Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Horizon 2020 – EU’s kommende rammeprogram for forskning og innovation

Europa-Kommissionen præsenterede den 30. november 2011 sit forslag til Horizon 2020 – det nye rammeprogram for forskning og innovation, som skal afløse FP7. Horizon 2020, som skal gælde for perioden 2014-2020, forventes at få et budget på hele 80 mia. euro (ca. 595 mia. kroner)

Kommissæren for Forskning og Innovation, Máire Geoghegan-Quinn, fremlagde den 30. november 2011 Europa-Kommissionens forslag til det kommende program for forskning og innovation ved navn Horizon 2020. Det skete ved en pressekonference i Bruxelles, hvor kommissærens hovedbudskab var, at det nye program skal ruste Europa til at tackle store samfundsmæssige udfordringer, som f.eks. klimaforandringer og fødevaresikkerhed. Det skal gøres muligt ved at forenkle reglerne for deltagelse (fælles regler), og give rammeprogrammet en mere overskuelig struktur.

De tre hovedelementer i Horizon 2020 er:

  • Videnskab i topklasse
  • Industrielt lederskab
  • Samfundsmæssige udfordringer.

Hvad er det nye?

Europa-Kommissionen lægger op til, at Horizon 2020 skal sammenfatte alle eksisterende EU-programmer, der indeholder forskning og innovation. Således skal det udover rammeprogrammet dække Konkurrence- og Innovationsprogrammet (CIP) og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

Blandt de nye tiltag er:

  • Store forenklinger gennem et fælles regelsæt og mindre revision. Desuden skal den tid, det i gennemsnit tager fra at en ansøgning bliver sendt af sted, til der bevilges tilskud (time-to-grant), afkortes med 100 dage.
  • Støtte til innovation og aktiviteter tæt på markedet, som kan bidrage til økonomisk vækst. Deltagelsen af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) skal forøges.
  • Bedre muligheder for at nye ansøgere og unge, lovende forskere kan deltage EU-forskningsprojekter.

Flere penge til forskning og innovation

Med Horizon 2020-forslaget lægges der op til en markant stigning i EU’s budget til forskning og innovation: hele 80 mia. euro – ca. 595 mia. danske kroner for perioden 2014-2020. Til sammenligning er budgettet for det nuværende syvende rammeprogram (FP7) på 50 mia. euro.

Processen hidtil

Den danske regering udarbejdede på baggrund af en bred høring og en større konference i Eigtveds Pakhus i København den 6. december 2010 et dansk positionspapir. Positionspapiret kan findes på linket nedenfor.

Kommissionen fremlagde den 9. februar 2011 grønbogen ”Fra udfordringer til muligheder: Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation”. Grønbogen var startskuddet til en høring, hvor medlemslandene og andre interessenter, kunne komme med deres indspil til, hvordan den strategiske ramme for forskning og innovation skal se ud.

Den danske regering udarbejdede et officielt svar til Kommissionens høring. Svaret kan findes på linket nedenfor. 

Den danske regering har udarbejdet et officielt svar. Svaret kan findes på linket nedenfor. 

Video - Dansk forskning nyder godt af EU-støtte

Mød Peter Uhd Jepsen fra DTU, der nyder godt af støtten, og som til gengæld giver Danmark og EU chancen for at blive førende inden for en særlig lyskilde.

Kontakt

Thomas Midtgaard
Fuldmægtig
Telefon: +45 7231 8258
E-mail: