Hvad er forskningsinfrastruktur
Forskningsinfrastruktur anvendes inden for samtlige videnskabelige hovedområder og omfatter en bred vifte af avanceret udstyr, databaser, laboratoriefaciliteter, forsøgsanlæg samt andre værktøjer og faciliteter, der er nødvendige for forskningsprocessen.
Videnskabelig udvikling og nybrud i forskningen er i stigende grad betinget af forskeres adgang til avanceret udstyr, databaser, laboratoriefaciliteter, forsøgsanlæg samt andre værktøjer og faciliteter – den såkaldte forskningsinfrastruktur.
Eksempelvis har forskningsinfrastruktur afgørende betydning for, hvor detaljeret, et materiale kan analyseres, eller hvor komplekse data, der kan indsamles og behandles. Samtidig er forskningsinfrastruktur vigtig for uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere og bidrager også til at skabe innovation og vækstvirksomheder.
Eksempler på typer af forskningsinfrastruktur
Afprøvnings- og testfaciliteter anvendes til at teste teoretiske beregninger, design af nye konstruktioner og prototyper samt nye materialer.
Biblioteker og arkiver. Forskningsbibliotekerne giver forskerne adgang til viden og information ved at indsamle og opbevare bøger, tidsskrifter og andre medier i de fysiske samlinger. Arkiver indeholder materiale og dokumenter fra bl.a. den offentlige administration.
Computer- og beregningsfaciliteter. Omfatter alle de større computer- og kommunikationsfaciliteter som anvendes i forskning, herunder højhastighedsnetværk mellem institutioner, Grid-computing og store tværgående beregningsfaciliteter.
Databaser og registre. Omfatter primært digitale registre og databaser, eksempelvis offentlige registre og forskellige former for survey/databaser. En del af databaserne har form af biobanker, der sammenholder registerdata med biologisk materiale.
Instrumentcentre er opbygget omkring enkeltstående eller en samling af meget kostbart udstyr f. eks. NMR-spektrometre, massespektrometre og elektronmikroskoper.
Marine- og polarforskningsfaciliteter. Omfatter forskningsfaciliteter som er nødvendige for marin- og havforskning samt forskning i de polare områder. Det drejer sig bl.a. om forskningsskibe.
Samlinger inkl. museer. Samlinger af forskningsmateriale i form af bl.a. arkæologiske effekter, herbarier, naturhistoriske samlinger, arboreter eller biologiske samlinger.
Specielle laboratoriefaciliteter. Speciallaboratorier er indrettet til fremstilling eller undersøgelser af specielle typer af prøver/materialer. Eksempelvis rentrumsfaciliteter eller laboratorier der undersøger smitsomme sygdomme.
Midler til forskningsinfrastruktur
Behovet for forskningsinfrastruktur er gennem den seneste årrække steget i takt med den teknologiske udvikling. Der er skabt helt nye muligheder for at opbygge forskningsinfrastruktur, der på afgørende vis udvider forskningens grænser og muligheder for at skabe banebrydende resultater.
Samtidig er mange forskningsinfrastrukturer blevet væsentligt mere komplekse og ressourcekrævende, hvilket øger omkostningerne ved at etablere og drive disse, så selv store universiteter har vanskeligt ved at sikre deres forskere tilstrække-lig adgang til de nødvendige faciliteter.
Siden dannelsen af European Strategy Forum on Research Infrastructures i 2002 er der skabt en stadig større forståelse for vigtigheden af opbygning og adgang til topmoderne forskningsinfrastruktur. I Danmark kom der med globaliseringsaftalen i 2006 særligt fokus på området gennem etableringen af en national pulje for forskningsinfrastruktur. Fra 2007 til i dag er der af forskningsinfrastrukturpuljen uddelt over 800 mio. kr. til etablering af forskningsinfrastruktur af national interesse.
Herudover bruger Danmark årligt godt 400 mio. kr. på lovbundne medlemskaber af internationale forskningsinfrastrukturer. Med den planlagte konstruktion af European Spallation Source i Lund/København vil dette beløb stige til over 600 mio. kr.
Mere specifikke oplysninger om de enkelte forskningsinfrastrukturer kan hentes på nedenstående link.
