”At opdage rummet er at opdage os selv”

For Andreas Mogensen er en drengedrøm gået i opfyldelse. Han er nemlig blevet ansat som astronaut ved ESA, den europæiske rumfartsorganisation. I øjeblikket er han ved at færdiggøre den grundtræning, astronauterne skal igennem, før de kan få en såkaldt ’flight assignment’, altså blive tildelt en egentlig mission i rummet.

For astronauterne indebærer grundtræningen mange discipliner, der skal beherskes, før de kan gøre sig håb om at komme derud, hvor det rigtigt rykker, og hvor jorden er meget langt væk. Det drejer sig bl.a. om så forskellige områder som russisk sprog og evnen til at kunne begå sig i vægtløs tilstand. Andreas Mogensens hverdag på ESAs træningscenter i Køln er travl, men for nylig var han på besøg i København, hvor han havde tid til at give et interviews til forskellige medier.

Forskningskompetencer i rummet

– Jeg har rejst meget gennem min opvækst, og når jeg tænker tilbage, har jeg altid villet flyve. Først ville jeg være pilot, men det blev senere afløst af en lyst til at blive astronaut og komme ud i rummet. Da jeg blev ældre, fandt jeg ud af, at jeg havde en stor interesse for teknologien og det videnskabelige, og så endte jeg med at blive ingeniør, fortæller Andreas Mogensen.

I ”gamle dage” havde astronauterne typisk en pilotuddannelse, men i de senere år er mangfoldigheden vokset, så også uddannelsesbaggrunde som medicin, fysik eller ingeniørvidenskab er repræsenteret. Selv har Andreas Mogensen en ph.d.-grad i styring og navigering af ubemandede rumfartøjer fra University of Texas.

Det var, mens han var i gang med denne uddannelse, at han valgte at søge ind som astronaut hos ESA. Det var der også 8.413 andre ansøgere, der gjorde, men i sidste ende pegede pilen på Andreas Mogensen og fem andre europæere.

I dag er det mere normen end undtagelsen, at astronauterne er mere end bare avancerede piloter, selvom det at kunne styre et fly ofte indgår som en del af uddannelsen. – Der er ofte tale om mennesker med baggrund i forskellige forskningsmiljøer, og det kan være en stor fordel, fortæller Andreas Mogensen.

Forskningsperspektiver

Forskningsperspektiverne i rumfart er nemlig mange og vidtrækkende. Den danske astronaut nævner biologi og medicin som områder, hvor forsøg udført i rummet kan være med at skabe store resultater i forskningen. Som eksempler nævner den danske astronaut en række forhold, som der er helt særlige muligheder for at undersøge i rummet.

- At opholde sig i rummet i vægtløs tilstand har utroligt stor effekt på kroppen og vores biologiske processer. Vi ved, at hjertemusklen bliver svækket, og vi mister generelt muskelmasse. Desuden bliver knogletætheden mindre, og vores immunforsvar svækkes. Mange af de processer minder meget om ældningsprocesserne hos mennesker. Hvis vi kan nå frem til en større forståelse af, hvad det er, der sker, når vi opholder os i rummet, vil vi være hjulpet et stykke videre. For de tiltag, man kan tage for at hjælpe astronauterne, vil også være gavnlige for ældre mennesker på jorden, siger Andreas Mogensen. Han tilføjer, at et af de mest interessante aspekter ved at opholde sig i rummet er, at tyngdekraften er sat mere eller mindre ud af kraft.

Fravær af tyngdekraft giver nye muligheder

- Tyngdekraften er måske den eneste konstante ting, der har eksisteret, siden jorden blev til. Andre grundlæggende ting som f.eks. iltindholdet i atmosfæren har ændret sig, men alle organismer på jorden har altid skullet forholde sig til tyngdekraften. Så det er et interessant spørgsmål – hvad sker der, når man fjerner tyngdekraften? Hos salamandere har man bl.a. observeret, at fostrets udviklingsfaser ændrer sig, når salamandere er i vægtløs tilstand. Så der er tale om, at vi kan få noget grundlæggende viden om, hvad tyngdekraften gør ved livet. På den måde giver ophold i rummet gode muligheder for grundforskning inden for både fysik og biologi, fortæller den danske astronaut. Men også andre områder som kemi og astronomi er naturligvis repræsenteret.

– En af de meget interessante ting, man har fundet ud af, er at salmonellabakterien bliver meget mere farlig i vægtløshed. Dens aggressivitet og dens virkning bliver stærkere. Det er interessant, for hvis vi kan forstå, hvad det er, der gør den farligere i rummet, kan vi også forstå, hvorfor den i bund og grund er farlig på jorden, og så vil vi kunne bekæmpe den bedre, siger Andreas Mogensen.

Han tilføjer, at det forskningsarbejde, der er forbundet med rumfart og ophold på rumstationen ISS, foregår som et samarbejde mellem astronauterne og videnskabsfolk på jorden. Astronauterne kan altså betragtes som videnskabens forlængede arm, der har mulighed for at nå steder hen, hvor ’almindelige’ forskere ikke kan komme til.

Internationalt samarbejde

Ligesom det er samarbejde, der kendetegner den forskning, der tager udgangspunkt i rumfarten, er samarbejde også afgørende for, at astronauterne overhovedet kan komme af sted. Bag rumstationen ISS står både ESA, NASA, det russiske Roscosmos samt det japanske og det canadiske rumprogram. Man kunne tro, at det store antal samarbejdsparter ville medføre forvirring, men ifølge Andreas Mogensen forløber samarbejdet uproblematisk.

- Noget af det fascinerende ved at være astronaut er følelsen af at være en del af et verdensomspændende projekt. Vi har et fantastisk samarbejde med daglige telekonferencer mellem alle parterne, og ISS ville ikke kunne være blevet en realitet uden det gode samarbejde. Der har været perioder, hvor amerikanerne har haft det svært, og så har russerne hjulpet dem, og omvendt, fortæller Andreas Mogensen.

Russisk materiel

Hvis et ophold på ISS eller en anden rummission i de kommende år bliver en realitet for den danske astronaut, kommer det sandsynligvis til at foregå med russisk udstyr som brændstof, nemlig rumkapslen Sojuz, som er et system, der er videreudviklet fra 1970’erne. De amerikanske rumfærger bliver nemlig sendt på pension i den nærmeste fremtid.

 – Selvom Sojuz efterhånden har nogle år på bagen, er der tale om utroligt driftsikker teknik. Den er robust, og det er næsten aldrig nødvendigt at udsætte opsendinger på grund af dårligt vejr, tilføjer Andreas Mogensen.

”At opdage rummet er at opdage os selv”

Jean-Jacques Dordain, der er den øverste direktør for ESA, har på næsten poetisk vis engang skrevet: ”Space has become a crucial tool to respond, or contribute to respond, to the global challenges that Europe is facing and will face in the next decades. Through ESA we can help make our spaceship, the Earth, a better place to live in.” Det er en meget idealistisk måde at betragte rumfart på, der også indeholder en drøm om, at vi gennem rumfarten kan blive bedre til at tage vare på vores egen planet. Også Andreas Mogensen er optaget af disse sider ved rumfarten.

- Jeg kan sagtens se perspektiverne i citatet. Den måde at tænke på rumfart på går helt tilbage til de amerikanske Apollo-missioner i 60’erne og 70’erne. Da de første astronauter kom ud i rummet og til månen, var det i virkeligheden jorden, de opdagede, for de så den i et helt nyt lys. De var de første, der tog billeder af planeten, som den hang der i det sorte intet. Det var med til at give hele menneskeheden et nyt syn på jorden, siger Andreas Mogensen.

Tilværelsens store spørgsmål

- Så jeg mener, at rumforskningen er helt central for vores tilværelse, for det er gennem vores forståelse af vores solsystem og vores naboplaneter, at vi får en bedre forståelse af jorden og de processer, der er vigtige for liv her på planeten. Jeg tror, at vores viden om rummet er utrolig vigtig for at forstå vores egen tilværelse her på jorden og livets opståen for eksempel, siger Andreas Mogensen.

Han tilføjer, at de spørgsmål, som rumforskningen beskæftiger sig med også i et større perspektiv har at gøre med de spørgsmål, som filosofien og kulturvidenskaberne stiller: Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvad er vores plads i verden?

• Højopløselige billeder under presse