Høringssvar – Godkendt Teknologisk Service

4. december 2006

Kapitel 1 Overordnede målsætninger mv.

• GTS tilslutter sig de to overordnede indsatsområder (s. 3) men mener, at de to overordnede målsætninger bør suppleres med en tredje: nemlig at gøre de innovative (og innovationsparate) virksomheder endnu mere innovative.
• Strategiudkastet (herunder kap. 1) synes at overse vigtigheden af at kombinere diverse demand pull-ordninger med hensigtsmæssige technology push-initiativer. Strategiudkastet undervurderer efter vor opfattelse stærkt, hvad GTS-nettets technology-push funktion i virkeligheden betyder for innovationen i dansk erhvervsliv.
• Delmålsætningen om mere konkurrence skal forbedre dynamikken i GTS-nettet fremstår udokumenteret/uunderbygget og ukonkret (s. 12). En lignende sætning optræder i figuren s. 11, hvor der står åben konkurrence om GTS-midlerne . Det danske GTS-system er tværtimod internationalt kendt og anerkendt som et af de mest effektive af sin slags og er i sin opbygning baseret på konkurrence - oven i købet med særdeles begrænsede resultatkontraktmidler.

Kapitel 2 - Flere højtuddannede

• GTSerne er oplagte at benytte mhp. målrettet at fremfinde relevante virksomheder i relation til såvel erhvervs-phd.- som videnpilotordningen og muligvis endda bedre egnet hertil end de generelle erhvervsrådgivere i de kommende regionale væksthuse vil være (ad kap. 2.3.1 og 2.3.3).
• Ad kap. 2.3.1 bør muligheder og barrierer for, at GTSerne kan antage flere erhvervs-ph.d. er undersøges nærmere. Se også vore kommentarer nedenfor til kap. 10. Ligeledes bør det overvejes at åbne for, at erhvervs-Ph-d er kan deles af virksomheder - f.eks. klynger eller netværk af virksomheder.
• Ad kap. 2.3.2 kan GTSerne bidrage med udvikling og afholdelse af innovations-ph.d-forløb på traditionelle ph.d.-uddannelser. Det forekommer i øvrigt urealistisk at tro, at virksomhederne læser disse letforståelige artikler , som man foreslår at forskerne skal publicere (det er jo i øvrigt netop essensen af GTS´s brobyggerrolle (2. bullet s. 13).
• I kap. 2.3.3 sidste bullet foreslås en jobdatabase en problemdatabase ville formentlig være mere relevant, kombineret med en indgang, på tværs af alle videninstitutioner.
• Ad kap. 2.3.4 anser GTS ligeledes dette som en meget relevant GTSaktivitet, der bør fremmes i dette regi.
• Ad. kap. 2.4 Fint at opstille præcise og kvantitative målepunkter, men gode historier fra virksomheder og deres udbytte af at deltage i ordningerne bør også medtages.

Kapitel 3 Øget samarbejde mellem (offentlig?) forskning og erhvervsliv

• Vigtigt at udkastets nuværende overskrift ændres, således at ordet forskningsinstitutioner udskiftes med videninstitutioner og at kapitlet konsekvensrettes hele vejen igennem.
• Principielt god idé at samle alle samspilsmidler i én pulje med to årlige ansøgningsfrister men der må rejses spørgsmålstegn ved, om embedsværket fagligt forsvarligt kan kapere denne koncentrerede arbejdsbelastning. Se også vore kommentarer ad kap. 9 nedenfor om øget brug af outsourcing i kvalitetsvurdering og administration af diverse ordninger, programmer mv.
• Det bør præciseres, at GTS-midlerne i denne sammenhæng ikke henregnes som samspilsmidler og derfor ikke skal indgå i den fælles projekt/ netværks-pulje, som der lægges op til (s. 23).
• GTS mener ikke, at det er, eller bør være, et formål med innovationskonsortieordningen at medvirke til at forny GTS-systemet (p. 25). Innovationskonsortieordningen er en effektiv platform for forskningsbaseret og brugerdrevent triple helix-samarbejde og bør bruges som sådan. Hvis innovationskonsortier skal bruges mere aktivt ift. SMV kræver det, at der tillades en løsere struktur, hvor der også er mulighed for at foretage udskiftninger undervejs
• GTSernes rolle og potentiale som netværksbyggere og -formidlere bør understreges.
• Ad 3.3.3-5 er det meget uheldigt at matchmaker, rabatordning og dobbelt op udsættes til 2008 ift. det ambitionsniveau, som handlingsplanen lægger op til.
• Ad 3.3.6 Vedr. pilotprojekt for bedre regional SMV-adgang til GTS foreslås det, at evt. yderligere pilotprojekter - udover dem, der indskrives i resultatkontrakter med eksisterende GTSer - som et forsøg knyttes organisatorisk op til GTS s brancheforening og i øvrigt fysisk indplaceres i det regionale væksthus for den pågældende Region.
• GTSerne kan mere proaktivt benyttes mhp. målrettet at opsøge relevante SMVer (3.3.7). Praktiske erfaring viser, at man sjældent kan forlade sig på, at virksomhederne altid kommer af sig selv . GTS-nettets rolle og potentiale i forhold til technology-push naturligvis kombineret med demand pull ordninger undervurderes stærkt.
• Strategien bør præcisere, at RTI og FIST i samarbejde med ØEM og GTS nøjere vil fastlægge, hvorledes de regionale væksthuse konkret sikrer adgang og kompetencemæssig kobling til GTS-nettet.

Kapitel 4 Mere forskning skal kommercialiseres

• Der er behov for, at RTI/FIST fokuserer på samarbejdsmodeller og - incitamenter mellem universiteterne og GTS, både fsva. fælles samarbejdsprojekter om anvendt forskning og omkring kommercialisering af forskning udført ved universitetet, herunder er der stort potentiale for en bedre udfyldelse af de rammer, som er givet i Lov om Teknologioverførsel.
• Vedr. Proof of Concept-ordningen vil det være relevant også at inkludere mulighed for økonomisk tilskud til billiggørelse af teknisk validering af projekter hos GTSerne (4.3.1).
• Også GTSerne vil kunne bidrage til at opbygge, udvikle og administrere en videreuddannelse inden for teknologioverførsel (4.3.4).

Kapitel 5 Styrkelse af den teknologiske service

• På grundlag af den utilfredsstillende bevillingssituation til GTS specifikt og videnspredning generelt anses det som et urealistisk mål (ad kap. 5.1) at fordoble det antal virksomheder, der får rådgivning fra GTS i perioden 2007-10. Se også vore kommentarer til ad kap. 3.3.3- 3.3.5 ovenfor.
• Ad 5.3.7 er der behov for et langt tættere og konkret fokus fra RTI og FIST på, hvorledes de fem regionale væksthuse i praksis kan blive en regional indgang til det landsdækkende GTS-net. I forbindelse med globaliseringspuljeforhandlingerne efterspørger GTS derfor en klar politisk udmelding om, at naturligvis skal det landsdækkende GTS-net kobles ind på de regionale væksthuse. Det kan fx. ske via så forskellige instrumenter/procedurer som:

- systematisk henvisning af iværksættere/SMVer med meget specialistkrævende (tekniske) rådgivningsbehov til GTS.

-afsætning af midler til systematiseret uddannelse af væksthusenes erhvervsvejledere i GTS-nettets kompetencer.

- formelle og politiske forholdsregler for, at væksthusene ukoordineret opbygger meget specialiserede kompetencer ("kongedømmer"), der allerede findes fx i GTS-nettet.

- GTS-repræsentation i væksthusenes bestyrelser og andre relevante fora/netværk.

- etablering af et nationalt koordinations- og dialogforum mellem væksthusene, GTS og andre landsækkende aktører

• GTS-repræsentation i de regionale vækstfora eller i Danmarks Vækstråd.

• Ad 5.3.7 foreslås det endvidere, at evt. pilotprojekter for regional SMVadgang til GTS - udover dem, der måttes indskrives i resultatkontrakter med eksisterende GTSer - forsøgsvist knyttes organisatorisk op til GTS s brancheforening men i øvrigt fysisk indplaceres i den pågældende regions regionale væksthus (jf. også kommentarer oven for til kap. 3.3.6).
• Ad 5.3.8 finder GTS, at www.teknologiportalen.dk vil være et særdeles potent og effektivt værktøj (blandt flere) til promovering af GTS-nettet i relation til SMVer. Teknologiportalen har hver måned ca. 24.000 unikke brugere, heraf langt hovedparten fra danske erhvervsvirksomheder.
• Der kan i den forbindelse peges på flg. relevante udviklings- /tilskudsopgaver for RTI/FIST:

- teknisk videreudvikling, f.eks. til understøttelse af interaktive tjenester rettet mod SMV

- redaktionel udvikling og tilskud til udvidet drift/indholdsproduktiom

- markedsføring af Teknologiportalen i andre medier

• Ad 5.4. er det uklart, hvori forskellen består mellem den foreslåede evaluering hhv. den foreslåede effektmåling. Det bør overvejes at udforme den internationale evaluering som et egentligt benchmarkstudie. Hensigtsmæssigheden af at fremrykke denne, således at den kan indgå i de politiske overvejelse i fbm. udmøntning af globaliseringsreserven i 2008, bør overvejes.
• Det kan overvejes, i hvilket omfang RTI/FIST vil medvirke til at give GTS-sammenslutningen sammenlignelige vilkår i forhold til Rektorkollegiet. Eksempelvis via støtte til sekretariats- , koordinations- og/eller formidlingsopgaver og kollektivt medlemskab af den relevante europæiske (EU) organisation (EUA hhv. EARTO) med henblik på deraf afledt videnhjemtagning og erfaringsudveksling.
• En systematisk kortlægning af GTS-nettes ydelsestyper og kompetencer kan overvejes, jf. også vore kommentarer til 5.3.8. En sådan kortlægning bør ske i regi af GTS.

Kapitel 6 Bedre rammer for erhvervslivets internationale forsknings- og innovationssamarbejde

• Ad 6.2.1 anbefaler GTS Rådet at overveje muligheden for at sikre bedre incitamenter for en mere omfattende dansk virksomhedsdeltagelse via en genetablering af den tidligere 10% pulje eller lignende ordning. Dette vil ikke mindst være et stærkt virkemiddel i forhold til at øge GTSernes deltagelse i forskningsprojekter under EU s rammeprogram, jf. også vore kommentarer oven for til kap. 5.3.
• Ad 6.3.4. bør det ved etablering af en koordinatorpulje for FP7 overvejes, hvorvidt GTS-nettets kompetencer og rolle bedre kan udnyttes for at tilvejebringe flere danske SMV-ledede forskningskonsortier.
• Ad 6.3.5. vil der opstå behov for at sikre en national koordination både politisk men i høj grad også operationelt og formidlingsmæssigt mellem aktiviteter under EU s FP7 og CIP (Competitiveness and Innovation Programme). GTS-nettet kan være én blandt flere nøgleaktører i forbindelse hermed.

Kapitel 7 Brugerdreven innovation

• Perspektiverne for (gen)inddragelse af design, spilbranchen og tilsvarende ny økonomi -kompetencer i GTS-nettet bør uddybes.
• Mulighederne for en mere holistisk rådgivningsprofil i GTS-nettet og de enkelte GTS-institutter - bør overvejes. Dvs. at GTSerne gives mulighed for, med udgangspunkt i de tekniske kernekompetencer, også at tilbyde relevant og hermed forbundet organisatorisk og ledelsesmæssig rådgivning, således som mange af vore SMV-kunder faktisk efterlyser.
• Mht. virksomhedsprogrammet for brugerdreven innovation (ad 7.3.1) bør RTI/FIST tilsikre, at GTSerne gives formel og reel adgang til projekter iværksat under dette program.
• Mht. det strategiske forskningsprogram for brugerdreven innovation (ligeledes ad 7.3.1) er det relevant at tage ved lære af erfaringerne fra det såkaldte LOK-program. Dette førte til interessant beskæftigelse for mange dygtige forskere i en periode, men politisk og operationelt dvs. i forhold til de omhandlede aktører (fx GTS og erhvervsorganisationerne) - var udkommet yderst begrænset. Hvis ikke nøgleaktørerne indtænkes allerede ved programdesignet, kommer resultaterne af forskningen aldrig ud over rampen.
• Ad 7.3.3.1 og 7.3.3.2 bør det overvejes at forenkle programstrukturen, således at programmerne vedr. højteknologiske netværk hhv. regionale teknologicentre ikke yderligere kompliceres - in casu af brugerdreven innovation.
• Ad 7.3.3.3 bør perspektiverne vedr. etablering af et prototypebaseret udviklingscenter inden for rammerne af GTS-nettet undersøges nærmere (med inspiration fra californiske IDEO m.fl.).

Kapitel 8 Nye områder for innovationspolitikken

• Ad 8.3 (generelt) foreslås det, at ambitionen skærpes således at Danmark vil fremstå som globalt førende vedr. forståelse hhv. realisering af serviceinnovation i praksis. GTS har i den anledning flere aktiviteter og kontakter, som RTI/FIST med fordel kunne orientere sig om samt tilslutte sig,
• Ad 8.4.2 er spørgsmålet om øget innovation i hhv. drevet af - den offentlige sektor uløseligt forbundet med spørgsmålet om øget outsourcing. En mere præcis adressering af denne udfordring ville være ønskelig. For eksempel kunne RTI systematisk overvåge strukturreformens konsekvenser i relation til øget/mindsket outsourcing af videntunge opgaver, bl.a. til GTS. Det burde også være en opgave for RTI at overvåge, hvorvidt sektorforskningsintegrationen i universiteterne rent faktisk vil føre til øget offentlig outsourcing af videnopgaver og mere åbne innovationsfinansieringsstrømme, eller om universiteterne blot overtager sektorforskningens privilegerede adgang hertil. Endelig kunne en genovervejelse af den tidligere udviklingskontraktordning være på sin plads.

Kapitel 9 Bedre dialog med og inddragelse af interessenter

• Mht. 9.3.3 og 9.3.4 bakker GTS op om intentionerne, men henviser i øvrigt til vore forbehold ovenfor, hvorvidt den fornødne administrative og faglige kapacitet er til stede.
• Ad 9.3.5 er det uklart i hvilket omfang GTS er indtænkt i det foreslåede årlige netværksmøde.
• Det kan overvejes om ikke øget brug af outsourcing fra FIST m.fl. af (dele af) administrationen vedr. diverse programmer, ordninger og aktiviteter til relevante nøgleaktører (f.eks. GTS) kunne være et effektivt instrument til bedre inddragelse af interessenter.

Kapitel 10 Systematisk monitorering og evaluering

• Ad 10.3.3 fremgår det ikke, hvorvidt der fortsat skal udarbejdes Performanceregnskab for GTS-nettet, om det skal udvikles yderligere (eller hvem der i givet fald skal forestå dette).
• Ad 10.3.5 udtrykker GTS principiel opbakning til ønsket om en udbygget/intensiveret innovationsstatistik men gør opmærksom på, at der derved påføres de deltagende respondentvirksomheder meget store administrative byrder. Der bør derfor gennemføres en faglig, politisk og økonomisk-administrativ vurdering af, i hvilket omfang en udbygget innovationsstatistik også vil give en kvalitativt forbedret innovationsstatistik, og om omkostningerne herved står mål med fordelene.
• Det kunne overvejes at gennemføre en forskningsbaseret effektundersøgelse af GTS-nettets offentligt finansierede ydelser vis-a-vis GTSernes private videnservicefunktioner. Opgaven kan f.eks. udføres som et fuldt finansieret erhvervsforskerprojekt i samarbejde mellem RTI/FIST og GTS.