Det Fælles Forskningscenter (FFC)
EU udfører sin egen forskning i Det Fælles Forskningscenter (FFC), som er lokaliseret på syv institutter i fem medlemslande.
Formål
FFC blev oprettet i 1965 for at sikre europæisk ekspertise på det nukleare område. Med tiden er FFC vokset til en alsidig forskningsinstitution med mange forskellige opgaver. FFC er i dag helt integreret i Europa-Kommissionen.
Opgaver
FFC tager mod forskergrupper, gæsteforskere og stipendiater. I stigende grad påtager FFC sig også at udføre rekvireret forskning. Forskningscentret kan også deltage som partner i et forskningsprojekt under EU's 7. rammeprogram på lige fod med de øvrige medlemslande og associerede stater.
Forskning ved de syv institutter
Forskningsaktiviteter spænder fra miljø over forbrugerbeskyttelse til teknologiske fremtidsstudier.
- Institut for Miljø og Bæredygtighed (IES)
Beliggenhed: Ispra, Italien
Ansatte: 430
Budget: 41,1 mio. euro (2007) - Institut for Beskyttelse af Borgerne og Borgernes Sikkerhed (IPSC)
Beliggenhed: Ispra, Italien
Ansatte: 420
Budget: 37,2 mio. euro (2007) - Institut for Referencematerialer og -målinger (IRMM)
Beliggenhed: Geel, Belgien
Ansatte: 320
Budget: 39,9 mio. euro (2007) - Institut for Transuraner (ITU)
Beliggenhed: Karlsruhe, Tyskland
Ansatte: 300
Budget: 39,1 mio. euro (2007) - Institut for Beskyttelse af Forbrugerne og deres Sundhed (IHCP)
Beliggenhed: Ispra, Italien
Ansatte: 300
Budget: 30,2 mio. euro (2007) - Institut for Energi og Transport
Beliggenhed: Petten, Nederlandene
Ansatte: 300
Budget: 29,2 mio. euro (2007) - Institut for Teknologiske Fremtidsstudier (IPTS)
Beliggenhed: Sevilla, Spanien
Ansatte: 170
Budget: 14,6 mio. euro (2007)




