Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Institut Laue-Langevin (ILL)

ILL fungerer som et kæmpe mikroskop, som gør det muligt at undersøge materialer og processer på atomart niveau ved at belyse eller beskyde en udvalgt materialeprøve med et stort antal neutroner

Institut Laue-Langevin (ILL), er en internationalt forskningsfacilitet, som i 1967 blev etableret i Grenoble, Frankrig. Faciliteten er en af verdens mest intense neutronkilder, og kan sammenlignes med European Spallation Source (ESS), som søges etableret i Øresundsregionen fra omkring 2020.

Danmark har ikke tidligere været medlem af ILL, men Forsknings- og Innovationsstyrelsen tegnede i 2009 et toårigt prøvemedlemskab af faciliteten (fra 1. juli 2009 til 31. juni 2011). Medlemskabet giver danske forskere mulighed for at søge om adgang til faciliteten på lige fod med andre medlemslande.

ILL ejes af de tre partnerlande: Frankrig, England og Tyskland, der også bidrager med ca. ¾ af ILL´s samlede budget. Herudover er 12 europæiske lande videnskabelige medlemmer af ILL, hvilket giver landene adgang til at anvende ILL. Eksperimentel tid er tildeles på baggrund kvalitet. Forskere fra partnerlandene og videnskabelige medlemmer ansøger om ”beamtid” hos en videnskabelig komite. Der gennemføres hvert år 750 videnskabelige forsøg hvert på ILL.

ILL er placeres på samme ”campus” som tre andre paneuropæiske forskningsinstitutioner: European Synchrotron Radiation Facility (ESRF) og Den Europæiske Molekylærbiologiske Laboratorium (EMBL) og Enhed for Viral Host Cell Interaktioner (UVHCI).

Det danske prøvemedlemskab finansieres over finansloven med et årligt bidrag på ca. 2,9 mio. kr. (2010)

 

Kontakt

Morten Scharff
Chefkonsulent
Telefon: +45 7231 8298
E-mail:

Danmark var arrangør af ICRI 2012 (International Conference on Research Infrastructure) i Bella Center 21.-23. marts 2012.