

Innovation er udbredt i serviceseerhvervene

Rapporten viser, at 70 pct. af servicevirksomhederne har indført innovationer inden for de seneste 3 år, jf. figur 1. Det gælder enten i forhold til udvikling af nye produkter, etablering af nye salgskanaler til kunderne eller indførelse af nye forretningsmodeller. 87 pct. af servicevirksomhederne prioriterer deres fornyelsesindsats højt eller meget højt de kommende år.

Figur 1: Andel af innovative servicevirksomheder inden for tre innovationstyper Figur 1. Andel af innovative servicevirksomheder inden for tre innovationstyperKilde: DAMVAD, ”Inside Service Innovation – Challenging Policy”, 2007

Færre servicevirksomheder er strategisk innovative

For nogle virksomheder er det vigtigt at skabe sammenhæng i deres innovation, så fornyelsen sker i hele virksomheden. 49 pct. af virksomhederne inden for de seneste 3 år har været innovative

 både med hensyn til nye serviceydelser, nye kunderelationer og nye forretningsmodeller – dvs. er såkaldte ”strategisk” innovative, jf. figur 2. Særligt inden for finanssektoren er virksomhederne strategisk innovative.

Figur 2: Andelen af servicevirksomheder, der er strategisk innovative Figur 2. Andelen af servicevirksomheder, der er strategisk innovativeKilde: DAMVAD, ”Inside Service Innovation – Challenging Policy”, 2007

Læs om Danmarks første innovationsstrategi og følg arbejdet med strategien hos Uddannelsesministeriet