Høringssvar – DEA

DEA har bl.a til formål at igangsætte samarbejde mellem virksomheder og forskere inden for samfundsvidenskab og humaniora.

Derfor finder vi det positivt at Rådet, som den ene af sine målsætninger, har valgt at fokusere og prioritere videnspredningen mellem forskning og erhvervsliv for derved at styrke nyttiggørelsen af forskningen.

Bemærkninger til kapitel 1:

Fsva. målepunkter og succesindikatorer, er det vigtigt, at der tages hensyn til de enkelte fagdiscipliners forskellighed i forhold til de regler, der gør sig gældende i forhold til meritering.

Her kan det betale sig at skæve til andre lande, der har været pionerer på området for benchmarking, og som alle har indført belønningsmekanismer i forhold til kvalitet i forskningen, med en række utilsigtede virkninger til følge. Fx indførte man i Australien for år tilbage resultatfinansiering af publiceringsaktiviteten og lod her alle publikationer tælle lige. Tre år senere fandt man ud af, at der var sket en betydelig øgning af artikler i de lokale og mindre betydningsfulde tidsskrifter, mens antallet af artikler i vigtige internationale tidsskrifter var faldet. Årsagen var, at man med den ny belønningsstruktur havde skabt en mekanisme, der motiverede forskerne til at publicere mest muligt, med mindst mulig arbejdsmængde, hvilket resulterede i ringere kvalitet og mindre international udbredelse. I Belgien benyttede man sig af et anerkendt tidsskriftsindeks, hvor publicering i de tilhørende tidsskrifter blev anset som et entydigt kvalitetsstempel, som man lod få betydning for kontant belønning i form af forskningsmidler. Problemet var her, at de tidsskrifter, der anses som betydningsfulde kvalitetsstempler på humaniora og samfundsfag, var meget ringe præsenteret, hvilket førte til kraftige reaktioner fra de to områder. I Finland forsøgte man sig derfor med at koble finansieringen af forskningen på sygehusene til det samme indeks "journal impact factor" - et mål for hvor ofte en given artikel citeres af andre - men her viste det sig hurtigt, at metoden favoriserede basalmedicin frem for klinisk medicin, samt visse specialområder, og ordningen blev derfor afviklet. Derfor er sammenligninger på tværs fagdiscipliner problematiske, og lader vi dem ukritisk være udslagsgivende for tildeling af forskningsmidler, kan det få alvorlige konsekvenser for dansk forskning.

En model man med fordel kan lade sig inspirere af er den norske. I Norge har man netop udviklet en model, der forsøger at lære af de mange globale erfaringer. Formålet er at stimulere til højest mulig forskningskvalitet. Det sker ved hjælp af resultatorienterede sammenligninger, der tager højde for de store fagspecifikke forskelle i publiceringspraksis.

Bemærkninger til kapitel 2:

DEA hilser forslaget om etableringen af InnovationsPh.D.ere velkommen. Dog bør ordningen også rette sig mod fagdiscipliner, der traditionelt ikke har haft stor berøring med erhvervslivet, jf. bullit i pkt. 2.3.2., for derved at gøre forskningen inden for disse fagområder mere erhvervsrettet.

Finansieringsstrukturen af InnovationsPh.Derne bør være inspireret af ErhvervsPh.D-initiativet for at øge incitamentet til at skabe flere samarbejdsrelationer mellem forskning og erhverv.

Bemærkninger til kapitel 3:

På trods af at samfundsvidenskabs og humanioras andel af de eksterne midler til FoU aktiviteter er steget kraftigt fra 1995-2004 med henholdsvis 70 pct. og 80 pct. målt i faste priser, er der stadigt et betydeligt forbedringspotentiale i forhold til at øge samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og erhvervslivet på disse områder.

Ifølge en undersøgelse som DEA og DJØF udarbejdede i 2006 bekræftes billedet af, at den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning er kommet højere op på agendaen:

1. Volumen i erhvervsforskningen er blevet større. Antallet af forskningsårsværk, som de samfundsvidenskabelige og humanistiske institutter får finansieret fra private og offentlige virksomheder, er steget. I 2005 fik institutterne i alt 227 årsværk finansieret mod 178 i 2004, og antallet af institutter, der får over 5 forskningsårsværk finansieret er steget betydeligt. Volumen er altså steget betragteligt.

2. Virksomhederne får gevinster ved at samarbejde. Samarbejdet betyder både innovation og vækst hos virksomhederne. Over en tredjedel af de adspurgte virksomheder har svaret, at samarbejdet har påvirket virksomhedens økonomiske vækst, og 43 pct. har svaret, at samarbejdet har styrket konkurrenceevnen. Udover rent økonomiske fordele får virksomhederne tilført viden og kompetencer, der udvikler virksomhedernes produkter og services. Samtidig har tre ud af fire virksomheder svaret, at de var tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet, og 80 pct. anser det for sandsynligt, at de indgår i et nyt samarbejde.

3. Den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning efterspørges af alle typer virksomheder, og der samarbejdes inden for et bredt spektrum af forretningsområder. Det er ikke kun vidensservicevirksomheder, som indgår erhvervsforskningssamarbejder. En tredjedel af samarbejderne i 2005 var mellem produktionsvirksomheder og et samfundsvidenskabeligt eller humanistisk institut. Således er der også blandt både høj- og lavteknologiske produktionsvirksomheder - et stigende behov for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning. Både på områder som fx markedsforståelse og kommunikation. Men også i forhold til den teknologiske udvikling og direkte i fremstillingen af teknologiske produkter og services, hvor den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning bidrager med afgørende viden om samspillet mellem mennesker, organisationer og teknologi.

4. Universiteterne halter bagud med incitamenter til øget erhvervsforskning Institutternes motivation til at indgå erhvervsforskningssamarbejde er i top. Hele 81 pct. af institutlederne har svaret, at den højeste prioritet de næste 2-3 år er at skaffe ekstern finansiering til instituttet, men den enkelte forsker mangler incitamenter til at indgå i erhvervsforskningssamarbejde. Erhvervsforskningen er forskernes personlige ambition og betyder ofte ekstraarbejde både med at få samarbejdet i stand og med at skrive resultaterne fra projektet om til publicerbare forskningsartikler. Det er stadig evnen til at publicere, der er karrierefremmende på universitetet.

5. De personlige netværk skaber samarbejde. Undersøgelsen viser, at 90 pct. af institutterne og 68 pct. af virksomhederne oplever, at samarbejdet typisk sættes i gang gennem personlige netværk. Samtidig har både institutter og virksomheder svaret, at det er en barriere, at de ved for lidt om potentialet i erhvervsforskningen. Det er derfor vigtigt, at både institutter og virksomheder får let adgang til information om, hvad de kan få ud af at indgå i et erhvervsforskningssamarbejde, så også forskere og virksomheder uden personlige netværk bliver tilskyndet til at indgå i erhvervsforskningssamarbejde.

6. Unødvendigt bureaukrati. Fire ud af fem institutter svarer, at den største barriere er administrative omkostninger ved samarbejdet, og to tredjedele har svaret, at der mangler støttefunktioner. Det er især det tidsmæssige perspektiv omkring udfyldning af ansøgninger og universitetets medfinansiering, som ligger i vejen for samarbejdet.

I tillæg til RTIs anbefalinger foreslår DEA, at følgende initiativer iværksættes:

1. Forøg kendskabet til erhvervsforskningens bidrag. De meget positive tilbagemeldinger fra virksomhederne i forhold til den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning viser, at der ligger væsentlige gevinster i et øget samarbejde mellem virksomheder og forskning. Der er dog behov for at øge kendskabet til erhvervsforskningens innovative potentiale.

2. Professionalisér universiteternes erhvervskontakter. Vi anbefaler, at universiteterne videreudvikler og professionaliserer deres erhvervskontakter. Endvidere anbefaler vi, at universiteterne arbejder på at udvikle og formidle metoder til at afrapportere forskningsresultater i en resultatorienteret og målbar form, så virksomhederne får bedre viden om mulighederne ved erhvervsforskningssamarbejde.

3. Opret en database over den erhvervsrelevante forskning I dag findes der ikke komplet overblik over den erhvervsrelevante forskning, som finder sted på det samfundsvidenskabelige og humanistiske område. For at øge incitamentet til samarbejde mellem forskningsinstitutioner og erhverv, skal der være langt mere synlighed omkring de forskningsaktiviteter, der finder sted. Derfor foreslår DEA, at der bliver udarbejdet et samlet katalog over den erhvervsrelevante forskning, der finder sted.

4. Ny incitamentsstruktur på universiteterne. Vi anbefaler, at universiteterne arbejder intensivt på at ændre incitamentsstrukturen, så forskerne kan opnå anerkendelse for at indgå i og rapportere fra erhvervsforskningssamarbejde og herunder, at forskerne slipper for dobbeltarbejde med at omskrive forskningsrapporter til forskningsartikler.

5. Central kontaktdatabase. Vi anbefaler, at der oprettes en central kontaktdatabase på Videnskabsministeriets hjemmeside, der kan formidle kontakt mellem virksomheder og forskere uden personlige netværk.

6. Behov for professionelle støttefunktioner. Vi anbefaler, at universiteterne og Videnskabsministeriet opretter de nødvendige støttefunktioner. Det kan være centrale enheder, der er eksperter i de juridiske aspekter og ansøgningsprocedurerne og det kan være i form af formaliserede netværk og kontaktportaler, der kan spare forskerne for at skulle bruge forskningstid på at opbygge og dyrke nye netværk.

Bemærkninger til kapitel 6:

Fsva. EU-samarbejdet er det vigtigt, at der kommer fokus på virksomhedsarbejdet inden for det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Der er alene under de tematiske områder i det 7. rammeprogram for forskning og udvikling afsat næsten 4,5 mia. kr. Derudover vil Det Europæiske Forskningsråd også afsætte midler til områderne. Der savnes dog en koordineret national indsats, der bl.a. kan bidrage til, at Danmark får en større del af de midler, som der bliver afsat til den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning. DEA foreslår derfor, at der afsættes midler til netværksaktiviteter på dette område.

Der er allerede etableret et internationalt videnscenter i USA, der skal formidle relevant viden til de danske virksomheder. Det er et rigtig godt initiativ, som bør videreudvikles. I den sammenhæng foreslår DEA, at mulighederne for at aktivere de mange øvrige danske repræsentationer undersøges, således at kan bidrage til at hjemtage den viden, der produceres udenfor Danmarks grænser.

Med venlig hilsen

Stina Vrang Elias
Underdirektør