Innovation og uddannelse

Det skaber innovation, når mennesker med forskellig uddannelsesmæssig baggrund arbejder sammen. Et team af teknisk-orienterede ingeniører vil f.eks. kunne få nye ideer og flere muligheder for at løse problemer ved at blive suppleret med designere, humanister eller handelshøjskoleuddannede.

Tværfaglighed kan øge virksomheders innovationsevne med 50 procent

Rapporten om ”Innovation og mangfoldighed” fra Styrelsen for Forskning og Innovation sætter tal på, hvor meget virksomhederne konkret kan få ud af tværfaglighed.

Virksomheder, der satser på uddannelsesmæssig mangfoldighed i medarbejderstaben, øger deres sandsynlighed for at være innovative med 50 pct. Virksomheder vil altså kunne øge deres innovation betragteligt ved at ansætte personer med andre kompetencer og uddannelser end dem, der er repræsenteret i forvejen.

Uddannelse har betydning for en persons arbejdsmetode og netværk

En persons uddannelsesmæssige baggrund har stor betydning for personens måde at tænke og handle på. Om man er historiker, filosof, økonom, designer, tømrer, kunstner eller ingeniør har naturligvis indflydelse på, hvad man kan, hvordan man spiller sammen med andre personer, og hvordan man griber en arbejdsopgave an.

Samtidig har uddannelsen betydning for ens netværk, hvilket er en vigtig videnskilde for den virksomhed, man er ansat i. Ansættelsen af en ingeniør giver adgang til netværk af eksperter inden for højteknologiske områder, mens en sociolog kan betyde adgang til et netværk inden for kultur og samfundsvidenskab.

Danske virksomheder er ikke mangfoldige nok, når det gælder uddannelse

Danske virksomheder ligger generelt lavt på Mangfoldighedsindekset, når det gælder uddannelse. Det vil sige, at der kun er få virksomheder, som har en ligelig fordeling af medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Hele 62 pct. af virksomhederne ligger under gennemsnitscoren på Mangfoldighedsindekset for uddannelsesvariablen. At så mange virksomheder ligger lavt, kan skyldes, at uddannelsesvariablen er delt op på mange kategorier, fordi der er mange typer af videregående uddannelser. Det gør det sværere at score højt i indekset.

Der er dog virksomheder, der ligger relativt højt på Mangfoldighedsindekset. Det vil sige, at de har flere forskellige uddannelsesretninger repræsenteret i virksomheden. Og at de har en relativt ligelig fordeling mellem de forskellige uddannelsesretninger. Forskellen mellem gennemsnittet og de virksomheder, der har stor mangfoldighed, siger noget om potentialet for at løfte uddannelsesmangfoldigheden generelt. Et sådant potentiale findes især inden for brancherne transport, fremstilling, byggeri og handel.

Figur 1. Mangfoldighedsindeks inden for uddannelse. Gennemsnit og best performance fordelt på branche (indeksværdier)

 MÅSKE IORDEN?! HVIS, er det herrenemt at ligge billeder/figurer ind...

Kilde: DAMVAD og Aalborg Universitet (maksimum på skalaen er 2,89)

Videnservicebrancherne har flest højtuddannede

Undersøgelsen fra Styrelsen for Forskning og Innovation dokumenterer – ligesom andre tidligere undersøgelser – at der er mange kilder til virksomheders innovation. En meget vigtig kilde er højtuddannede medarbejdere. Virksomheder, der har højtuddannet arbejdskraft ansat, har over dobbelt så stor sandsynlighed for at være innovative, som virksomheder uden højtuddannet arbejdskraft.

Antallet af højtuddannede varierer meget fra branche til branche. Inden for hotel- og restauration samt byggeri og transport er der kun få højtuddannede, mens der er en høj andel i videnservice-brancherne finansiering og forretningsservice. Se nedenstående tabel.

De store virksomheder har desuden en højere andel af ansatte med en lang videregående uddannelse. Det kan skyldes, at større virksomheder har en større kapacitet til at drage nytte af de højtuddannede. Generelt har lidt over en ud af ti medarbejdere i danske virksomheder en lang videregående uddannelse.

Figur 2. Andel ansatte med en lang videregående uddannelse i virksomheder med over 20 ansatte

Kilde: DAMVAD og Aalborg Universitet

Barrierer for større tværfaglighed

Der er flere barrierer for at udnytte de potentialer, som øget mangfoldighed i medarbejdernes uddannelse har for virksomhedernes innovation. Blandt barriererne kan især nævnes:

1. Få højtuddannede i de små og mellemstore virksomheder. I dag har kun 10-20 pct. af virksomheder med under 50 ansatte højtuddannede medarbejdere ansat.
2. Lille uddannelsesmæssig spredning i virksomhedernes ansættelser af højtuddannede. F.eks. er der mange grene af dansk erhvervsliv, der ikke har tradition for at ansætte humanister, designere og andre kreative personer.
3. Manglende eller lille tværfaglighed i uddannelsessystemet. F.eks. kan der udvikles nye typer af uddannelser, som går på tværs af traditionelle fagretninger, eller gennemføres konkrete samarbejdsprojekter mellem undervisere, studerende og virksomheder på forskellige uddannelsesinstitutioner.