Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Den Europæiske Synkrotronstrålingsfacilitet (ESRF)

ESRF er en fælleseuropæisk forskningsfacilitet, der anvender en slags røntgenstråling (synkrotron-lys) til forskning indenfor et bredt spektrum af forskningsområder, herunder biologi, kemi, fysik, farmakologi samt materiale- og nanovidenskab

Ved ESRF anvendes røntgenstråling til at analysere molekyler og materialer på  atomart niveau. ESRF fungerer på den baggrund som et en slags mikroskop, der kan bl.a. kan anvendes til undersøge biologisk materiale og biologiske processer. ESRF blev etableret i 1988 af 12 europæiske lande og er lokaliseret ved Grenoble, Frankrig. Danmark har fra begyndelsen deltaget i ESRF via det nordiske konsortium Nordsync, som er et samarbejde mellem Norge, Sverige, Finland og Danmark omkring medlemskabet af ESRF. Fra dansk side varetages medlemskabet af Styrelsen for Forskning og Innovation.

ESRF er placeres på samme ”campus” som tre andre paneuropæiske forskningsinstitutioner: Institut Laue-Langevin (ILL) og Den Europæiske Molekylærbiologiske Laboratorium (EMBL) og Enhed for Viral Host Cell Interaktioner (UVHCI).

ESFR er blandt de tre største og mest kraftfulde synkrotronstrålingsfacilitet i verden. De eksperimenter, der udføres ved ESRF, er af stor betydning indenfor en lang række forskningsområder, herunder kemi, biologi, geologi, medicin, miljø, fysik og materialeforskning. Derudover benyttes ESRF til industrielt brug bl.a. indenfor de farmaceutiske, kosmetiske, petrokemiske og mikroelektroniske områder. ESRF har ca. 570 ansatte og benyttes årligt af godt 5.000 forskere fra medlemslandene.

Dansk medlemskab finansieres over finansloven med et årligt bidrag på 7,7 mio. kr. (2009)

 

Kontakt

Morten Scharff
Chefkonsulent
Telefon: +45 7231 8298
E-mail:

Danmark var arrangør af ICRI 2012 (International Conference on Research Infrastructure) i Bella Center 21.-23. marts 2012.