Hvad er forskningsinfrastruktur

Videnskabelig udvikling og nybrud i forskningen er i stigende grad betinget af forskeres adgang til avanceret udstyr, databaser, laboratoriefaciliteter, forsøgsanlæg samt andre værktøjer og faciliteter – den såkaldte forskningsinfrastruktur.

Eksempelvis har forskningsinfrastruktur afgørende betydning for, hvor detaljeret, et materiale kan analyseres, eller hvor komplekse data, der kan indsamles og behandles. Samtidig er forskningsinfrastruktur vigtig for uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere og bidrager også til at skabe innovation og vækstvirksomheder.

Eksempler på typer af forskningsinfrastruktur

Afprøvnings- og testfaciliteter anvendes til at teste teoretiske beregninger, design af nye konstruktioner og prototyper samt nye materialer.

Biblioteker og arkiver. Forskningsbibliotekerne giver forskerne adgang til viden og information ved at indsamle og opbevare bøger, tidsskrifter og andre medier i de fysiske samlinger. Arkiver indeholder materiale og dokumenter fra bl.a. den offentlige administration.

Computer- og beregningsfaciliteter. Omfatter alle de større computer- og kommunikationsfaciliteter som anvendes i forskning, herunder højhastighedsnetværk mellem institutioner, Grid-computing og store tværgående beregningsfaciliteter.

Databaser og registre. Omfatter primært digitale registre og databaser, eksempelvis offentlige registre og forskellige former for survey/databaser. En del af databaserne har form af biobanker, der sammenholder registerdata med biologisk materiale.

Instrumentcentre er opbygget omkring enkeltstående eller en samling af meget kostbart udstyr f. eks. NMR-spektrometre, massespektrometre og elektronmikroskoper.

Marine- og polarforskningsfaciliteter. Omfatter forskningsfaciliteter som er nødvendige for marin- og havforskning samt forskning i de polare områder. Det drejer sig bl.a. om forskningsskibe.

Samlinger inkl. museer. Samlinger af forskningsmateriale i form af bl.a. arkæologiske effekter, herbarier, naturhistoriske samlinger, arboreter eller biologiske samlinger.

Specielle laboratoriefaciliteter. Speciallaboratorier er indrettet til fremstilling eller undersøgelser af specielle typer af prøver/materialer. Eksempelvis rentrumsfaciliteter eller laboratorier der undersøger smitsomme sygdomme.

Midler til forskningsinfrastruktur

Behovet for forskningsinfrastruktur er gennem den seneste årrække steget i takt med den teknologiske udvikling. Der er skabt helt nye muligheder for at opbygge forskningsinfrastruktur, der på afgørende vis udvider forskningens grænser og muligheder for at skabe banebrydende resultater.

Samtidig er mange forskningsinfrastrukturer blevet væsentligt mere komplekse og ressourcekrævende, hvilket øger omkostningerne ved at etablere og drive disse, så selv store universiteter har vanskeligt ved at sikre deres forskere tilstrække-lig adgang til de nødvendige faciliteter.

I Danmark kom der med globaliseringsaftalen i 2006 særligt fokus på forskningsinfrastrukturområdet gennem etableringen af en nationale pulje på i alt 600 mio. kr., som over en treårig periode fra 2007-2009 har haft til formål at støtte etableringen eller opgraderingen af større forskningsinfrastruktur af national interesse.

I efteråret 2009 besluttede regeringen og forligspartierne bag velfærdsforliget at fortsætte den nationale indsats med investeringer i store forskningsinfrastrukturer. Der er afsat 120 mio. kr. i henholdsvis 2010 og 2011.

Nationale bevillinger til forskningsinfrastruktur i Danmark, udvalgte år 2000-2009 (mio. kr.)*