Innovative kompetencer i serviceerhvervene
To ud af tre servicevirksomheder bruger højtuddannede i deres udviklingsarbejde inden for en bred vifte af områder – lige fra ingeniører, økonomer til humanister og designere. Men to ud af fem af virksomhederne mangler de rette medarbejdere til deres udviklingsopgaver.
Det viser en ny rapport ”Inside Service Innovation – Challenging Policy” fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der har undersøgt vilkårene for innovation, offentligt-privat samspil og internationalisering i serviceerhvervene i Danmark.
Bruger højtuddannede til udviklingsopgaver
Rapporten viser, at 63 pct. af virksomhederne i undersøgelsen bruger medarbejdere eller ledere med en lang videregående uddannelse i deres udviklingsarbejde, f.eks. universitetsbachelorer- og kandidater, diplomingeniører mv., jf. figur 1 Specielt inden for den finansielle sektor og øvrige videnserviceerhverv er der mange virksomheder, der bruger medarbejdere med en lang videregående uddannelse i udviklingsarbejdet.
Figur 1. Brug af medarbejdere med en lang videregående uddannelse i udviklingsarbejdet
Kilde: DAMVAD, ”Inside Service – Challenging Policy”, 2007
Virksomhederne bruger i høj grad også medarbejdere på lavere uddannelsesniveauer i deres udviklingsarbejde. 67 pct. af virksomhederne bruger medarbejdere med en kort eller mellemlang videregående uddannelse i deres udviklingsarbejde, f.eks. professionsbachelorer, bankrådgivere, laboranter mv. 55 pct. af virksomhederne bruger medarbejdere med en erhvervsfaglig uddannelse, f.eks. speditører, håndværkere, lagerassistenter mv. Og 29 pct. af virksomhederne bruger ufaglærte medarbejdere i deres udviklingsarbejde.
Bred vifte af uddannelsesretninger i udviklingsarbejdet
De medarbejdere med en lang videregående uddannelse, der inddrages i virksomhedernes udviklingsarbejde repræsenterer en bred vifte af uddannelsesretninger, jf. figur 2. 68 pct. har en samfundsvidenskabelig baggrund, 54 pct. (f.eks. økonom, jurist mv.) har en naturvidenskabelig baggrund (f.eks. ingeniør, datalog, kemiker mv.), 26 pct. har en humanistisk baggrund (f.eks. etnolog, historiker, kulturanalytiker mv.) og 20 pct. har en kreativ baggrund (f.eks. arkitekt, designer mv.).
Figur 2. Medarbejderes uddannelsesretning engageret i udviklingsarbejdet
Mangel på arbejdskraft til udviklingsopgaver
Kilde: DAMVAD, ”Inside Service – Challenging Policy”, 2007
42 pct. af servicevirksomhederne i undersøgelsen svarer, at de oplever mangel på kvalificeret arbejdskraft som en barriere for at rekruttere medarbejdere med den rette profil til at undgå i deres udviklingsarbejde, jf. figur 3. Af andre barrierer for virksomhederne er høje lønkrav, vanskelighed ved at tiltrække ansøgere og at medarbejdere søger til udlandet.
