Høringssvar – Danmarks Jurist -og Økonomforbund

30. november 2006

DJØF's høringssvar til InnovationDanmark 2007-2010

DJØF hilser Rådet for Teknologi og Innovations (RTS) handlingsplan for mere innovation og effektiv videnspredning velkommen. DJØF er helt enig i, at innovationspolitikken er et centralt omdrejningspunkt for at sikre Danmarks konkurrenceevne.

DJØF bifalder, at handlingsplanen også adresserer innovation i servicesektoren og i den offentlige sektor. Samtidig finder DJØF dog, at handlingsplanen med fordel kan styrkes konkretiseres netop på disse to områder.

DJØF vil stærkt anbefale, at både ErhvervsPhD og InnovationsPhDordningerne allerede nu udvides til også omfatte den offentlige sektor. DJØF opfordrer til, at Innovationspolitikken bidrager til at føre de anbefalinger ud i livet, som det internationale ekspertpanel har afgivet vedr. ErhvervsPhD-ordningen (se note 1):

"We include in this another strong recommendation, which is that the programme is opened up to PhD candidates in the public sector. There is no reason why intellectual leadership and innovation are not as important in public agencies and organisations as they are in private business".

DJØF kan desuden tilslutte sig målsætningen om intensivere indsatsen for at få flere højtuddannede ud i SMV erne. DJØF vil anbefale videnspilotordningen permanentgjort, da ordningen på en effektiv måde forbinder uddannelsernes ekspertise med virksomhedernes behov.

Generelle bemærkninger til handlingsplanen

Fokus for innovation kan med fordel udvides fra en traditionel vinkel med vægt på forskning i produkter til at indtænke hele værdikæden i innovation, dvs. fx også ledelse, organisering og markedsføring.

Samtidig er det afgørende vigtigt, at innovationspolitikken også tilrettelægges med tanke på servicebranchen og den offentlige sektor.

Endelig er der behov for innovation af samspillet mellem den offentlige og den private sektor.

DJØF ønsker at fremhæve fire årsager til, at en dansk innovationspolitik systematisk med fordel kan integrere den offentlige sektor:

1 Erhvervsledere udpeger innovationsforståelse i den offentlige sektor som den højst prioriterede rammebetingelse overhovedet. Det viser et survey blandt 450 erhvervsledere, som Mandag Morgen har udført for Forsknings- og Innovationsstyrelsen (se note 2). Ifølge lederne er innovationsforståelse i den offentlige sektor den vigtigste samfundsmæssige rammebetingelse for innovation. Hvis innovation er indlejret i institutionernes holdninger, erfaringer og værdier, skabes særlige forudsætninger for, at det offentlige bliver en sparringspartner i innovation.

2. Danmark kan skabe en unik, konkurrencedygtig innovationspolitik ved at integrere den offentlige sektor i innovationspolitikken. Det skyldes, at Danmark allerede i dag har en komparativ fordel i en moderne og effektiv offentlig sektor. Fx scorer Danmark sammen med New Zealand scorer højest på World Economic Forums konkurrenceevneindeks når det gælder den offentlige sektor. Et andet vidnesbyrd om styrkepositionen findes i Mandag Morgens analyse af deltagerne i Innovations cup 2006, hvor de bedste offentlige institutioner viste sig fuldt på højde med de mest innovative private virksomheder (se note 3).

3. Danmark kan blive en innovativ vinder ved at integrere den offentlige sektor i innovationspolitikken. De offentlige udgifter udgør halvdelen af det danske BNP. Og de offentligt ansatte udgør 30 procent af de beskæftigede. Den offentlige sektor understøtter og forvalter dermed en meget stor del af den samlede økonomi. Innovationspolitikken kan derfor kun blive effektiv, hvis den offentlige sektor indtænkes systematisk.

4. Innovationspolitikken må koordineres med kvalitetsreformen af den offentlige sektor. Regeringen har lanceret en kvalitetsreform af den offentlige sektor, der skal skabe mere kvalitet for pengene ved at opprioritere nytænkning og innovation. Når der sideløbende udvikles en ny innovationspolitik, kan der skabes synergi og sammenhæng ved at tage konkret højde for målsætningerne i regeringens kvalitetsreform.

Kapitel 1 Overordnede målsætninger og indsatsområder

DJØF foreslår, at handlingsplanens overordnede målsætninger og indsatsområder justeres, så både servicesektoren og den offentlige sektor får en stærkere prioritering. Det vil også bringe de overordnede målsætninger mere på linie med de gode intentioner i kapitel 8.

I udkastet retter de overordnede målsætninger og særligt de konkrete indsatsområder sig primært mod at fremme teknologisk innovation i fremstillingssektoren og industrivirksomheder. DJØF finder sigtet er for snævert af to overordnede årsager:

Når udkastet for handlingsplanen godtgør, at rammerne for handlingsplanen findes i regeringens globaliseringsstrategi, kan sidstnævnte også med fordel citeres mere fyldestgørende (øverst side 5): "Danske virksomheder og offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden". Udkastet omtaler alene private virksomheder.

På den baggrund foreslås de to overordnede målsætninger justeret således (forslag til ændringer i hård parentes):

1. Danske private og offentlige virksomheder skal blive mere innovative, herunder også SMV'erne

2. Vidensspredningen og samspillet mellem forskning, erhvervsliv [og den offentlige sektor] skal styrkes.

Det er en styrke, at udkastet (side 4) understreger, at Rådet skal understøtte alle former for innovation, herunder brugerdreven innovation samt ledelsesmæssig og organisatorisk innovation.

Det foreslås, at indsatsområde 1 i tekstboksen side 5 justeres således (forslag til justering i hård parentes):

• Rådet vil fremme gode rammer og øge støtten til brugerdreven innovation [i både den private og den offentlige sektor]

Det foreslås ligeledes, at indsatsområde 2 i tekstboksen side 6 justeres således:

• Rådet vil fremme innovationen i den offentlige sektor, herunder særligt samspillet mellem den private og den offentlige sektor.

Endelig foreslår DJØF, at kortlægningen af samtlige vidensprednings- og innovationsordninger (afsnit 1.8) ikke begrænses til ordninger under Forsknings- og Innovationsstyrelsen, men udstrækkes til at omfatte samtlige ordninger uanset ressort.

Kapitel 2 Flere højtuddannede skal styrke forskning og innovation i erhvervslivet

DJØF finder, at InnovationsPhd-forløb er en god idé, som kan bidrage til øget videnspredning mellem vidensinstitutioner, erhvervsliv og offentlig sektor.

Afsnittet synes primært at bygge på ønsket om øget vidensoverførsel fra forskningsverdenen til virksomhederne, hvilket selvsagt er en særdeles væsentlig målsætning. DJØF vil dog gerne henlede opmærksomheden på, at udvekslingen i høj grad er gensidig. Ifølge Erhvervsforskningsbarometer 2006 (se note 1) får 79 procent af offentligt ansatte forskere, som indgår i erhvervsforskningssamarbejder, gennem samarbejdet ideer til ny forskning, som ellers ikke ville være opstået. Dette er endnu et argument for at satse på InnovationsPhd-forløb.

Også på den baggrund vil DJØF stærkt anbefale, at

• InnovationsPhd-forløb skal omfatte alle videnskabelige hovedområder samt at dette tydeliggøres i handlingsplanen. På side 16 i udkastet kan man umiddelbart få indtrykket af, at ordningen primært er tiltænkt DTU.
• InnovationsPhd-forløb skal muliggøres i såvel den private som i den offentlige sektor.

DJØF hilser fornyelse af videnspilotordningen velkommen. DJØF vil anbefale videnspilotordningen permanentgjort, da ordningen på en effektiv måde forbinder uddannelsernes ekspertise med virksomhedernes behov.

DJØF finder det rigtigt at satse på at styrke innovationsledelsen i SMV ere. En mentor ordning kan være et første skridt i denne retning, men DJØF finder generelt at området bør have langt større prioritet. Som Rambøll-rapporten "De højtuddannedes værdi for små og mellemstore virksomheder" (2004) viser, øger SMV erne deres vækst og innovation betydeligt når de får adgang til højtuddannedes kompetence inden for fx ledelse og økonomistyring.

Kapitel 3 Øget samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder skal forbedre videnspredningen i samfundet

Målsætningen (s. 21) bør også nævne tjenesteydelser (ikke kun produkter) samt omfatte offentlige institutioner (ikke kun private virksomheder).

DJØF støtter helhjertet målsætningen (side 22) om at skabe én indgang for virksomhederne til samtlige offentlige innovations- og erhvervsfremmeprogrammer. Der er behov for at skabe et bedre overblik over de statslige virkemidler.

DJØF vil foreslå, at det (i afsnit 3.3.3) tydeliggøres, at Matchmakerne skal også have ekspertise inden for ledelse og forretningsforståelse.

DJØF vil anbefale, at det tydeliggøres (i afsnit 3.3.4), at SMV'erne kan købe alle typer viden fra alle typer vidensinstitutioner, herunder fx også markedsanalyseekspertise fra handelshøjskolerne.

Når 75 procent af SMV'erne i dag ikke bruger GTS-systemet rejser det spørgsmålet, om det alene skyldes mangel på kendskab hos SMV, eller om det også skyldes at GTS-systemet ikke fuldt ud matcher virksomhedernes behov.

I den forbindelse finder DJØF, at "Innovationsagenter" kan givet være et udmærket pilotprojekt. Men det forudsætter, at innovationsagenterne har de kompetencer, som SMV'erne i så høj grad mangler. Det er fx ledelse, økonomistyring og strategisk forretningsforståelse.

I Forslag til målepunkter er angivet, at regionale innovationsagenter årligt skal opsøge 300 nye SMV'er. DJØF vil i tilknytning hertil anbefale, at der opstilles en selvstændig målsætning for at en andel fx 50 procent - af disse nye SMV'er skal findes i servicebrancen. Det vil samtidig kunne tjene til konkretisering af målsætningerne om øget fokus på servicebranchen, som er formuleret i kapitel 8.

Kap 4 Mere forskning skal kommercialiseres

Kapitlet fokuserer på primært på patenter og licenser, hvilket DJØF finder er for snævert et fokus, da det risikerer at indskrænke fokus til teknologiske produkter. Der vil være en lang række forskningsresultater inden for alle videnskabelige hovedområder der vil kunne kommercialiseres uden at det indebærer fx patentering.

DJØF vil anbefale, at Proof-of-concept finansieringen ikke alene anvendes til at afprøve, om det kan betale sig at tage patent på en opfindelse. Forrentningsplan, virksomhedsorganisering, markedsanalyse og markedsføringsplan bør være integrerede elementer i enhvet proof-of-concept. Hvis dette allerede er hensigten, foreslår DJØF af det tydeliggøres i handlingsplanen.

DJØF vil desuden foreslå, at der åbnes mulighed for at "vende Proof-of-concept kæden om": I stedet for at spørge om en ny opfindelse kan sælges, kunne virksomheder der afdækker et nyt marked for en bestemt ny ydelser eller et særligt problem henvende sig og få vidensinstitutioners bistand til afdækning af ydelsens udvikling eller problemet løsning. En sådan tjeneste vil også kunne tjene til konkretisering af handlingsplanens ønske om at fokusere mere på brugerdreven innovation (Kapitel 7).

DJØF vil anbefale, at det (under 4.4 Målepunkter) gøres til være en målsætning, at fx 25 af de 50 proof-of-concept iværksættes inden for servicebranchen. Tilsvarende kunne et målepunkt være, at halvdelen af de 40 virksomheder i Gazelleprogrammet findes i servicebranchen. Det vil samtidig være en konkretisering af målsætningerne om øget fokus på servicebranchen, som er formuleret i kapitel 8.

Kap 5 Fornyelse og bedre udnyttelse af den teknologiske service

DJØF hilser e-business indsatsen velkommen.

DJØF vil desuden anbefale, at udviklingen Af GTS-systemet baseres på systematisk behovsanalyser med udgangspunkt i hvad SMV erne, servicebranchen samt den offentlige sektor har behov for.

Allerede i dag bruger det offentlige GTS-systemet i nogen udstrækning, men i kraft af strukturreformen med nye, store kommuner og regioner kan behovene meget vel tænkes at ændre sig.

Kapitel 6 Bedre rammer skal styrke erhvervslivets internationale samarbejde om forskning og innovation

DJØF vil anbefale, at handlingsplanen sætter inde med professionaliserede støttefunktioner, som virksomhederne og vidensinstitutionerne kan trække på ved ansøgninger om og administration af - internationale bevillinger. Udviklingen heraf kan med fordel ske i tæt samspil med universiteterne.

Kapitel 7 brugerdreven innovation

Det vil være en klar styrke, hvis Rådet opstiller en definition på brugerdreven innovation. Selv om der ikke findes en universelt anerkendt definition på brugerdreven innovation, kan Rådet udmærket opstille en afgrænsning, der kan blive styrende for Rådets eget arbejde.

Det forekommer ganske uhensigtsmæssigt at opdele innovationsindsatsen i dels et strategiske forskningsprogram for brugerdreven innovation (forankret under VTU), dels et virksomhedsprogram for brugerdreven innovation (forankret i Erhvervs- og Byggestyrelsen), der skal udvikle nye produkter, serviceydelser og koncepter på baggrund af kunders og brugeres behov. Hertil kommer tiltag i en række øvrige ressortministerier.

Midlerne bør samles i én pulje for størst mulig synergi. Det ville også styrke overblikket for vidensinstitutioner og virksomheder, for hvem grænsedragninger mellem ressortministerier er mindre vigtige.

Kapitel 8 Nye områder for Innovationspolitikken i Danmark

DJØF foreslår, at kapitlet bør omdøbes til: Innovation i servicesektoren og den offentlige sektor, da det vil være mere dækkende for indholdet.

I forlængelse af bemærkninger til kapitel 5 foreslår DJØF at ændre følgende (tilføjelser i hård parentes):

Også fremover vil industrien være en central målgruppe for rådet. Men der er behov for at gøre en indsats for [både at udbrede innovationsinstrumenterne til nye områder og revidere innovationsinstrumenterne, så de i højere grad matcher behovet i servicesektoren og den offentlige sektor]. Der findes store uudnyttede potentialer inden for både den private service og inden for den offentlige sektor potentialer, som innovationspolitikken fremover i højere grad skal sigte mod at udnytte.

Det er en stor styrke, at afsnittet underbygger argumenterne for en ny indsats i servicesektoren med et "øjebliksbillede" af arbejdskraftens fordeling. Billedet kan med fordel udvides med en graf, der viser udviklingen i beskæftigelsen fordelt på sektorer over fx 10 år. Her vil det blive endnu mere tydeligt, hvorfor der bør satses langt mere på servicesektoren, hvor jobvæksten sker, mens industrien er i beskæftigelsesmæssig tilbagegang.

De konkrete forslag til indsatser for servicesektoren og den offentlige sektor begrænser sig til konferencer og analyser. De kan i sig selv være udmærkede tiltag, men DJØF savner konkrete satsninger og frem for alt handling i rådets ambitionsniveau for servicesektoren og den offentlige sektor.

DJØF vil stærkt anbefale, at både Erhvervs- og Innovations ph.d.- ordningerne allerede nu udvides til også omfatte den offentlige sektor. Der er ikke behov for flere udredninger på dette punkt kun handling.

Innovationspolitikken bør således føre de anbefalinger ud i livet, som det internationale ekspertpanel gav i evalueringen af ph.d.-uddannelserne i februar 2006. Rapporten "A public Good. Ph.D. Education in Denmark" begrunder og anbefaler klokkeklart, at ErhvervsPhD-ordningen udvides til også at omfatte den offentlige sektor (p. 85):

"We include in this another strong recommendation, which is that the programme is opened up to PhD candidates in the public sector. There is no reason why intellectual leadership and innovation are not as important in public agencies and organisations as they are in private business. For the time being, the National Council for Technology and Innovation (Rådet for Teknologi og Innovation) could administer the enlargement of the Industrial PhD Programme (ErhvervsPhDordningen), although with increasing portions of public sector PHD students, relevant knowledge must be made part of the decision-making process. In itself, this platform would increase exchange between the private and public sector knowledge sectors and establish better mobility and new career paths"

Det betyder, at parallelt med private virksomheder bør offentlige organisationer fx kommuner og regioner have mulighed for at ansætte Ph.d.-stipendiater. DJØF ser særligt et behov for gennem ordningen at stimulere den anvendelsesorienterede forskning i privat-offentlige samspil og samarbejder. Danmark har en international styrkeposition når det gælder samspillet mellem den private og offentlige sektor, men der ligger et fortsat et stort innovationspotentiale i udvekslingen viden, medarbejdere, varer og tjenesteydelser mellem sektorerne. Anvendelsesorienteret forskning i det privat-offentlige samspil vil desuden kunne virke som en katalysator for målsætning om, at 25 % af kommunernes opgaver skal konkurrenceudsættes i 2010, jf. aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2007.

Endelig vil anvendelsesorienteret forskning i privat-offentlige samspil og phd.- projekter i regioner og kommuner være et middel til at nå målene i regeringens kvalitetsreform af den offentlige sektor.

Som det fremgår af udkastets side 57 har en meget lang og forskelligartet række af offentlige institutioner allerede udtrykt stor interesse for at kunne etablere pd.d.- projekter. Efterspørgslen er altså til stede.

DJØF vil anbefale, at kapitlet formuleres mere offensivt. Formuleringen som "Innovation i den offentlige sektor er ikke ligetil, men heller ikke umulig" kan lede tankerne hen på en noget håbløs situation, som ikke ligner virkeligheden. Som nævnt viste MM s analyse af Innovations Cup, at de mest innovative offentlige virksomheder er fuldt på højde med de private.

Opmærksomheden henledes desuden på et bilag om succesfuld offentlig innovation, som er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Her defineres offentlig innovation som det ["at skabe bedre og billigere resultater for borgere og virksomheder ved at gøre ting på nye måder"] . Notatet angiver også en række barrierer og forudsætninger for succesfuld offentlig innovation. Der således allerede er tilvejebragt et grundlag for handling, som Rådet kan tage afsæt i frem for alene at kun at igangsætte egne analyser.

Det ovennævnte notat fremhæver resultaterne af analysen "Bedre innovation i den offentlige sektor" (2005), som dokumenterer, at "Topledelsens aktive involvering og engagement i det innovative projekt er en afgørende forudsætning for succes. Det er topledelsens opgave at motivere til og skabe rum for udvikling af nye idéer."

Tilsvarende resultater ses af Mandag Morgens analyse "Læren af Innovations Cup" (se note 4). Et "vindertræk" ved de meget innovative virksomheder er en synlig, systematisk ledelsesindsats båret af såvel topledelse som projektledelse.

Derfor vil DJØF derfor anbefale, at RTI gør innovationsledelse til et selvstændigt indsatsområde.

Kapitel 9 Dialog med interessenter

DJØF støtter, at RTI vil opprioritere dialogen med interessenter og brugere. Ideen om et kontaktforum er rigtig, og DJØF deltager meget gerne.

Et af formålene med dialogen er at bekæmpe barrierer og problemer for videnspredning og innovation. Her kan DJØF, da det er et selvstændigt indsatsområde i Erhvervsforskningsbarometeret (se note 5), som DJØF hvert år udarbejder i samarbejde med Danmarks Erhvervsforsknings Akademi.

Det vil også kunne sikre en deling af viden i forbindelse med den årlige opdatering af RTI's handlingsplan.

Note 1
Et internationalt ekspertpanel afgav i februar 2006 en række anbefalinger i en evaluering af ph.d.-uddannelserne. Citatet stammer fra side 85 i rapporten A public Good. Ph.D. Education in Denmark.

Note 2
Den ny innovationspolitik. Debatoplæg udarbejdet for Forsknings- og Innovationsstyrelsen af Huset Mandag Morgen. Oktober 2006.

Note 3
Den ny innovationspolitik. Debatoplæg udarbejdet for Forsknings- og Innovationsstyrelsen af Huset Mandag Morgen. Oktober 2006.

Note 4
Den ny innovationspolitik. Debatoplæg udarbejdet for Forsknings- og Innovationsstyrelsen af Huset Mandag Morgen. Oktober 2006.

Note 5
Erhvervsforskningsbarometeret udarbejdes hvert år af DJØF og Dansk Erhvervsforsknings Akademi. Barometeret tager temperaturen på forskningssamarbejder mellem virksomheder og institutter på det samfundsvidenskabelige og humanistiske område.

• Læs mere om Erhvervsforskningsbarometer 2010