5. januar 2007
Forskningsrådet for Natur og Univers' kommentarer til udkast til RTIs handlingsplan
Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU) har fået tilsendt udkastet til InnovationDanmark 2007-2010 Rådet for Teknologi og Innovations handlingsplan for mere innovation og effektiv videnspredning (version 2.1 af 5. december 2006) i skriftlig høring og ønsker på baggrund heraf at knytte følgende overordnede og konkrete kommentarer til handlingsplanen:
Rådet finder, at:
- handlingsplanen er ambitiøs og veldisponeret, men at dens overordnede præmis bør præciseres. Efter FNUs opfattelse skal der sikres en høj forskningskvalitet og være tale om aktiviteter helt i frontlinien på de relevante områder i dansk forskning, for at handlingsplanens tiltag vil have den ønskede effekt.
- handlingsplanens succeskriterier og forudsætninger i øvrigt bør tydeliggøres, herunder at der kræves en betydelig vækst i antallet af højtuddannede, der vælger en karriere i det private erhvervsliv; at universiteter og lign. institutioner får økonomisk råderum til (og ser deres interesse i) at øge andelen af videnskabeligt personale til at varetage den nødvendige uddannelse; og at handlingsplanens effektivitet dermed afhænger af, at disse institutioner er velfungerende og råder over de fornødne basisbevillinger.
- det er et faktum, at mange videnskabelige medarbejdere på universiteterne har deres primære styrke indenfor grundforskning. Derfor vil nye videnskabelige miljøer i mange tilfælde skulle opbygges fra grunden, og kulturen ændres, før institutionerne kan medvirke effektivt til at løse innovations- og kommercialiseringsopgaver. Opbygningen af et videnskabeligt miljø af høj kvalitet tager tid - typisk 5-10 år, og penge gør det ikke alene. Der er brug for mange nye folk med nye kompetencer. Handlingsplanen sandsynliggør ikke, at disse forudsætninger kan opfyldes indenfor den angivne tidsramme.
- det ikke er uproblematisk med en øget kobling mellem forskeruddannelse og innovation. Hurtig publikation af data og åben udveksling af ideer og foreløbige resultater med kollegaer i ind- og udland er vigtige elementer i en forskeruddannelse, og desuden er det nødvendigt for, at den unge kan etablere et internationalt netværk. Desværre er der områder, hvor der ikke sjældent ses voldsomme interessekonflikter, når projektet bliver for innovativt og potentielt patenterbart. Det er vigtigt, at forskeruddannelsen er langsigtet og tilrettelagt på en sådan måde, at
den gør vores unge optimalt konkurrencedygtige internationalt, og at den ikke først og fremmest gavner innovationsniveauet i industrien her og nu.
- konstateringen af, at 80% af ErhvervsPh.D.erne finder beskæftigelse i det private erhvervsliv, mens andelen kun er 20% for alle andre ph.d.-uddannelser, er en forsimplet fremstilling, da tallene givetvis dækker over variationer mellem fagområder og i de studerendes karrierevalg. Eksempelvis viser den seneste opgørelse fra Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet fra 2006, at 38% af ph.d.erne er ansat i det private erhvervsliv 5 år efter, at graden er erhvervet.
- forslaget om at tilbyde ikke-ErhvervsPh.D.-studerende praktikophold i små og mellemstore virksomheder er godt, men at det er vigtigt, at der tages konkret stilling til, hvorvidt et praktikophold kan indpasses, da de fleste ph.d.-forløb i forvejen er pressede forskningsmæssigt.
- det er positivt, at der lægges op til frikøb af forskere fra undervisning og forskning i en periode, så de kan koncentrere sig om at udvikle deres opfindelse, og at der skal være flere incitamenter og bedre muligheder for, at forskere bruger tid på innovation og erhvervssamarbejde - også ude i virksomhederne. Rådet vil også hilse yderligere tiltag velkomne til styrkelse af relationen mellem forskningsinstitutioner og virksomheder, således at forskningsinstitutionerne på deres side får bedre muligheder for virksomhedsinddragelse, og virksomhederne på deres side står bedre rustet til at modtage mere grundforskningsrettede opfindelser. Men det er efter FNUs opfattelse vigtigt, at initiativerne, der skal forøge kommercialiseringen af forskningsresultater og innovation, ikke risikerer at bruge af hovedstolen ved at omfordele midler, tid og andre ressourcer (f.eks. ved at få forskere til at bruge tid på at sælge deres opfindelser), men i stedet forstærker innovation ved at tilføre nye ekstra midler, f.eks. ved ansættelse af videnspiloter (som omtalt) eller andre former for højtuddannede og kompetente mellemled, der kan formidle kontakt mellem forskning og især de små og mellemstor virksomheder, der ikke selv har tilstrækkelig forskning og udvikling.
- det er positivt, at handlingsplanen tilkendegiver, at RTI vil så vidt muligt reducere antallet af ansøgningsfrister til fx 2-4 . FNU anbefaler at vælge 2 frem for 4. Herudover pointeres, at ansøgningsfrister i videst muligt omfang bør koordineres med andre råd/fonde med lignede virkemidler. RTI bør desuden undgå at placere ansøgningsfrister umiddelbart efter de traditionelle ferieperioder, hvor det erfaringsmæssigt er svært at samle et team af ansøgere.
- det specielt for nye tiltag er fornuftigt med en løbende monitering og evaluering. Der advares dog imod, at disse opgaver i væsentligt grad kan ende med at belaste den enkelte ansøgergruppe. Behovet for monitering og evaluering bør vægtes mod tabet af reel arbejdsindsats på de løbende projekter.
Med venlig hilsen
Lise Walsted Kristiansen Chefkonsulent
