Internationalt samarbejde om forskningsinfrastruktur

En række forskningsinfrastrukturer er i dag så komplekse eller ressourcekrævende, at de ikke kan etableres af et enkelt land alene. For et land af Danmarks størrelse betyder det, at det uden et stærkt internationalt samarbejde og engagement ikke ville være muligt at sikre danske forskere adgang til en række væsentlige forskningsinfrastrukturer.

Styrkelse af det internationale samarnejde

En række forskningsfaciliteter er så store og ressource- og samarbejdskrævende, at de ikke etableres af et enkelt land. Danmark deltager derfor i 13 internationale forskningsinfrastruktursamarbejder inden for meget forskellige forskningsområder.

Der har inden for den seneste årrække været øget fokus på behovet for at styrke det internationale samarbejde på forskningsinfrastrukturområdet. Det afspejles ikke mindst i den roadmap for forskningsinfrastruktur som Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastruktur (ESFRI) har udarbejdet, og som senest i 2008 har udpeget 44 forskningsinfrastrukturer af bred europæisk videnskabelig interesse.

Realisering af ESFRI's roadmap

Hvis ambitionerne om at etablere en række paneuropæiske forskningsinfrastrukturer skal indfries, vurderes der at være behov for at styrke den europæiske indsats på forskningsinfrastrukturområdet. EU og EU’s rammeprogram for forskning kunne i den sammenhæng spille en mere aktiv rolle i forbindelse med realiseringen af ESFRI´s roadmap - ikke mindst i forhold til finansieringen af nye europæiske forskningsinfrastrukturer.

Det foreslås derfor, at der i forbindelse med planlægningen af et kommende 8. Rammeprogram for forskning og udvikling, gældende fra 2013, skal arbejdes for at der eksempelvis inden for rammerne af programmet for forskningsinfrastruktur, afsættes markant flere midler end tidligere, og at en del af midlerne anvendes til konstruktion mv. af paneuropæiske forskningsinfrastrukturer.

Netværkssamarbejde

Etableringen af international forskningsinfrastruktur skal også ses i lyset af, at nogle forskningsområder har global og grænsebrydende karakter, hvor der er behov for at indsamle og behandle data på tværs af landegrænser. Det er bl.a. tilfældet på klima- og miljøområdet, hvor indsamling og analyse af klimadata i vidt omfang sker i et internationalt samarbejde.

I flere tilfælde sker opbygningen af internationale forskningsinfrastrukturer i form af etablering af en organisation med én fysisk lokalisering. Men stadigt oftere har samarbejdet form af et forpligtende netværkssamarbejde, hvor de involverede lande hver især bidrager til at indsamle og fortolke data.

Globale samarbejdsprojekter

Flere forskningsinfrastrukturer etableres som globale samarbejdsprojekter. Det drejer sig eksempelvis om Det Europæiske Center for Højenergifysik (CERN), ITER, Global Biodiversity Information Facility (GBIF), Integrated Ocean Drilling Program (IODP) og Halden reaktoren. Andre faciliteter har en størrelse, så der kun kan etableres to eller tre på verdensplan – som oftest fordelt mellem Europa, Asien/Japan og USA.

Danmark deltager her i flere europæiske forskningsinfrastruktursamarbejder. Det drejer sig om EMBL, Den Europæiske Synkrotron-stålefacilitet (ESRF), Institut Laue-Langevin (ILL), ESO og, ESA. Endelig er Danmark involveret i en række nordiske forskningssamarbejder. Det drejer sig primært om en række mellemstore forsknings-faciliteter, som de store europæiske lande selv har etableret, men som Danmark og de øvrige nordiske lande har vanskeligt ved at etablere alene. Det er: Nordisk Optisk Teleskop, Nordic Secondary Ion Mass Spectrometer, NORDUnet og Nordic Data Grid Facility.

Danske medlemskaber af internationale forskningsinfrastrukturer (2009)

* Det årlige danske bidrag til NORDUnet - ca. 15 mio. kr. - afholdes over finanslovskonto vedr. Forskningens Højhastighedsnet

** Finansieres siden 2009 af Dansk Center for Scientific Computing

Du kan læse mere om en række af de store internationale forskningsinfrastrukturer som Danmark og Styrelsen for Forskning og Innovation er engageret i under menuen til venstre.