FORSK2015 - Strategiske satsninger
- Et prioriteringsgrundlag for strategisk forskning
Med udgivelsen af FORSK2015-kataloget den 21. maj 2008 er der for første gang udarbejdet et systematisk, grundigt og fremadrettet grundlag for den politiske prioritering af indsatsområderne for den strategiske forskning. Kataloget er resultatet af et års arbejde, hvor brede dele af samfundet har bidraget til at identificere de 21 mest løfterige forskningsområder for Danmarks fremtid.
Hvert år bruger samfundet en del af de offentlige forskningsmidler til strategisk forskning inden for særlige områder, som kan være drivkraft i den fortsatte velstandsudvikling eller løse væsentlige samfundsproblemer.
Strategisk forskning er forskning inden for tematisk afgrænsede områder, der er prioriteret fra politisk hold. Det kan for eksempel være forskning inden for områder som miljø- og energieffektive teknologier eller forskning i bedre forebyggelse på sundhedsområdet.
FORSK2015 er baseret på omfattende høringer, dialogprocesser og analyser, hvor ministerier, forskningsråd, erhvervsliv og andre aktører fra brede dele af samfundet inddrages.
FORSK2015-kataloget udleveres gratis, så længe lager haves, ved henvendelse til Schultz Distribution, tlf.: 4363 2300,




