Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Høringssvar – Forskerparkforeningen

Kommentarer til udkast til InnovationDanmark 2007-2010

4. december 2006

Kommentarer til udkast til InnovationDanmark 2007-2010

Forskerparkforeningen har valgt at koncentrere sine bemærkninger til udkastets kapitel 4: Mere forsknings skal kommercialiseres.

1:
I afsnit 4.2.1 lægger man vægt på, at de foreslåede fusioner af universiteter og sektorforskning vil give disse institutioners enheder bedre muligheder for at opnå den fornødne kritiske masse til bedre at kunne kommercialisere forskningsresultater. Dette giver anledning til to bemærkninger: a) Innovationsmiljøerne har i vid udstrækning opbygget erfaring og kritisk masse inden for dette område, idet en meget stor del af de forprojekter, vi har igangsat som selskaber netop drejer sig om at kommercialisere forskningsresultater. I mange tilfælde drejer disse forprojekter sig om gennem den tidlige investering at give disse forskningsresultater værdi gennem etablering af Proof of Concept, således at disse selskaber enten kan sælge den udviklede teknologi eller tiltrække yderligere kapital til udviklingen fra private investorer. b) Ikke alle universiteter og sektorforskningsinstitutioner opnår gennem fusionerne den fornødne kritiske masse.

På baggrund heraf skal Forskerparkforeningen opfordre til, at handlingsplanen mere aktivt søger at opstille incitamenter til i højere grad at integrere indsatsen fra universiteternes tech trans enheder med innovationsmiljøerne, således at der ikke opbygges parallelkompetencer på områder, hvor innovationsmiljøerne allerede har opbygget kompetencer. Et formaliseret og tæt samarbejde vil øge den kritiske masse og dermed skabe øget grundlag for succes.

2.
I afsnit 4.3.1. beskriver man det fortsatte initiativ med henblik på Proof-of-Conceptfinansiering. Det nævnes her, at der vil blive lagt vægt på samarbejde med innovationsmiljøerne og på at eksterne kompetencer inddrages i projektvurderingen.

På basis af de endnu sporadiske erfaringer med forsøgsordningen skal Forskerparkforeningen opfordre til, at det mere klart defineres, hvad målet med PoC-midlerne er, og hvor disse midler ligger i fødekæden på vejen mod kommercialisering, hvor PoC er ét af midlerne, som må opfattes som liggende før innovationsmiljøerne på denne vej. Forskerparkforeningen mener, at det er vigtigt at tydeliggøre, at PoC midlerne som udgangspunkt skal bruges til modning af opfindelser baseret på forskningsresultater, der er på et stadium, hvor der ikke kan tiltrækkes midler til denne modning fra anden side (herunder f.eks. innovationsmiljøer, investorer, andre offentlige støtteordninger etc.).

Endvidere er det Forskerparkforeningens opfattelse, at man med en PoC-ordning i videst muligt omfang skal anspore til at der skabes synergi mellem PoC-midlerne og midlerne fra innovationsmiljøerne, således at der ved bevillingen af PoC-midler under bestemte forudsætninger

(opnåelse af fastlagte milepæle) er begrundet udsigt til at projekterne kan videreføres med investering fra et innovationsmiljø.

Vi har tidligere foreslået en struktur for et formaliseret samarbejde mellem innovationsmiljøerne og tech trans enhederne om PoC-midlerne gående ud på at de to enheder i fællesskab står for at formidle PoC-midler og for at sikre den optimale gennemførsel af PoC-projekterne.

I forlængelse af ovenstående skal Forskerparkforeningen opfordre til at samarbejdet mellem forskningsinstitutionerne og innovationsmiljøerne omkring udnyttelsen af PoC-midlerne formaliseres, således at det sikres at ressourcerne og kompetencerne i de forskellige enheder, der finansieres gennem Rådets initiativer udnyttes bedst muligt og at der ikke igangsættes flere initiativer, etableres flere cigarkasser og oprettes flere nye enheder og organer, der arbejder med i princippet parallelle problemstillinger.

Vi skal i den forbindelse endnu engang understrege, at der i innovationsmiljøerne er opbygget solide kompetencer i forbindelse med kommerciel projektvurdering, ligesom der er opbygget væsentlige erfaringer med projekttilrettelæggelse og styring med henblik på at opnå de opstillede kommercielle mål. Ikke mindst det sidste aspekt vil være af afgørende betydning for at PoCmidlerne fører til succesfulde teknologioverførsler.

3.
I afsnit 4.3.4 nævnes behovet for at opbygge og udvikle kompetencer hos institutionernes medarbejdere for teknologioverførsel.

Forskerparkforeningen kan kun støtte dette synspunkt, men skal igen slå fast, at innovationsmiljøerne siden 1998 har arbejdet for at opbygge og ikke mindst tiltrække disse kompetencer. På den baggrund vil det være vores anbefaling, at man motiver forskningsinstitutionerne til et tættere samarbejde med innovationsmiljøerne. Derudover er det vores anbefaling, at man såfremt man ønsker at udbygge kompetenceniveauet på dette område, primært satser på at tiltrække erfarne medarbejdere med solid kommerciel erfaring og stærkt forretningsmæssigt netværk fra industrien og med indsigt i de relevante videnskabelige områder.

4.
4.3.7 Fremtidens innovationsmiljøer: Målet er en struktur, hvor kompetencerne samles i stærkere strukturer end i dag, etc.

Der er løbende siden 1998 sket en kompetenceopbygning i de nuværende 7 miljøer, og vi kan kun være enige i at denne indsats skal udbygges løbende. Det er derfor vigtigt at rammerne for denne kompetenceopbygning optimeres i de enkelte miljøer. En af måderne til at gøre dette kunne være, at lade miljøerne få en succesfee fra tilbageløbet af sekundær forprojektkapital. Dette ville endnu højere grad gøre det muligt at tiltrække og aflønne de relevante forretningsmæssige kompetencer.

Der sker i dag en erfaringsudveksling på tværs af miljøerne med henblik på at udnytte ressourcer på tværs og skabe synergi mellem porteføljeselskaber. Det kunne imidlertid være en ide, at der løbende blev afsat ressourcer til at stimulere dette arbejde på samme måde som man agter at gøre det i relation til tech trans enhederne og gerne i sammenhæng med disse initiativer.

Det er vores opfattelse, at sammenlægninger bedst skaber synergieffekter, hvis det sker ad frivillighedens vej, dvs. hvor aktørerne er stærkt motiverede af de synergieffekter, der kan opnås. En samling af kompetencer i større og centrale enheder er således ikke nødvendigvis vejen frem for at styrke kompetencerne. Den regionale tilstedeværelse af kompetencerne er afgørende for at have en løbende dialog med de forskningsmiljøer m.v., hvis resultater skal omsættes til en kommerciel succes.

Endvidere er det Forskerparkforeningens opfattelse, at man skal søge at bevare den diversitet, der er i de 7 miljøer med hensyn til fokusering på brancher og virksomhedstyper, således at der er en vis form for valgmulighed for entrepreneurerne.

I den forbindelse er vigtigt, at de beregningsmodeller, der bruges for fordelingen af bevillingen til miljøerne også tager højde for selskabernes forskellige fokusområder, herunder om man vægter etableringen af ventureegnede selskaber højest (og dermed selskaber, som indebærer en høj score i den aktuelle form for balanced score card) eller om man vægter etableringen af selskaber, hvor fokus er på relativt hurtig teknologiudvikling med henblik på at skabe omsætning og organisk vækst eller salg til en større, etableret virksomhed og hvor der således ikke er behov for venturekapital. Vi stiller os i den forbindelse til rådighed i forhold til at gøre det nuværende score card mere balanceret i forhold til de mål, der ønskes opnået.

Lars Stigel

Formand for forskerparkforeningen

Læs om Danmarks første innovationsstrategi og følg arbejdet med strategien hos Uddannelsesministeriet