Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Videreudvikling af EU's rammeprogram

Udviklingen af EU’s rammeprogram er et af de centrale temaer på EU’s forskningspolitiske dagsorden i de kommende år. Det nuværende 7. rammeprogram for forskning løber til og med 2013.

Midtvejsevalueringen af FP7 og det næste rammeprogram

Med afsæt i midtvejsevalueringen af FP7 vil der i efteråret 2010 komme en politisk diskussion om større eller mindre ændringer i programmets sidste halvdel. Midtvejsevalueringen vil samtidig få betydning for diskussionerne om det 8. rammeprogram (FP8). FP8 forventes iværksat den 1. januar 2014, men den helt overordnede diskussion om udformningen af PF8 er allerede påbegyndt ved en stor konference i Lund under det svenske EU-formandskab i 2009. 

Dansk positionspapir

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen har fremsendt et danske positionspapir til midtvejsevalueringen af EU's 7. rammeprogram for forskning til Europa-Kommissionens kommissær for forskning og innovation, Máire Geoghegan-Quinn. Papiret bygger videre på en bred dansk brugerinddragelse om danske erfaringer med EU's 7. rammeprogram.

Inspirationskatalog

Styrelsen for Forskning og Innovation tog i 2009 hul på drøftelser om videreudviklingen af EU’s forskningsprogram. De første resultater heraf er samlet i et "inspirationskatalog" for det videre danske arbejde med videreudviklingen af rammeprogrammet.

Lund-deklarationen

Lund-deklarationen er et indspil til debatten om udviklingen af det europæiske forskningsrum og det næste rammeprogram for forskning og innovation. Læs om de vigtigste budskaber fra Lund-deklarationen.

Forventet tidsplan

Her kan man finde den forventede tidsplan for videreudvikling af EU's rammeprogram for forskning.