6. december 2006
Høringssvar til udkast til handlingsplan for Rådet for Teknologi og Innovation
Indledningsvis vil jeg beklage, at den korte høringsfrist gør det vanskeligt at give en tilbundsgående kommentering af udkastet til handlingsplan. Dette er selvsagt beklageligt, da der er tale om et emne, der har DTU s store bevågenhed.
Generelle betragtninger
Generelt kan vi tilslutte os handlingsplanen intentioner om at fremme danske SMV er innovationsaktiviteter. Som teknisk universitet er DTU selvsagt mest optaget af de innovationsfremmende aktiviteter, som retter sig mod et højteknologisk genstandsfelt, men finder det udmærket, at handlingsplanen besidder tilstrækkelig bredde til at omfatte andre områder, som f.eks. design og processer.
En grundlæggende forudsætning for at øge innovationspotentialet i dansk erhvervsliv er skabelse af et velfungerende bindeled mellem virksomhederne og forskningsinstitutionerne. Selv store højteknologiske virksomheder har ikke altid det nødvendige modtageapparat til umiddelbart at omsætte forskning til produkter eller processer.
Et afgørende grundvilkår for universiteterne er, at forskningen ikke alene må være indrettet på, at resultater skal være direkte anvendelige. Et sådan fokus vil medføre et fald i den faglige kvalitet, der internationalt vil gøre danske universiteter uattraktive samarbejdspartnere og som på relativ kort sigt vil gøre det umuligt for danske virksomheder at få adgang til forskningsresultater på tilstrækkeligt højt internationalt niveau.
Handlingsplanens opstilling af målepunkter
Handlingsplanen opstiller en række konkrete succesmål for de kommende aktiviteter og initiativer, hvilket er positivt. DTU vil i den forbindelse opfordre til, at man ved måling af resultater gør brug af veldefinerede og entydige indikatorer, og at man i videst muligt omfang søger at minimere forskningsinstitutionernes arbejdsbelastning i forbindelse med indsamling af data.
Bemærkninger til kapitel 1 - overordnede målsætninger og indsatsområde
Figuren på side 11 giver et udmærket overblik over de valgte indsatsområder, men DTU vil foreslå, at der i under indsatsområder tilføjes nyttiggørelse til punktet Kommercialisering af forskning og iværksætteri , således punktet kommer til at omfatte: Kommercialisering og nyttiggørelse af forskning samt iværksætteri . Dermed udbredes indsatsen til også at omfatte et øget fokus på vidensoverførsel mellem universiteter og offentlige virksomheder og myndigheder samt andre ikke-kommercielle organisationer, der kan bringe forskningsresultater i anvendelse til gavn for det danske samfund.
Bemærkninger til kapitel 2 - flere højtuddannede
DTU kan tilslutte sig den overordnede målsætning om, at danske virksomheder bør ansætte flere højtuddannede, herunder flere med en ph.d.-grad. DTU vil i den forbindelse opfordre til, at RTI undersøger mulighederne for at fremme virksomhedernes interesse for igangsættelse af flere ErhvervsPhD er, såsom at udarbejde en vejledning om vejledernes IPR-rettigheder, som er en af årsager til virksomhedernes forbehold for ordningen.
Hvad angår tankerne om et innovationsforløb som led i ph.d.-uddannelsen, vil DTU kraftigt advare mod de planer, som handlingsplanen skitserer. Den danske ph.d.-uddannelse på 3 år et år kortere end f.eks. i Sverige er i forvejen et meget presset forløb. Foruden det forskningsfaglige indeholder forskeruddannelsen en række andre forpligtelser, som undervisning, udlandsophold, artikelskrivning mv. Skal det faglige niveau i den danske ph.d.-uddannelse fastholdes (og gerne styrkes yderligere) rummer den nuværende 3-årige forskeruddannelse ikke tid til f.eks. praktikophold i virksomheder eller yderligere undervisningsforløb. Ligeledes er det næppe realistisk, at de ph.d.-studerende kan afse mere tid til populær formidling af resultater, da det forventes, at man som ph.d.-studerende også meritere sig via forskningspublikationer i internationale tidsskrifter, indlæg på videnskabelige konferencer mv. Sådanne aktiviteter er med til at fastholde en pæn dansk placering i den internationale forskningsverden, hvorfor man bør være meget forsigtig med initiativer, der gør det vanskeligt for unge forskere at opnå faglig meritering.
DTU vil i stedet anbefale, at RTI overvejer en komplet ErhvervsPhD, hvor innovation skal være det centrale element. Som et forsøg har DTU i to år afsat en del af de ordinære ph.d.-stipendier til særlige innovationsprojekter og erfaringerne viser, at dette giver mulighed for både at lave et fagligt forsvarligt forskningsprojekt og nå et stade fsva. innovation, at der både kan udtages patenter og opnås forudsætninger for start af virksomheder.
Med henblik på at styrke innovationselementet i almindelige ph.d.-forløb kunne det tillige foreslås at etablere en pulje til finansiering af Innovations postdocs. af 6-12 måneders varighed. Denne pulje skal kunne søges af ph.d.-studerende hen imod slutningen af deres forskeruddannelse, og skal støtte innovativ udvikling af resultater, som udspringer af ph.d.-forløbet. En sådan støtte kan givetvis kombineres med samarbejde med virksomheder og vil formentlig også kunne danne grundlag for videreformidling og anvendelse af anden viden fra det universitetsinstitut, som huser Innovations postdoc. en. Postdoc.-stipendierne skal selvsagt tildeles i åben konkurrence.
Hvad angår innovationskurser for ph.d.-studerende vil DTU pege på, at Væksthus+ på DTU allerede med succes afholder kurser for ingeniørstuderende. Der er tale om et tidsbegrænset projekt, som udløber med udgangen af 2007. Tilslutningen er imidlertid så god, at det anbefales at gøre iværksætteruddannelsen til en permanent aktivitet, der med de nødvendige ekstra ressourcer uden større problemer kunne udvides til også at omfatte kurser for ph.d.-studerende. Her skal der igen gøres opmærksom på, at en sådan aktivitet ikke må medføre, at man bortvælger de centrale elementer i forskeruddannelsen.
Bemærkninger til kapitel 3 - øget samarbejde mhp. forbedret videnspredning
DTU kan helhjertet tilslutte sig planerne for en samling af puljemidlerne. I den forbindelse vil vi stærkt opfordre til, at man fastlægger ansøgningsfrister så de ikke falder sammen med de to årlige frister som forskningsrådene har (1. april og 1. september).
Bemærkninger til kapitel 4 - kommercialisering af forskning
DTU finder det positivt med planerne om en styrket indsats, da det kan konstateres en væsentlig større interesse end der er midler til med de nuværende proof-of-concept puljer. DTU vil advare mod at spænde forventningerne for højt, når det gælder fremskaffelse af supplerende finansiering til proof-of-concept projekter (side 35). På baggrund af DTU's erfaringer med den eksisterende ordning, synes det valgte succeskriterium at være meget højt sat med en målsætning om, at 50 % af projekterne skal opnå yderligere finansiering fra private kilder. Man bør være opmærksom på, at den eksisterende ordning kun gør det muligt at bringe teknologierne et mindre skridt videre. Skal der ske en så hurtig omsætning som målsætningen indikerer, vil det kræve, at der afsættes mere substantielle midler til de enkelte proof-of-concept projekter.
Bemærkninger til kapitel 6 - styrket deltagelse i internationalt forskningssamarbejde
For så vidt angår SMV ers deltagelse i internationale forskningsprojekter er det DTU's erfaring, at forhindringerne er det betydelige ubetalte forarbejde, der skal lægges som ansøgningspartner. SMV erne afskrækkes yderligere hvis det forventes, at de skal optræde i ledende eller koordinerende rolle. DTU vil anbefale en åbenhed for, at SMV er gives mulighed for på et tidligt tidspunkt i en ansøgningsproces at opnå finansiel og administrativ støtte. Ligeledes bør det overvejes, at støtte universiteterne, der indgår i forpligtende samarbejde med SMV er om udarbejdelse af ansøgninger til 7. rammeprogram, med midler, der dækker udgifterne til forarbejdet.
Samtidig hermed bør der ske en generel styrkelse af de nationale ressourcer til support af ansøgningsprocessen og der bør arbejdes for en yderligere professionalisering af det eksisterende beredskab både på forskningsinstitutionerne og fra centralt hold. I den forbindelse mener DTU, at erfaringerne fra Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel viser, at der er en meget markant fordel ved et formaliseret samarbejde, der giver nye muligheder for kompetenceopbygning, udveksling af best practice, større synlighed mv. DTU så gerne, at RTI overvejede mulighederne i en sådan konstruktion, der selvsagt også bør inddrage de mange kompetencer Euro-Center besidder inden for især EU-forskningen.
Det er et generelt problem, at EU's rammeprogrammer er utroligt krævende fsva. administrative procedurer, regnskabsaflæggelse mv. Kravene er så fordyrende, at de bidrager til at gøre EU-projekter økonomisk urentable og samtidig opfattes de ikke altid som udtryk for den højeste faglige kvalitet. Deltagelse regnes som hovedregel ikke for særlig prestigefyldt, hvilket er i konflikt med de overordnede politiske mål i f.eks. Lissabon- og Barcelonadeklarationerne. Det anbefales derfor, at RTI opfordrer Regeringen til at gøre administrativ forenkling af rammeprogrammerne til en EU-politisk mærkesag.
Afsluttende bemærkninger
Vi hilser som nævnt handlingsplanens intentioner meget velkommen. I det omfang RTI er interesseredei det er DTU selvsagt parate til at uddybe synspunkterne. Ligeledes er vi åbne overfor en dialog om, hvordan DTU i samarbejde med RTI kan fremme innovation i dansk erhvervsliv.
Med venlig hilsen
Knut Conradsen
Prorektor
Kopi: Rektorkollegiets sekretariat
