Videre til indhold. | Videre til menunavigation

ESO - European Southern Observatory

ESO udvikler teleskoper samt optiske og infrarøde instrumenter til brug i ESO's observatorier. Instrumenterne er forskellige og kan hver især enten se stjernefødsler, jordlignende planeter i andre solsystemer eller lyset fra Big Bang.

Teleskoper og industrikontrakter

ESO's hovedkvarter ligger i Garching nær München i Tyskland, men ESO’s observatorier er placeret i Chile på tre forskellige steder i ørkenregionen Atacama, hvor der altid er stjerneklart.

Nyt foto ParanalParanal Observatoriet er et af verdens mest avancerede op produktive. Foto fra ESO.

ESO's årlige budget på 1000 mio. kr. anvendes til at bygge, vedligeholde og drive observatorierne. Opgaverne udbydes i licitation og danske universiteter og virksomheder skal derfor løbende holde sig orienteret om deres muligheder for at indgå kontrakter.

Instrumenterne finansieres delvist nationalt og bygges enten af ESO eller i konsortier med virksomheder og institutter i medlemslandene.

Det danske bidrag udgør 20 mio. kr. svarende til to procent af ESO’s budget. Medlemslandene bidrager proportionalt til ESO efter bruttonationalprodukt.

Tid til forskning

Hvert år indsendes over 2.000 ansøgninger om brug af ESO's teleskoper. Observationstiden tildeles i skarp konkurrence mellem de ansøgte projekter, og der produceres omkring 700 videnskabelige artikeler årligt på baggrund af observationerne.

Spiral Galaxy Spiral Galaxy der er 100 mio. lysår væk. Foto fra ESO.

Der indkaldes ansøgninger to gange årligt til normale projekter, hvor observationerne foretages inden for et halvt år eller til store længerevarende projekter. Herudover kan der søges om tid til observation af pludseligt opståede fænomener.

Post doc- og kandidat-studerende kan søge om stipendier til ophold på observatorierne i Chile eller i ESO's hovedkvarter i Garching, hvor ESO’s arkiver og databaser er placeret.

Danske astronomer har gennem de seneste år fået tildelt omkring to procent af den samlede observationstid ved ESO's teleskoper, hvilket svarer til 40 nætter årligt.

ESO's teleskoper og databaser udgør danske astronomers væsentligste adgang til jordbaserede observationer.

Fremtiden

ESO har et nyt teleskop Extremely Large Telescope, ELT på tegnebrættet. Extremely Large Telescope vil blive placeret i nærheden af Paranal Observatoriet i Chile.

Fakta

ESO's observatorier:

La Silla Observatoriet har virket i omkring 40 år og er det ældste af ESO's observatorier. Det er placeret cirka 600 km nord for Santiago i 2.400 meters højde og huser en række mindre optiske teleskoper.

Paranal Observatoriet blev indviet i 1998, men udbygges til stadighed. Det huser The Very Large Telescope og er placeret i det nordlige Chile, cirka 100 km syd for Antofagasta, i en højde af 2.600 meter. Teleskopet består af fire 8,2 m store optiske teleskoper samt flere 1,8 m-teleskoper. Disse kan anvendes enkeltvis eller samlet som et interferometer.

Atacama Large Millimeter Array, ALMA er et observatorium under opbygning på Chajnantor i det nordlige Chile i 5000 m højde. ESO, Nordamerika og Japan samarbejder om at bygge en facilitet der kommer til at bestå af op til 66 radioteleskoper, hver med en diameter på 12 m, som kan operere på millimeter og submillimeter bølgelængder. ALMA forventes klar i 2012.

Extremely Large Telescope, E-ELT forventes klar i 2018 og bliver verdens største optiske teleskop med en bredde på 42 meter. ESFRI har vurderet ELT til at være af højeste prioritet inden for astronomi.

Kontakt

Cecilie Tornøe
Specialkonsu­lent
Telefon: +45 7231 8284
E-mail: