Høringssvar – Dansk Industri

5. december 2006

Kommentarer til udkast til RTI's handlingsplan

Det er meget perspektivrigt, at RTI har igangsat denne proces omkring etablering af handlingsplanen. Det er positivt, at RTI på denne måde lægger op til større åbenhed og debat om rådets virke og aktiviteter. Det er sandsynligt, at det også vil føre til øget debat og opmærksomhed om RTI's aktiviteter og innovation i det hele taget.

DI er enige i den generelle linie, der er lagt i handlingsplanen både hvad angår udmøntning af initiativer fra globaliseringsstrategien og nye initiativer. Vi takker for stor lydhørhed i ministeriet i forbindelse med processen omkring handlingsplanen.

DI har nogle generelle og mere specifikke kommentarer til planen nedenfor.

Generelle kommentarer

Udbudsorientering
Planen kan helt overordnet siges at være meget udbudsorienteret frem for efterspørgselsorienteret. Den generelle linie i planen er således, at "her har vi et råd og nogle aktiviteter, de ser sådan og sådan ud, og så I må tage dem, som de er".

Man kunne også vende det hele på hovedet og mere systematisk undersøge og spørge "brugerne" om, hvilke behov de har, og hvad der skal til for, at mulighederne under RTI er attraktiv og skaber vækst. Nogle af de planlagte ændringer - eksempelvis kendskabsaktiviteterne under GTS - er et eksempel på det.

Rådet kunne med fordel igangsætte et brugerdrevet innovationsprojekt omkring eget virke og de tilhørende ordninger og programmer under det øget fokus på brugerdreven innovation, frem for nogle af de beskrevede indsatsområder jf. kapitel 7.

Det er derfor positivt, at der i planen lægges op til, at RTI tager førerbolden på at give erhvervslivet én indgang til forskning, innovation, videnspredning og erhvervsfremme.

Set med virksomhedsøjne er det fornuftigt og fremadskuende, at RTI sætter sig på denne opgave. DI opfordrer til, at initiativet om én indgang bliver så bredt og dækkende som muligt og sikrer:

• At virksomhederne kun skal henvende sig ét sted via en koordinerende funktion.
• At virksomhederne i første omgang kan nøjes med at redegøre for deres behov, når de skal have adgang til innovationsprogrammer (læs: At de får hjælp til at "komme videre gennem junglen").
• At det bliver muligt at få et systematisk overblik over virksomhedernes behov for og anvendelse af ordninger og programmer, hvilket også vil afdække eventuelle relevante udækkede behov.
• At rollefordelingen mellem de offentlige aktører præciseres.

Én indgang kan herefter principielt bestå af to funktioner:

• Et telefonnummer og en hjemmeside, hvor virksomheder kan blive guidet til information og rådgivning om konkrete ordninger.
• En servicedel, hvor virksomhederne ud fra en kort skematisk behovsafdækning kan få vejledning til, hvilke ordninger og programmer der er relevante.

RTI's virke
Det er positivt, at RTI konstant er opsøgende og undersøgende i forhold til, om der er nye områder, hvor rådet bør være aktive.

I kapitlerne 8.4-8.6 under nye områder adresseres indsatser om den offentlige sektor, samfundet og i uddannelser. Det er prisværdigt, at rådet betragter innovationspolitikken i sammenhæng med det omgivende samfund og har fokus på, hvordan disse områder potentielt kan understøtte rådets virke. Rådet bør i denne sammenhæng have fokus på om og hvordan disse aktiviteter understøtter rådets formål og lovgrundlag. Det gælder ikke mindst, hvad angår tilgangen til innovation i den offentlige sektor. Se mere herom i de specifikke kommentarer til punkt 8.4.

Overblik over innovationsområdet (innovationspolitikken og -statistikken)
Som supplement til ovenstående kunne det være nyttigt med et systematisk overblik over RTI's aktiviteter og handlingsplan - meget gerne bredere på hele innovationsområdet (øvrige råd og ministerier):
Hvor mange ordninger er der? Hvor mange penge er involveret? Hvor mange og hvilke virksomheder benytter sig af dem? Hvorfor virker de - og hvorfor?

Specifikke kommentarer

1.7 Innovationsstatistik
Det er en god ide at gennemføre systematiske evalueringer af virkemidler. Det er oplagt at bruge disse evalueringer til også at imødekomme RTI's fokusområde om øget inddragelse af brugere (kapitel 9) ved at undersøge virksomhedernes behov i forbindelse med evalueringerne.

Det er endvidere en god ide at udvide undersøgelserne branchemæssigt - til også at omfatte de nye brancher, der kommer, herunder serviceindustrien.

Det er positivt, at der skal udarbejdes kortlægning af ordninger under FIST. Kortlægningen bør dog være bredere end ordninger under FIST, jf. "én indgang". Set med innovationspolitiske briller eller set fra brugernes/virksomhedernes synspunkt bør kortlægningen gælde alle innovationsrelevante ordninger på tværs af ressortområder.

Kapitel 2

Et mål på 150 erhvervs-ph.d-projekter er fornuftigt, hvis der er offentlig finansiering til det. Man skal dog også være opmærksomme på, at finansieringen af 150 projekter afhænger af, at der findes tilstrækkeligt med virksomheder, som har interesse/ villighed til at stille midler til rådighed. I den forbindelse er det vigtigt, at man ikke lægger sig hindringer i vejen ved f.eks. at opstille kvoter for MMV-deltagelse eller ved at sætte max-grænser på, hvor mange erhvervs-ph.d.'er en virksomhed "kan få lov til" at uddanne.

2.3.1 ErhvervsPhD
Det er positivt, at der gennemføres en målrettet markedsføring af initiativet, og vi afventer med spænding den omtalte effektanalyse.

Det er endvidere positivt, at man gerne vil udbrede initiativet til hele landet. Man skal blot være opmærksom på, at forskningsintensiteten er forskellig i forskellige regioner. Det er således naturligt, at de fleste erhvervs-ph.d.'er er tilknyttet virksomheder i hovedstadsområdet, da det er her, hovedparten af den private sektors forskning finder sted.

2.3.2 InnovationsPhD
Det synes usikkert, om det vil være muligt at foretage den parring, der ønskes her: Ikke- forskningsbaserede SMVer og traditionelle ph.d-studerende.

Formålet er i højere grad at give de studerende noget praksisviden end at give virksomhederne ny viden. Det er usikkert, om virksomhederne på dette høje niveau - når der er tale om forskningsuerfarne MMV'er - vil og kan skal stille sig til rådighed til formålet. Man kunne hævde, at udfordringen i højere grad er at tilrettelægge ph.d.- uddannelserne mere erhvervsrettet i det hele taget frem for at kompensere med praktik.

Det er i øvrigt vigtigt, at man ikke slækker på forskningselementet i phd-uddannelsen. Erhvervsph.d.'en er bl.a. attraktiv for de studerende, fordi den giver den samme forskningsmerit som en anden ph.d.-uddannelse. Innovations-ph.d.'en må ikke blive en andenrangs forskeruddannelse, hvor man går på kompromis med forskningsindholdet. Det kan nemlig undergrave det brand, som er bygget op omkring uddannelsen. Erhvervsinnovatør-ordningen er et eksempel på en ordning, der blandt andet blev ramt af disse problemer.

2.3.2 Videnpiloter
Den store udfordring for en styrkelse af videnpilotordningen er naturligvis antallet af kandidater til rådighed på markedet, der er interesserede. Der er klart behov for at fo4 kusere på nyuddannedes interesse for MMV'ere. Det er således vigtigt at understrege - som planen også lægger op til - at det ikke er en beskæftigelsespolitisk ordning.

Det virker umiddelbart fornuftigt, at tilskuddet til køb af viden kobles med rabatordningen.

Det er positivt, at designerne kommer med i ordningen.

Om innovationshuse - se afsnit 3.3.6

2.3.4 Mentorordning for SMVer skal styrke innovationsledelsen
Ideen synes ganske god, men det er usikkert om ledere i MMV'er vil finde en sådan ordning attraktivt, eller om de i højere grad vil bruge alternative veje.

Man bør i øvrigt være varsom med at etablere offentlige ordninger inden for et område, hvor der findes mange private initiativer.

2.4 Målepunkter
DI finder det ikke relevant at have regional fordeling af projekterne med som målepunkt. Nogle af enkeltprogrammerne har regionale formål - andre ikke - hvorfor der ikke bør etableres et generelt regionalt målepunkt.

Hvis man overhovedet skal have en regional indikator med, så bør den holdes op mod regionernes FoU-aktiviteter og ikke imod fordelingen af arbejdspladser.

Kapitel 3 Øget samarbejde og videnspredning

Innovationskonsortier: DI ønsker ikke, at innovationskonsortierne tematiseres. Innovationskonsortierne er et samarbejdsmiddel, der skal føre til kommerciel aktivitet, og kan på den måde ikke sammenlignes med strategisk forskning. Tematisering af innovationskonsortierne vil således især svække efterspørgselsdrivkraften i ordningen, hvilket i særdeleshed har været én af ordningens store styrker.

3.3.3 Match making
Kan være en udmærket ide, men det afhænger helt af, hvem der skal gøre det? Det kunne være en del af opgaven for den proaktive GTS-indsats.

3.3.4 Rabatkupon
DI kan støtte forslaget, men ønsker at ordningen:

• har et direkte innovationsfremmende og anvendelsesorienteret sigte frem for "blot" et vidensamarbejdskriterie (efterspørgselsdrevet og ikke udbudsdrevet)
• er projekt- og målorienteret frem for at stille krav om, at det skal være førstegangskøb (hvilket i denne sammenhæng vil være vanskeligt at definere).
• Derudover er det værd at være opmærksom på, at den hollandske ordning 'innovation vouchers', som regeringen er inspireret af i oplægget, giver MMV'erne en købsbillet på ca. 50.000 kr. til køb af rådgivning i offentlige videninstitutioner og større forskningstunge private virksomheder.

3.3.5. Dobbelt-op
Dobbelt-op ordningen er et eksempel på et udbudsdrevet initiativ:

Det er forskningsinstitutionerne, der får pengene. Ordningen kan således siges, at styrke institutionernes incitament til at indgå samarbejdsprojekter. Positivt fortolket kan man derfor forvente, at universiteterne m.fl. i højere grad vil løbe virksomhederne på dørene for at igangsætte forskningsprojekter. Derfor kan der være tale om en styrkelse af betingelserne for øgede forskningsaktiviteter på institutionerne, og dermed potentielt indirekte i virksomhederne. Det er dog lidet sandsynligt, da sådanne projekter i så fald ikke vil udspringe af virksomhedernes behov og efterspørgsel, men i højere grad være udbudsdrevet.

Ideen, at "MMV'ers bidrag dobles op", bør under alle omstændigheder ikke bygge på en forenklet opfattelse af, hvordan man gør parternes bidrag op i forbindelse med samfinansieret forskning. Virksomhedens bidrag vil ofte være immaterielt - det omfatter bl.a. personaleressourcer, udstyr, osv.

Man bør overveje at bede Johan Schlüter-udvalget drøfte initiativet.

3.3.6. Innovationshuse
Her kan man frygte, at for mange "variable" forsøges samlet i et initiativ:

• Virksomhedernes behov for viden om innovation
• GTS'ernes salg af ydelser
• Virvaret af innovationsordninger
• Regionalpolitik
• Og hvad med øvrige initiativer: Iværksætterhuse, væksthuse, erhvervsservice, teknologicentre, IKT-centre

Hvis man skal lave indgang til GTS og innovation - og promovering heraf - bør det være et nationalt initiativ, der omfatter alle ordninger, og hvor virksomhederne kan få én indgang via en behovsbeskrivelse, jf. de generelle bemærkninger.

Kapitel 4 Kommercialisering af forskning

DI er generelt enig i dette afsnit. Vi har bemærkninger til følgende punkter:

4.3.1 Proof of concept-funding
DI er enig i, at Proof of Concept-midlerne skal uddeles på en ubureaukratisk måde, og at de godt kan uddeles fra universiteterne. Der er behov for videreudvikling af den offentlige indsats inden for teknologioverførsel, og disse midler kan være en hjælp hertil.

4.3.4 Videreuddannelse inden for teknologioverførsel
Det synes noget detailorienteret at inddrage rådet i spørgsmål om efteruddannelsen af medarbejderne i tech-transenhederne. Det må være et spørgsmål, som løses decentralt.

Kapitel 5 Teknologisk service

De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), der er operatører på den teknologiske service, løfter i mange tilfælde én af de opgaver, som universiteterne har meget svært ved at udføre i praksis: Nemlig salg af ny anvendelig (forskningsbaseret) viden. Derfor er GTS'erne en hyppigt anvendt samarbejdspartner og videnudbyder især for mange mindre og mellemstore virksomheder.

Men den teknologiske service balancerer også på en knivsæg mellem at varetage offentlige videnspredningsopgaver og udføre kommerciel rådgivning. Det er således en udfordring at sikre, at de offentlige midler anvendes effektivt uden at være konkurrenceforvridende på det private marked. DI er generelt enig i de forslag, der fremgår af planen, og har nedenstående understøttende og supplerende anbefalinger:

1. At der etableres en klar rollefordeling mellem især GTS'erne og universiteterne, men også i forhold til det private marked. Rollefordelingen skal ske på baggrund af en kortlægning af faglige og rådgivningsmæssige overlap (og dermed afdækning af eventuelle konkurrenceforvridningssituationer) mellem GTS'erne, universiteterne og det private marked. Herunder en afdækning af GTS'erne rådgivningstyper (eksempelvis test, kontrol, FoU-samarbejder) i forhold til hinanden, så det bliver tydeligt, hvilke typer rådgivning GTS'erne foretager.

2. At det er positivt, at der i planene lægges op til, at det undersøges, om alternative investeringsmodeller kan imødekomme behovene for øget dynamik, videnskabelse, faglighed og usikkerhederne omkring konkurrenceforvridning. Den aktuelle situation på metrologi-området har tydeligt vist behovet for at drøfte dette. DI kommenterer ikke yderligere på metrologi i kommentarerne til handlingsplanen, da der er indgiver særligt materiale herom.

3. At der afsættes en større andel af de øgede forskningsmidler til den teknologiske service (også på serviceområdet) med det formål at sikre forskningsniveauet i GTS'erne og erhvervsrelevansen i de offentlige forskningsmidler. Den teknologiske serviceandel af forskningsinvesteringerne bør som minimum ikke falde.

4. At der stilles krav til GTS'erne om samarbejde med forskningsinstitutioner for at få adgang til de konkurrenceudsatte GTS-midler men også, at der stilles krav om samarbejde med erhvervslivet. Desuden bør der, via universiteternes udviklingskontrakter, stilles krav til deres samarbejde med GTS'ere.

5. At GTS'ere gives bedre adgang - i praksis - til konkurrencen om forskningsmidler, end tilfældet er i dag, og at den teknologiske service i højere grad indarbejdes i fremtidige innovationsprogrammer.

6. E-business innovationscenter: DI er positiv overfor forslaget. Det forventes, at GTS'er kan afgive tilbud på opgaven - gerne i samarbejde med rådgivere/ konsulenter.

Kapitel 6

6.3.1 - ESA tech. transf. enhed
DI er enig i, at der etableres en tech-transfer enhed i relation til ESA.

6.3.3 - Finansieringsmodel til EUREKA, Eurostars
DI har arbejdet for dette gennem længere tid. Særligt EUREKA har danske virksomheder været begejstrede for indtil ordningerne blev lukket i 2000. Siden har deltagelsen været meget lav. En finansieringsordning er derfor meget tiltrængt. Det kan være vigtigt at understrege, at ordningen smidiggøres sådan, at når man allerede har fået kvalitetssikret et projekt i EUREKA-sekretariatet, så behøver RTI ikke også at godkende. Det bør kunne klares gennem en administrativ procedure.

6.3.4. Koordinatorpulje til MMV
DI finder ideen god og forventer, at det vil øge interessen for at påtage sig koordinatorroller.

6.3.6 - Pilotprojekt vedr. øget deltagelse i IKT-sektoren
Det er fornuftigt at foretage denne analyse, og DI vil opfordre til, at den foretages i tæt dialog med private aktører på området (det kunne være EU-netværk i brancheorganisationer, som ITEK eksempelvis har etableret).

DI opfordrer også til, at analysen ikke begrænser sig til IKT, men har fokus på andre sær-områder for at øge deltagelsen og understøtte regeringens målsætning om at fordoble andelen af EU-midlerne i 2010.

Kapitel 7: Brugerdreven innovation

DI støtter regeringens to programmer omkring brugerdreven innovation, og finder det også rigtigt og relevant, at RTI spiller en rolle i disse. DI finder det dog også for vidtgående, hvis brugerdreven innovation eksplicit skal indarbejdes i stort set alle RTI-initiativer i øvrigt: Regionale teknologicentre, udvikling af GTS-systemet, regional IKT-satsning, innovationskonsortier etc.

Brugerdreven innovation er stadig på et "udviklingsstadie", hvor der er behov for at lære af erfaringerne fra de to store programmer, der igangsættes i det kommende år.

Man bør desuden være opmærksom på, at der er tale om en særlig problemstilling, når man taler om brugerdreven innovation i den offentlige sektor. Det skyldes, at for en privat leverandør, så er den offentlige sektor som "rekvirent" af en ydelse eller vare at betragte som "klient", mens brugeren (=borgeren) ikke nødvendigvis har samme præferencer og ønsker, som den, der betaler for ydelsen. Det gør det dog ikke mindre relevant at tale om brugerdreven innovation i forhold til den offentlige sektor. Men man skal blot være opmærksom på, at der er tale om en speciel problemstilling.

Kapitel 8: Nye områder

8.3. Innovation i servicesektoren
DI er tilfreds med, at der i afsnittet om nye områder for innovationspolitikken i Danmark lægges op til særligt fokus på serviceindustrien. DI er enig i de udfordringer, der adresseres og de foreslåede initiativer.

8.4. Innovation og den offentlige sektor
I afsnittet annonceres det, at rådet som et nyt indsatsområde i den kommende strategiperiode vil sætte fokus på den offentlige sektor og dens rolle i innovationspolitikken: "Rådet vil både have fokus på, hvordan den offentlige sektor kan fungere som katalysator for at skabe innovation i erhvervslivet og på hvordan, der kan skabes øget innovation i den offentlige sektor."

Hensigten er at inddrage den offentlige sektor aktivt i innovationspolitikken. Som konkrete indsatsområder vil rådet etablere ph.d.-projekter, hvor man deler sin forskningstid ligeligt mellem universitetet og den offentlige part. Rådet vil også "indlede en dialog med KL, relevante ministerier og andre interessenter om, hvordan kommunerne og andre offentlige institutioner kan indgå aktivt i indsatsen".

Problemet i denne sammenhæng er imidlertid, at det er tvivlsomt, om innovation i den offentlige sektor - sådan som det beskrives i afsnit 8.4. - ligger inden for rammerne af "Lov om teknologi og innovation" og RTI's handlings- og ansvarsområde. Ifølge § 1 i Lov om teknologi og innovation, er formålet med loven - alene - at styrke teknologiudvikling og innovation i erhvervslivet. At have innovation i den offentlige sektor som et særligt indsatsområde per se, der retter sig alene mod den offentlige sektor og offentlige aktører, må anses for at ligge udenfor lovens nuværende rammer. DI er imidlertid enig i, at innovation i den offentlige sektor, herunder større effektivisering og udvikling af bedre løsninger til gavn for borgere og virksomheder, kan være et væsentligt indsatsområde for forsknings- og innovationspolitikken. Men det må - inden for RTI's rammer - ske med udgangspunkt i erhvervslivet og de løsninger og produkter, som private virksomheder kan tilbyde - altså tage udgangspunkt i teknologiudvikling og innovation i erhvervslivet.

Et sådant udgangspunkt kan imidlertid også forenes med, at en stor del af den offentlige opgaveløsning allerede er udliciteret til og varetages af private virksomheder. Samtidig må den private sektors løsning af offentlige opgaver forventes at stige ganske kraftigt i de kommende år, idet kommuneaftalen mellem Finansministeriet og KL fra sommeren 2006 eksplicit indebærer en målsætning om, at andelen af offentlige opgaver, der løses af private virksomheder, skal stige fra 20 pct. til 25 pct. inden 2010.

Kapitel 9

Det annonceres, at "FIST to gange årligt vil holde en halvdags workshop, hvor det er muligt for potentielle ansøgere og øvrige interessenter at få et overblik over de forskellige ordninger og instrumenter under RTI samt principperne for uddeling af midler".

Se også under generelle bemærkninger - "én indgang".

Det er tvivlsomt, hvor mange virksomheder en sådan halvdagskonference vil kunne ramme (og især blandt de små virksomheder). Det vil være mere effektivt, hvis man i stedet i højere grad gør brug af de nyhedsbreve og netværk, der er i branche- og erhvervsorganisationer og sender nyheder om ordninger og aktiviteter gennem disse kanaler. Sådanne informationskanaler benytter virksomhederne og reflekterer på. Derfor er opfordringen: Brug branche- og erhvervsorganisationer mere aktivt i denne sammenhæng.

Afslutning

Ovenstående - også kritiske bemærkninger - gives med de bedste intentioner om at bidrage til, at rådets konkrete aktiviteter og initiativer udformes i overensstemmelse med erhvervslivet behov.

Vi vil endnu en gang takke for, at rådet har iværksat denne åbne proces omkring tilblivelsen af den kommende handlingsplan, og håber således også, at rådet kan finde inspiration og "gode råd" til færdiggørelsen af handlingsplanen ved ovenstående kommentarer.

DI står naturligvis til rådighed for yderligere informationer og diskussioner omkring planen og vores kommentarer hertil. Det gælder ikke mindst vedrørende den fremadrettede udvikling af den teknologiske service.

Med venlig hilsen

Charlotte Rønhof
Forskningschef

Rasmus Anderskouv
Konsulent