4. december 2006
InnovationDanmark 2007-2010 - Innovation i højsædet Finansrådets input og bemærkninger til handlingsplanen for mere innovation og effektiv videnspredning fra Rådet for Teknologi og Innovation
I fremtiden - og på grund af det interne såvel som eksterne pres - vil især virksomhedernes evne til at være innovative og bruge ny viden være afgørende parametre i deres overlevelseskamp.
Det er i denne situation afgørende, at der i Danmark føres en aktiv innovationspolitik, der har fokus på at styrke virksomhedernes innovationsog konkurrencekraft. Derfor vil forsknings- udviklings- og innovationspolitikken i de kommende år få en stadig stigende betydning (Handlingsplanen s. 1).
Finansrådet bakker op om udkastet til handlingsplanen InnovationDanmark 2007-2010. Det er et vigtigt skridt for at styrke innovationskraften i Danmark.
Danmark står over for en række udfordringer i de kommende år. På den ene side står vi i den glædelige situation, at der er tæt på fuld beskæftigelse og - set med europæiske øjne - høj økonomisk vækst. Samtidig øges indsatsen for at styrke innovationen i en meget lang række lande. Og de første resultater af den stigende konkurrence ses allerede nu.
Derfor er det centralt for Danmarks fremtidige konkurrenceevne og velstand, at dansk erhvervsliv såvel som den offentlige sektor styrker innovationskraften. Ikke mindst inden for service - navnlig videnservice.
Fx styrker banker og sparekasser forskning, udvikling og innovation for at holde sig foran i konkurrencen og matche de stigende lovgivningskrav. Det gælder bl.a. områder som en bredere og dybere vifte af produkter og serviceydelser, den fortsatte udvikling af netbank og it-platforme samt regler som Basel II, covered bonds mv.
Bemærkningerne nedenfor er derfor Finansrådets bidrag til at styrke et positivt udkast til handlingsplan yderligere.
Overordnede bemærkninger
Danmark er netop nu midt i et paradigmeskift fra et ledighedssamfund, hvor vægten lå på at øge beskæftigelsen, til et innovations- og produktivitetssamfund, hvor vægten bør ligge på at øge innovation og omsætning, med arbejdskraft som knap ressource. Det stiller en række krav til de vante tankegange. Bl.a. i forhold til at der ikke står masser af velmotiverede potentielle medarbejdere i kø med de rette kvalifikationer, til eventuelle jobs. Samtidig er der behov for en forstærket indsats for at sikre, at produktivitetsstigningerne løber fra lønstigningerne, hvis ikke væksten skal slutte brat og brutalt.
En øget kommercialisering af den offentlige forskning kan - navnlig inden for naturvidenskabelige og teknisk orienterede områder - give god mening.
Derimod vil en stor del af forskningsindsatsen inden for humanistiske, samfundsvidenskabelige og merkantile områder ikke egne sig til kommercialisering, trods klare forretningsmæssige nyttevirkninger af indsatsen. Det kan skyldes, at de er behæftet med free-rider problemer. Eller at de har karakter af offentlige goder, der giver størst nytteværdi, jo flere det bredes ud til - også selv om det vil medføre en formidlingsmæssig udgift for eksempelvis det pågældende universitet.
Det vil fx gælde en stor del af forsknings- og udviklingsindsatsen inden for viden om menneskelig interaktion og interpersonelle kompetencer, integration af ikke-EU-borgere, stresshåndtering, innovationsværktøjer, kommunikation, viden om andre kulturer. Eller forskning i hvorledes tilbagetrækningsalderen hæves, hvordan marginaliserede kan trækkes ind i et aktivt arbejdsliv og viden om hvorledes flere unge kan motiveres til at tage en uddannelse og gøre det hurtigere.
Derfor giver kravet om øget kommercialisering en skævhed mellem typer af studier, til skade for de områder videnservice i høj grad rekrutterer fra.
Samtidig er det centralt, at der tænkes i forskning, udvikling og innovation igennem hele handlingsplanen.Begrebet teknologi tænkes meget forskelligt. I udkastet til erhvervsstrategi i Vækstforum Nordjylland defineres det således (jf. s. 17-18 i udkast af 23. november 2006):
Det skal understreges, at når der tales om teknologi, så menes ikke alene ny "teknik", men ny viden i bred forstand herunder f.eks. viden om markedsforhold, salg, afsætning og logistik, viden forretningsskabelse og brugerdreven innovation samt viden om de udviklings- og differentieringsmuligheder, der ligger i at udvide produkter og serviceydelser med nye oplevelser, "følelser" og design.
Om det ene eller andet teknologibegreb afspejles i handlingsplanen er ikke afgørende. Det vigtige er essensen bag - forståelsen af, at der er en lang række faktorer, ud over "teknik", der er afgørende for alle virksomheder. Navnlig for bl.a. serviceerhverv - herunder ikke mindst videnservice.
Samtidig er det vigtigt, at der tænkes i et bredt innovationsbegreb. Nogle af dansk erhvervslivs hurtigløbere, fra Emmerys til Jysk, og globale aktører som Wallmart, bygger basalt set på en innovativ forretningsmodel, der er bedre end konkurrenternes - uden at der primært ligger ny teknologi deri.
Forskellen i produktivitet mellem sammenlignelige enheder er hyppigt baseret på bedre ledelse og bedre organisering af arbejdet og fx baseret på organisatorisk og ledelsesmæssig innovation. Elementer heraf er beskrevet i Blue Ocean Strategy, men har bredere konsekvenser i forhold til at løsrive innovationsbegrebet fra et stærkt teknologisk fokus. Uden at det går ud over innovativ anvendelse af fx it - og kombinationen af it og nye forretningsmodeller, serviceydelser og produkter. Her kan bl.a. kapitel 1 løftes yderligere.
En vigtig del af innovationskulturen er, når medarbejdere, der arbejder med en konkret problemstilling, løbende spørger sig selv, hvordan det de gør - eller de bagvedliggende behov hos kunderne - kan gribes bedre an. Og spiller disse forslag og idéer ind i processen.
Det er positivt, at der lægges op til en tæt løbende dialog med erhvervslivet kombineret med, at der er rum til at udvikle innovationspolitikken i lyset af ny viden og erfaringerne fra programmet. Den åbenhed bør fastholdes i den videre proces.
Tværfaglighed og forskellighed giver anledning til nytænkning og nyskabelse. Derfor er et vigtigt element i arbejdet med forskning, udvikling og innovation, at sikre samarbejde og synergier på tværs. Ikke blot den livsvigtige interaktion mellem vidensmiljøer og virksomheder, men i lige så høj grad samspillet mellem forskellige fagligheder. Mellem sælgeren og sociologen, mellem antropologen og arkitekten osv.
Finansrådet stiller sig derfor meget positivt over for at gå aktivt ind i en række af de tiltag, der lægges op til i handlingsplanen. Fra forbedret videngrundlag og statistik til udbredelsen af erhvervsPhD'en samt aktive bidrag til de foreslåede konferencer og dialoggrupper.
Detaljerede bemærkninger
Gennemgående har "udvikling" en underprioriteret position. Jf. fx overskriften til kapitel 2. Her bør handlingsplanen gennemskrives med henblik på at der står "forskning og udvikling" en række af de steder, hvor der nu blot står "forskning", jf. s. 13 og s. 21. Tilsvarende gælder "produkter", hvor der hyppigt bør stå "serviceydelser og produkter", jf. fx s. 21.
Kapitel 1:
Det er vigtigt, at der med begrebet "forskning" i det andet overordnede indsatsområde tænkes "forskning og udvikling", jf. afsnit 1.4.
Finansrådet finder det positivt, at Rådet vil øge gennemsigtighed, slagkraft og etablere én indgang til innovationssystemet, jf. s. 5. Ydermere er det positivt, at det understreges, jf. s. 6, at der vil være særlig fokus på innovation i servicesektoren. Der er dog fortsat en bias i de konkrete forslag og formuleringer.
Finansrådet bakker op om de udfordringer, der beskrives s. 7. Der er et stort uudnyttet vækstpotentiale, der er behov for resultater - der gør at der skabes bedre samarbejde og videnoverførsel mellem erhvervsliv og offentlige forskningsinstitutioner - samt mere overskuelige og "simple" tilgange. Ikke-innovative virksomheder, navnlig inden for konkurrenceudsatte områder, har stærkt forringede overlevelseschancer. Derfor kan ambitionsniveauet i de fastsatte effektmål, jf. s. 8, evt. skærpes yderligere.
Ydermere er det positivt, at der lægges op til et tæt samarbejde, jf. afsnit 1.7, s. 8.
En stærk indsats forudsætter, at vi ved hvor vi står og hvor vi er på vej hen. Derfor er det positivt, at der - jf. s. 8-9 og kapitel 10 - lægges op til etableringen af et forstærket analytisk-statistisk fundament. Og at sektorer som eksempelvis bank- og sparekassesektoren - der i grove træk står for en tiendedel af den private forskning- og udvikling - kan analyseres særskilt. Samme forhold gælder bredt inden for hele serviceområdet. Ydermere vil det styrke de nye regioner og vækstforas muligheder for at bidrage aktivt til at styrke vækst og konkurrenceevne.
Se ydermere bemærkningerne under de overordnede bemærkninger.
Kapitel 2:
Det er positivt, at antallet af erhvervsPhD'er øges. Og tallet kan med fordel øges yderligere. Ydermere er det positivt, hvis der også etableres en erhvervsPhD for den offentlige sektor. Det skal dog ske ud over den beskrevne ramme, hvilket afspejles i udkastet.
I dag er der en klar skævhed i hvilke sektorer, der har gavn af ordningen. Det bør rettes op. Gerne med afsæt i en tæt dialog med de forsknings-, udviklings- og innovationsstærke sektorer, der kun i begrænset omfang investerer i erhvervsPhD'er, for at afdække, om eventuelle barrierer blokerer herfor.
Ydermere bør der ses på, om ordningen kan suppleres med erhvervsstipendiater af ½-2 års varighed og speciale/kandidat-stipendiater, hvor specialeskrivende kan indgå i en kombineret specialeskrivning og forsknings- og udviklings- eller innovationsproces i en konkret virksomhed over samlet 1- 1½ år inklusiv specialet.
Et sådan tiltag kunne styrke erhvervslivets kontakt til studiemiljøer og studerende i almindelighed, samtidig med at virksomheder, for hvilke egentlige PhD'er opleves som for voldsomme, får et afsæt - navnlig, hvis de ikke tidligere har haft egentlige forskningssamarbejder eller PhD'er. Ydermere kan det være anvendeligt i udkantsområder.
Det vil samtidig supplere det nyttige nye "innovationsPhD-initiativ", jf. s. 15, således at målet om at nå flere virksomheder, der ikke i dag er involverede, lettere nås.
Ydermere rummer forslaget om InnovationsPhD perspektiver af relevans også for andre PhD'er. Derfor bør det overvejes positivt, at alle PhD'er bør tilbydes disse. Her bør eksemplet fra DTU i teksten suppleres med IDEA og Øresund Iværksætter Akademi. Ydermere bør de studerendes forståelse for innovationsprocesserne have et bredt sigte og ikke begrænses til ikkeforskningsbaserede SMV'er, jf. s. 16.
Der er ingen modstilling mellem at gøre PhD'er mere erhvervsrettede og så den faglige kvalitet, hvilket kan misforstås i læsningen af s. 15 afsnit 7. Det afsnit bør gennemskrives. En øget erhvervsretning af andre PhD-projekter kan ligeledes ske gennem en dialog med erhvervslivet, fx via "advisory boards" tilknyttet forskerskolerne, der kan give med- og modspil til refleksioner om nye PhD-projekter og hvor der bør sættes ind. Det må dog ikke ske på bekostning af den centrale grundforskning og almennyttige forskning, der også er central.
Tæt knyttet til dette er forslaget s. 16 om at publicere letforståelige artikler. Det er dog vigtigt, at der ikke her pålægges de studerende dobbeltarbejde eller ekstra byrder. Denne indsats bør "tælle med" i forhold til forfremmelser.
På alle videregående uddannelse, både på kandidat- og PhD-niveau, er det centralt, at forskere og studerende kan formidle deres viden og resultater - herunder at betragte erhvervslivet, det offentlige og samfundet generelt, som naturlige målgrupper for deres resultater. Derfor bør de være i stand til at formidle resultaterne ud over et snævert forskningsmiljø. Det kræver dog, at det indtænkes som en del af de samlede opgaver, frem for som et ekstrakrav.
Det er endelig vigtigt, at videnpiloten tænkes offensivt og vurderes kritisk - navnlig i lyset af udviklingen i beskæftigelsessituationen, jf. s. 14 afsnit 3. Her tegner overvejelserne s. 17 positivt.
I relation til markedsføring af videnpilotordningen, bør de kommunale aktører, fx erhvervsfremmeorganisationer eller erhvervsservicecentre samt andre aktører i kontakt med fx servicesektorer ligeledes medtænkes, jf. s. 19.
Kapitel 3
Én indgang til innovation er afgørende - ikke mindst for SMV'er - for at kunne nyttiggøre forskellige ordninger og muligheder, som skitseret s. 21- 22. Derfor er en kortlægning og gennemførelsen af 3.2.2 afgørende. Samtidig bør vidensmiljøer have en klart serviceorienteret offensiv tilgang til virksomheder, der henvender sig.
Det er afgørende, at det skabes bedre mobilitet af personer og viden mellem universiteterne og erhvervslivet. Forskernes incitamenter til at samarbejde skal styrkes, f.eks. ved at de får point til forfremmelse ved at have været ansat i en virksomhed, bidraget til vidensformidling og nyttiggørelsen af forskning og uddannelse i forhold til det omgivende samfund - herunder erhvervslivet osv. Her tegner afsnit 3.3.8 positivt. Ydermere er det centralt for virksomhederne, at et samarbejde kan etableres på en måde, der passer ind i deres rytme og årshjul snarere end at tilpasse sig universitetets rytme og årshjul. Virksomhederne skal tilbydes en differentieret vifte af viden fra universiteterne gennem en slags one-stop-shop. Og det er centralt, at universiteterne har incitamenter til dette.
Det nyligt publicerede Danmarks Erhvervsforskningsbarometer 2006 (side 23) dokumenterer, at det er inden for det samfundsvidenskabelige og humanistiske område, at der er de største barrierer for øget samarbejde med virksomhederne, set fra universitetsinstitutterne samt at der er for store administrative omkostninger og at det ikke "passer" ind, i den måde forskerne bedømmes på. Det er af stor betydning at få gjort op med dette og således få udviklet strukturer, der belønner forskere, der samarbejder med erhvervslivet. Jf. også afsnit 4.2.2.
Øget videnspredning er centralt for den fremtidige konkurrenceevne. Derfor er det vigtigt, at tiltagene fokuserer på forskning, udvikling og innovation - ikke bare den teknologiske del deraf, men bredt betragtet.
Finansrådet bakker samtidig op om forslagene opremset s. 23. De bør dog udbygges, således at de også rettes mod serviceområdet, jf. fx forslag tre og fem, hvor der i dag er en klar bias.
Forslaget om en åben pulje er centralt at fastholde, jf. s. 23.
Forslaget om styrket match-making, jf. s. 27, bør - såfremt det gennemføres - fokusere stærkere på serviceerhverv.
Forslagene om rabatkupon og dobbelt op, jf. s. 24 og 27-28, vil navnlig være til gavn for de naturvidenskabelige og tekniske områder, jf. tidligere problematisering.
Derfor bør en eventuel rabatkupon til SMV'er og/eller Videnpilotordningen, jf. s. 27, også inkludere "produktudvikling af serviceydelser" samt omhandle udvikling af HR og rekruttering, organisationsudvikling, input til udvikling af innovationskulturen og evt. konkrete innovationsprojekter mv. Ydermere - jf. den tidligere problematisering af private investeringer i offentlig forskning - vil dobbelt-op navnlig komme de områder til gavn, der allerede i dag har store private midler. Herunder navnlig naturvidenskabelige og tekniske områder. Derfor bør ordningen matches af andre instrumenter for de humanistiske, samfundsvidenskabelige og merkantile uddannelser.
Pilotprojektet omkring innovationsagenter lyder positivt og Finansrådet vil gerne bidrage til disses succes gennem en dialog med de relevante pilotprojekter for at bidrage til, at de også formår at nå videnserviceerhverv som eksempelvis den finansielle sektor, jf. s. 28.
Det kan på en række områder, jf. s. 29f, være nyttigt, at måle omfanget af samarbejdsprojekter i kroner og ører. Der er dog, jf. de overordnede bemærkninger, en række forbehold over for at øge disse ukritisk som måleinstrument for fordelingen af midler. Her er problemet eksempelvis for den finansielle sektor, at godt formidlet forskning inden for eksempelvis HR, ledelse, organisation eller stress kan anvendes, uden at dette skal organiseres på en måde, der her medregnes - jf. ovenstående kommentar. Derfor bør RTI gå i dialog med bl.a. universiteterne for at udvikle mere velegnede instrumenter til de humanistiske, samfundsvidenskabelige og merkantile områder til at fremme og underbygge samarbejdet med erhvervslivet.
Kapitel 4
Finansrådet ser det som problematisk at opstille "kommercialisere forskningen via samarbejder eller salg af patenter og licenser" som eneste mål for indsatsen for at universiteternes og de offentlige forskningsinstitutioners resultater skal gøre en samfundsmæssig forskel, jf. s. 30. Dels er der områder, hvor samarbejdet - målt i kroner og ører - næppe vejer tungt. Trods en positiv effekt på den fortsatte udvikling af konkurrencedygtige erhverv. Samtidig er der områder, hvor der ikke er den "eksklusivitet", som salg af patenter og licenser forudsætter. Se uddybende i de overordnede bemærkninger og ovenfor.
Samtidig bør der tages højde for, at en offensiv og systematisk videnoverførsels- indsats fra universiteternes side kan være en underskudsforretning - også når det samfundsmæssigt er en overskudsforretning.
Ifølge Danmarks Erhvervsforskningsbarometer - "Sådan samarbejder virksomheder og universiteter - 2006" - har erhvervslivet dog klart gavn af universiteternes indsats inden for samfundsvidenskabelige og humanistiske områder. Jf. eksempelvis tabellen s. 17 i rapporten, om samarbejdets effekter i virksomhederne, hvor 80 pct. angiver overførsel af viden og kompetencer, 73 pct. angiver udvikling af nye eller eksisterende produkter/services osv. som resultater af dette samarbejde. Derfor bør det foreslåede instrument kun anvendes inden for områder, hvor det fagligt giver mening.
Offentlige forskningsinstitutioner kan med fordel styrke evnen til at udbrede forskningsresultater og viden inden for deres respektive områder. Også på områder, der ikke har karakter af teknologioverførsel. Her vil Rådet med fordel kunne bidrage til at styrke videnoverførsel fra de øvrige forskningsområder, ved at udvikle intelligente instrumenter med fornuftige incitamentstrukturer.
Det er positivt, hvis der afsættes midler til at afprøve de kommercielle muligheder i en idé, men det bør, jf. afsnit 4.3.1 s. 31, ikke alene kobles til evt. patenter, jf. ovenstående problematisering, da det favoriserer enkelte områder af forskningen.
Jf. de indledende bemærkninger om et bredt teknologi-begreb, kan man med fordel udvikle s. 31-32.
GTS-systemet har i dag navnlig kontakt til dele af nogle erhverv. Derfor er det centralt at GTS-systemet i løsningen af opgaver som foreslået i 4.3.7 også når ud til servicevirksomheder, jf. s. 33.
Kapitel 5
[Bemærkningerne er med de forbehold for endelig udforming skitseret i udkastet, jf. s. 36]
Det er centralt, at indsatsen for at fordoble det antal af virksomheder, som bliver rådgivet af GTS-institutterne, jf. s. 36, navnlig tager sigte på sektorer, der ikke i dag har et udbygget samarbejdet med disse. Fx den finansielle sektor og en række andre serviceerhverv, jf. bemærkning vedr. kapitel 4.
Det tættere samarbejde mellem GTS og forskningsverdenen, jf. s. 36-37, bør også sigte på at styrke tværfaglighed, så fx ingeniører og antropologer samarbejder. Generelt vil et øget tværfagligt samarbejde på en række områder være nyttigt og skabe spændende nye innovationsfelter. Derfor er det positivt, at der, jf. afsnit 5.2.2, s. 37, lægges op til en sund konkurrence om midlerne.
Finansrådet ser en række potentielle positive perspektiver i etableringen af et innovationscenter for e-business, jf. s. 38-39, og bidrager gerne i dialogen omkring dets indsats og positive synergier i forbindelse med centret. Her kan bl.a. finanssektorens store erfaringer med bl.a. e-banking være til gavn.
Kapitlet eksemplificerer fortsat det betydelige teknologifokus, som handlingsplanen endnu afspejler. Her bør konsekvenserne af det overordnede skifte slå stærkere igennem.
Kapitel 6
Det er positivt, hvis Danmark i højere grad nyttiggør de midler, der er tilgængelige i regi af bl.a. EU, jf. s. 42.
Overordnet set betragtes betingelserne for disse bevillinger som meget bøvlede. Derfor er der behov for at Regeringen gør en fortsat indsats for at strømline EU's kasser til et administrativt niveau, der enkelt og effektivt sikrer de administrative mål og gør det muligt at deltage for almindelige virksomheder.
Derfor er det positivt, at der arbejdes videre med at understøtte en øget deltagelse, jf. afsnit 6.3.5 s. 44.
Datacentraler og større finansielle virksomheders it-afdelinger kan muligvis være interessante samarbejdspartnere i forbindelse med pilotprojektet, der er skitseret i afsnit 6.3.6, s. 44.
Afsnit 6.3.1 og afsnit 5.3.4 bør slås sammen, da der i forvejen er tale om en helt særlig indsats rettet mod en særlig niche, jf. s. 43 og s. 38.
Kapitel 7
Det er positivt, at handlingsplanen søger at løfte udfordringerne vedrørende brugerdreven innovation.
I forhold til hovedindsatser, er det vigtigt, at det ikke kræver, at brugerdreven og forskningsbaseret innovation skal kombineres, for at de konkrete projekter kan opnå støtte, jf. s. 48.
Ydermere er det centralt, at "Udvidet teknologisk service inden for brugerdreven innovation" sker ud fra den brede definition af "teknologisk", jf. de overordnede bemærkninger, eller at indsatsområdet omformuleres, jf. s. 48.
Finansrådet bakker op om det planlagte forskningsprojekt, der er beskrevet s. 48-49. Og ønsker at understrege vigtigheden af et tæt samspil mellem de to skitserede programmer.
Det er vigtigt, at der tænkes i synergi og videndeling mellem regionerne fsva de påtænkte regionale projekter. Samtidig er det vigtigt, at mindst et af de 10-12 større proejkter, der er skitseret s. 49, sker inden for videnservice - fx forretningsservice eller den finansielle sektor - eller som minimum serviceområdet.
I forbindelse med den påtænkte indsats for at opsamle de hidtidige erfaringer med brugerdreven innovation, jf. s. 51-52, er det vigtigt at være opmærksom på den bias der er i forhold til forskningsorienteret brugerdreven innovation. Derfor bør arbejdet suppleres med inddragelse af fx bedste praksis inden for ikke-forskningsrelateret brugerdreven innovation fra andre kilder.
I forbindelse med udviklingen af statistik om brugerdreven innovation, er det vigtigt at kortlægge hele innovationsindsatsen, således at andre innovationsformer, der ikke er forskning og ikke er brugerdreven, også opfanges, jf. s. 52.
Kapitel 8
Finansrådet finder det meget positivt, at der arbejdes aktivt på at brede RTI's ordninger ud, så bl.a. servicesektoren kommer stærkere i spil, jf. s. 53.
Inden for en lang række servicefag er fokus navnlig på hvorledes eksempelvis ny og eksisterende teknologi kan anvendes, snarere end på udviklingen af ny teknologi.
Det er positivt, at der gøres en indsats for at styrke innovationen i den offentlige sektor, jf. s. 56-57.
Finansrådet bakker ligeledes op om tankerne om at offentlige institutioner og virksomheder også gør brug af ErhvervsPhD-ordningen, jf. s. 57. Dette kan dog ikke ske inden for den begrænsede ramme af den eksisterende ordning. Derfor bør det ske ved at øge antallet af PhD'er eller ved at etablere en særskilt pulje, hvilket udkastet ligeledes lægger op til.
Finansrådet betragter det som vigtigt, at innovation i en konkret og "operationaliseret" form indgår i en vifte af fremtidsorienterede kompetencer kommende årgange bringer med sig fra uddannelsessystemet. Det bør dog afklares, hvilke kompetencer, der her er tale om og i hvilket omfang disse eksisterer inden for de nuværende rammer.
Jf. s. 59 afsnit tre, er der fortsat behov for at huske, at det både drejer sig om varer og serviceydelser.
Kapitel 9
For at få det fulde udbytte af den forstærkede innovationsindsats, er det centralt, at der er en tæt og frugtbar dialog med interessenter og brugere. Derfor bakker Finansrådet op om målsætningen og de beskrevne tiltag, jf. s. 61ff.
Finansrådet ønsker at bidrage aktivt til den fortsatte indsats og udvikling af innovationspolitikken, bl.a. i de skitserede drøftelser og det foreslåede kontaktforum. Ydermere er det afgørende, at der tages fat på barrierer og problemer i forbindelse med rammebetingelserne for videnspredning og innovation gennem denne dialog.
Den finansielle sektor er kendetegnet ved et mindre samarbejde gennem de eksisterende institutioner og kanaler, herunder GTS og forskningssamarbejder med offentlige forskningsinstitutioner. Derfor kan det netop være relevant at belyse denne sektor i forbindelse med arbejdet omkring videnmarkeder. Samtidig er det generelt af stor betydning at få beskrevet videnmarkederne/ videnmarkedet.
Kapitel 10
Finansrådet bakker op om behovet for en bedre innovationsstatistik, med en mere deltaljeret statistik opdelt på brancher, herunder bør banker og sparekasser belyses særskilt.
Ligeledes bakker Finansrådet kraftigt op om at kortlægge videnmarkedet og en aktiv indsats for at fjerne eventuelle barrierer - og ser her et samarbejde med de relevante erhvervs- og brancheorganisationer som en fornuftig tilgang.
Samlet vurdering:
Det er samlet Finansrådets opfattelse, at udkastet til handlingsplan rummer en lang række potentialer og mange gode tiltag, men at der samtidig er behov for en dynamisk tilgang med en fortsat udvikling af handlingsplanen. Endelig er der behov for at vurdere kritisk, om handlingsplanen i sin helhed i tilstrækkelig grad når servicesektoren, herunder navnlig videnservice.
