Retningslinjer for RTI's program for innovationsnetværk

• Download retningslinjerne i PDF-udgave her

Danske virksomheder og offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden

• Danmark skal være blandt de bedste lande til at omsætte forskningsresultater til nye teknologier og processer.
• Den private sektors forsknings- og udviklingsindsats skal øges.

Undersøgelser viser, at både videninstitutioner og virksomheder mangler viden om relevante samarbejdspartnere. Innovationsnetværkene skal udgøre den bro, der får forskere, undervisere og virksomheder til at mødes og starte samarbejds-projekter. Samtidig skal netværkene være med til at koordinere forsknings- og udviklingsindsatsen mellem forskningsinstitutioner, teknologisk service og virksomheder på områder af vigtig betydning for dansk erhvervsliv.

RTI har med sit program for innovationsnetværk etableret en national infrastruktur for samarbejde, matchmaking og videndeling mellem videninstitutioner og virksomheder. Det er målet, at infrastrukturen skal bestå af store, landsdækkende netværk, der samlet set imødekommer væsentlige behov i dansk erhvervsliv for innovationsnetværk.

Formål

Der er to overordnede formål med innovationsnetværk:

1. At styrke offentligt-privat samspil samt videndeling og udvikling mellem videninstitutioner og virksomheder om forskning og innovation.
2. At styrke innovation og forskning i danske virksomheder, og derigennem fremme videnbaseret vækst i erhvervslivet.

Innovationsnetværkene skal desuden medvirke til:

• At der etableres miljøer for videnudvikling og deling mellem virksomheder, videninstitutioner og andre relevante aktører, der kan styrke innovation og vækst inden for områder med erhvervsmæssige vækst- og udviklingspotentialer.
  
• At der etableres effektive matchmakerfunktioner, der kan fungere som nem indgang for virksomhederne til forskning og viden inden for et fagligt område på tværs af de eksisterende videninstitutioner.
  
• At der skabes varige samarbejdsrelationer mellem virksomheder og videninstitutioner og evt. andre relevante partnere (f.eks. i den offentlige sektor) for derigennem at øge anvendelsen af forskningsbaseret viden i erhvervslivet.
  
• At videninstitutionernes forskning og uddannelse i større udstrækning koordineres og indrettes i overensstemmelse med erhvervslivets behov.
  
• At hjemtage relevant viden fra udlandet til Danmark.

Målgruppe

Der er to primære målgrupper for Innovationsnetværk:

1. Virksomheder inden for netværkets fokusområde, herunder særligt små og mellemstore virksomheder.
2. Forsknings- og videninstitutioner samt teknologiske videnformidlere, som opererer inden for netværkets fokusområde. Også professionshøjskoler og andre uddannelsesinstitutioner vil kunne indgå inetværkene.

Den sekundære målgruppe er nationale eller regionale erhvervsfremmeaktører, de danske regioner, kommuner, brancheorganisationer, faglige organisationer m.v., som kan være med til at understøtte udviklingen i den primære målgruppe.

Det er op til det enkelte innovationsnetværk at definere den præcise målgruppe for netværket. Målgruppen skal have kritisk masse med hensyn til antallet af virksomheder.

Beskrivelse af Innovationsnetværk

Et innovationsnetværk er en forpligtende ramme for samarbejde, videndeling og videnudvikling mellem virksomheder, videninstitutioner og andre relevante aktører inden for en sektor eller et fagligt eller teknologisk område.

Samarbejdet skal tage udgangspunkt i et klart afgrænset fagligt eller teknologisk fokusområde, som innovationsnetværket selv definerer. Det kan f.eks. være en bestemt teknologi, en erhvervsmæssig styrkeposition, eller det kan være problemstillinger i forhold til et afgrænset erhvervsområde, en sektor, en klynge, et erhvervssegment eller lignende. Det er afgørende, at der inden for det valgte fokus er betydelige erhvervmæssige innovations- og vækstpotentialer, at der er en betydelig virksomhedsmålgruppe, samt at danske videninstitutioner besidder relevant viden inden for området.

Innovationsnetværkene skal have et nationalt sigte og skal samarbejde med relevante videninstitutioner og virksomheder fra hele landet. Det vil også være naturligt, at netværkene orienterer sig imod udlandet og deltager i internationale vidennetværk med henblik på at hjemtage viden til netværket.

Innovationsnetværkenes hovedopgave er at styrke samspillet om forskning, innovation og teknologiudvikling mellem relevante forsknings- og videninstitutioner og virksomheder, herunder særligt de små og mellemstore virksomheder inden for den målgruppe og det fokusområde, som netværket har defineret.

Innovationsnetværkene behøver ikke nødvendigvis at beskæftige sig med forskningstunge temaer – fokus kan godt ligge på den mere praksisorienterede innovation og teknologianvendelse. Netværkenes fokusområder kan derfor både omfatte høj- og lavteknologiske områder og serviceerhverv, og herunder også at kombinere ny teknologi med de organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter ved implementering af teknologien. Tilsvarende kan netværkene rette sig mod forskellige brancher og erhverv inden for den private sektor.

Foruden at understøtte vækst og innovation i erhvervslivet, kan netværkene samtidig også bidrage til løsning af samfundsmæssige udfordringer, herunder understøtte innovation i den offentlige sektor gennem offentligt-privat samspil.

Det er ikke tanken, at netværkene selv skal opbygge viden og nye faglige og tværfaglige kompetencer fra grunden. Netværkene skal i stedet sikre, at de relevante kompetencer bringes i spil via netværkets partnersammensætning.

Sammenhæng og synergi i forhold til den øvrige forsknings- og innovationsindsats

Det er endvidere hensigten, at netværkene i stigende grad skal fungere som omdrejningspunkt for at skabe sammenhæng i forsknings- og innovationsindsatsen inden for netværkets fokusområde. Det gælder både i forhold til RTI’s øvrige indsats og projektvirkemidler, i forhold til relevant forskningsprojekter under bl.a. DSF og Højteknologifonden, og i forhold til relevante regionale initiativer. Det forventes derfor, at netværkene holder sig orienteret om andre væsentlige initiativer og projekter inden for fokusområdet, med henblik på evt. at kunne inddrage og formidle relevante resultater herfra til netværkets målgruppe.

Der forventes også et mere udbygget og systematisk samarbejde mellem innovationsnetværkene og andre rådgivere og matchmakere, der er i kontakt med virksomhederne, herunder GTS-institutter, væksthuse og lokale erhvervsråd mv., bl.a. med henblik på at kunne henvise virksomheder til hinanden.

Sammenhæng og synergi mellem nationale og regionale netværk

RTI’s innovationsnetværk er som nævnt nationale og landsdækkende. Det udelukker dog ikke, at innovationsnetværkene også kan spille en rolle i den regionale udvikling. Det vil dog typisk forudsætte, at netværkene modtager særskilt finansiering hertil, eksempelvis fra de regionale vækstfora.

En kortlægning af samtlige innovative netværk i Danmark, som Styrelsen for Forskning og Innovation har fået foretaget, viser, at der rundt om i landet eksisterer en række lokale og regionale netværk, også inden for flere af de områder, hvor der i dag mangler store, nationale innovationsnetværk. Der er dog typisk tale om regionalt eller institutionelt afgrænsede netværk, eller mindre netværk, der ud-springer af en enkelt videninstitution eller brancheforening og typisk med en snæver deltagerkreds.

Regeringen og RTI anbefaler, at der sker en styrkelse og forenkling af strukturen i hele landskabet af innovative netværk samt at synergien mellem de mange isolerede eller lokale små netværk øges. RTI vil derfor opfordre til, at flere mindre netværk inden for samme felt går sammen i større enheder i forbindelse med ansøgningsrunden til Innovationsnetværk.

Organisering

Det forventes, at innovationsnetværkene organiseres på følgende måde:

Partnerskab

Innovationsnetværket etableres af et operationelt ”partnerskab” bestående af de projektudførende parter inden for netværkets virkeområde.

Partnerskabet skal som minimum bestå af de centrale videninstitutioner fra føl-gende to grupper (begge grupper bør være repræsenteret i partnerskabet):

• Forskningsinstitutioner (dvs. universiteter, hospitaler og andre forskningsin-stitutioner)
• Videninstitutioner med ekspertise i at formidle viden og teknologi (f.eks. GTS-institutter eller andre videnformidlere som f.eks. professionshøjskoler mv.)

Herudover ser RTI gerne, at der indgår andre centrale aktører inden for netværkets virkeområde i partnerskabet. Ansøgere opforderes derfortil at overveje, hvilke andre relevante aktører, der med fordel kan indgå i partnerskabet, eksempelvis centrale virksomheder, brancheforeninger, fagforeninger, regionale erhvervsfremmeaktører, kommuner, regioner eller andre offentlige myndigheder m.v.

Deltagerne i partnerskabet skal udarbejde en skriftlig samarbejdsaftale, der bl.a. fastlægger ansvars- og opgavefordeling mellem parterne samt ”spillereglerne” for samarbejdet.

Øvrige deltagere

Desuden skal der tilknyttes et antal virksomheder og eventuelt øvrige deltagere til partnerskabet – enten som permanente partnere, medlemmer eller på ad-hoc-basis, f.eks. i projekter eller andre aktiviteter. Den bredere deltagelse af virksomheder i netværket skal adresseres i ansøgningen.

Styregruppe/bestyrelse

Partnerskabet skal etablere en styregruppe/bestyrelse, der har det overordnede ansvar for de strategiske sigtelinier og udviklingen af innovationsnetværket.

Styregruppen kan typisk – ud over af partnerskabsdeltagerne – bestå af virksomheder, brancheorganisationer, regioner, kommuner og/eller andre, der kan sikre, at innovationsnetværket bredt forankres i omverdenen, og at resultaterne kan spredes til en bred kreds af virksomheder mv. Der stilles krav om virksomhedsrepræsentation i styregruppen/bestyrelsen.

Sekretariat

Partnerskabet skal endvidere etablere et sekretariat med selvstændigt navn, tlf. nr., e-postadresse, logo mv. og udpege én administrator, der tegner innovationsnetværket udad til og overfor Styrelsen for Forskning og Innovation.

Sekretariatet har en væsentlig funktion i netværket, idet sekretariatet vil være primus motor i udformningen af strategier, virksomhedskontakt, videnformidling samt projektledelse, bindeled for styregruppen og daglige drift af netværket.

Det kræver et sekretariat af en vis størrelse, som besidder de nødvendige kompetencer inden for projektledelse, matchmaking virksomhedskendskab m.v. at opnå den nødvendige gennemslagskraft i målgruppen.

Det er vigtigt, at sekretariatet har en synlig profil i forhold til målgruppen – hvad enten det placeres på en selvstændig adresse, eller det placeres i tilknytning til en af de videninstitutioner, der deltager i partnerskabet. Sekretariatet/administratoren vil i praksis være modtager af statstilskud fra Styrelsen for Forskning og Innovation, som herefter kan fordeles mellem de tilskudsberettede i partnerskabet.

Evt. stiftelse af selskab

Styrelsen for Forskning og Innovation stiller ikke krav om, at partnerne opretter et egentligt fælles selskab, en forening eller en fond eller lign., men partnerskabet kan vælge at gøre det.

I så fald skal vedtægter, regler for parternes hæftelse m.v. godkendes af Styrelsen for Forskning og Innovation. Styrelsen vil stille krav om, at selskabet har et økonomisk og juridisk fundament, der sikrer, at de aktiviteter, der er indgået aftale om, kan gennemføres, og det vil være et krav, at parterne bag innovationsnet-værket indgår i selskabets/foreningens/fondens bestyrelse.

Det vil bero på en vurdering i hvert enkelt tilfælde, om den påtænkte organisering af innovationsnetværket kan godkendes af styrelsen.

Ejerskab og branding

De innovationsnetværk, der opnår bevilling, skal klart og tydeligt på hjemmeside, i informations- og pressemateriale, ved arrangementer mv. synliggøre at netværket er oprettet og finansieret af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, herunder via brug af ministeriets logo.

Der stilles endvidere krav om, at innovationsnetværkene har et navn, der dels klart og tydeligt udtrykker netværkets fokusområde – også for udenforstående - og dels viser, at netværket tilhører RTI’s infrastruktur for innovationsnetværk. Navnet skal derfor være bygget således op:

”Innovationsnetværket (for) xxxxxx” (netværkets fokusområde)

Der er i 2009 oprettet en forening for RTI’s innovationsnetværk – Netmatch. Der stilles krav om, at alle innovationsnetværk, der modtager bevilling fra RTI, skal være aktivt medlem af Netmatch.

Aktiviteter

Innovationsnetværkets aktiviteter kan inddeles i tre typer:

1. Matchmaking-og videnspredningsaktiviteter

a) Matchmakingaktiviteter kan fx være:

• Hjælp til virksomheder og forskere med at finde konkrete samarbejds-partnere
• Konferencer, seminarer, gå-hjem-møder, erfa-grupper m.v. hvor virksomheder og forskere får mulighed for at mødes og blive inspireret til at samarbejde, herunder gennem brug af metoder til facilitering af matchmaking
• Idégenereringsforløb mellem virksomehder og videninstitutioner
• Hjælp til at afstemme mål og forventninger mellem partnerne forud for et samarbejde
• Rådgivning om offentlige innovationstilbud samt i forbindelse med udformning af ansøgninger
• Information til virksomheder om muligheder for køb af viden og viden-samarbejde

b) Videnspredningsaktiviteter kan f.eks. være:

• Formidlingsaktiviteter, som f.eks. konferencer, erfa-grupper, brochurer, nyhedsbreve m.v.
• Etablering og drift af hjemmeside
• Udvikling af forslag til nye uddannelser eller teknologiske serviceydelser
• Udvikling og afholdelse af kortere kurser
• Scouting af relevante forskningsresultater og teknologier i udenlandske videnmiljøer samt dialog med udenlandske innovationsnetværk med hen-blik på videnhjemtagning og formidling til målgruppen

2. Udviklingsprojekter

Inden for innovationsnetværkets ramme kan etableres et antal konkrete samarbejds- eller udviklingsprojekter.

Projekterne skal have fokus på at styrke innovation og vækstpotentiale i mål-gruppen for innovationsnetværket og på at styrke virksomhedernes samspil og videnudveksling med forsknings- og videninstitutioner.

Der stilles derfor krav om, at

• Projekterne skal relatere sig til Innovationsnetværkets faglige fokusområde og bidrage til opfyldelse af netværkets mål
• Projekterne skal understøtte udvikling af ny viden samt formidling og nyttiggørelse af forsknings- og videninstitutionernes viden, med ud-gangspunkt i virksomhedernes konkrete behov
• Projekterne skal have deltagelse af minimum to virksomheder (gerne flere) og som hovedregel minimum to forsknings-/uddannelsesinstitutioner
• Projekterne skal have en nyhedsværdi og en vis generisk interesse, dvs. interessere en bredere kreds end blot de deltagende virksomheder
• Projekterne skal baseres på en aftale mellem de involverede parter, hvor mål, succeskriterier og forventede effekter for projektet fremgår klart
• Resultaterne skal efterfølgende formidles til en bredere kreds

Afhængig af hvad bevillingsrammen tillader, er der både mulighed for at etablere større og mindre projekter, så længe ovenstående krav opfyldes.

Herudover er der i et begrænset omfang mulighed for at gennemføre ”mini-projekter”, eksempelvis feasability-studies eller forprojekter, som kan udgøre et vigtigt skridt på vej mod realisering af egentligt udviklingsprojekt.

Udviklingsprojekterne må ikke:

• Have karakter af produktudvikling for enkeltvirksomheder
• Virke konkurrenceforvridende

3. Ledelse og sekretariatsarbejde - herunder

• Ledelse af aktiviteter og koordination mellem netværkets parter
• Udarbejdelse af strategier, analyser og udredninger inden for netværkets fokusområde
• Sekretariatsarbejde, herunder besvarelse af henvendelser og dialog med interessenter og andre relevante aktører på området
• Økonomistyring
• Faglig og økonomisk afrapportering
• PR-arbejde

Vægtningen mellem de tre aktivitetstyper

Der stilles ikke præcise krav til fordelingen mellem de tre aktivitetstyper. Det er imidlertid vigtigt, at der allokeres tilstrækkeligt med ressourcer til sekretariatet til  at kunne gennemføre både matchmaking- og videnspredningsaktiviteter samt de øvrige ledelses- og sekretariatsopgaver. En rettesnor kan være, at de konkrete udviklingsprojekter udgør ca. halvdelen af budgettet, mens de øvrige aktiviteter udgør den anden halvdel.

Finansiering

Der opereres med tre typer af medfinansiering til et Innovationsnetværk:

1. Statslig medfinansiering (max 50 procent)
2. Privat medfinansiering (min. 40 procent)
3. Øvrig medfinansiering, f.eks. fra regioner, kommuner, EU-programmer, deltagende videninstitutioner eller andet.

Statslig medfinansiering

Den statslige medfinansiering af et innovationsnetværk kan maksimalt udgøre 50 procent af netværkets samlede budget.

De statslige midler kan fortrinsvis anvendes til dækning af udgifter hos deltagende forsknings- og uddannelsesinstitutioner og institutioner, der arbejder med viden- og teknologiformidling samt  i mindre omgang andre omkostninger i forbindelse med gennemførelse af aktiviteterne. Fordelingen af midler mellem viden-institutionerne i partnerskabet skal afspejle institutionernes engagement i netværkets aktiviteter.

Private virksomheder kan ikke modtage tilskud. (Se mere om dette i bilag 1). Dog kan organisationer såsom erhvervs- og brancheforeninger og lign, der udfylder en funktion som viden- eller teknologiformidler, godt modtage tilskud.

Innovationsnetværkene kan opnå tilskud i op til 4 år ad gangen. Efter de første to år vil Rådet for Teknologi og Innovation dog vurdere, om netværket har levet op til de aftalte mål, milepæle og øvrige opstillede succeskriterier for netværket, herunder hvor mange virksomheder netværket har formået at involvere i sine aktiviteter, og om kravene til privat medfinansiering er opfyldt. Er det tilfældet, får netværket adgang til at anvende de sidste 2 års bevillinger. Har netværket ikke klaret sig tilfredsstillende, har rådet ret til at stoppe medfinansieringen efter de første to år.

Efter 4 år vil der være mulighed for at søge om videreførelse af innovationsnetværket, men dette vil ske i konkurrence med de øvrige innovationsnetværk samt ansøgninger om etablering af helt nye netværk.

Privat medfinansiering

Den private medfinansiering skal som minimum udgøre 40 procent af netværkets samlede budget. Den private medfinansiering kan variere i de enkelte projekter og aktiviteter, når blot det samlede budget lever op til minimumskravene.

Den private medfinansiering kan bestå af:

• Værdien af medarbejdertimer, der indskydes i projekter, udgifter til kørsel, rejser og i mindre omfang udgifter til udstyr, der anvendes i projekter
• Kontante tilskud fra virksomheder, brancheforeninger, private fonde o.l.

Den private medfinansiering behøver ikke at være fuldt ud tilvejebragt på ansøgningstidspunktet. Men det sandsynliggøres i ansøgningen, at den kan tilvejebringes i løbet af projektperioden.

Øvrig medfinansiering

Øvrig medfinansiering kan bestå af enten videninstitutionernes egenfinansiering af netværkets aktiviteter eller af eksempelvis kontante bidrag fra regioner, kommuner, EU-programmer mv.

Det er med andre ord ikke et krav, at innovationsnetværket opnår anden medfinansiering end den private. Den statslige medfinansiering kan dog ikke overstige 50 procent. Så hvis netværket ikke opnår finansiering andre steder fra, skal den private medfinansiering dække 50 procent af netværkets samlede budget.

Det tæller som udgangspunkt positivt, hvis netværket er i stand til at tiltrække en større grad af ekstern finansiering – såvel fra private som andre offentlige aktører – end minimumskravene angiver. Såfremt netværket opnår en markant supplerende finansiering fra en anden offentlig aktør, vil der være mulighed for at angive dette særskilt i budgettet, således at denne indtægtspost ikke indgår i de opstillede krav til finansieringens relative fordeling mellem de tre finansieringstyper.

Opslag (ansøgningsrunder)

Der gennemføres opslag (ansøgningsrunder) for ansøgninger til innovationsnetværk hvert andet år.

Ved opslagene lægges der generelt vægt på følgende forhold:

Kritisk masse

Det er tanken, at de nye innovationsnetværk skal have en vis volumen, og at de skal henvende sig til en målgruppe med kritisk masse. Der er dog ikke defineret minimums- eller maksimumsbeløb for ansøgning om statslig medfinansiering. Dog forventes det, at netværkene typisk vil blive tildelt mellem 10 og 20 mio. i statslig medfinansiering for en fireårig periode.

Netværkene skal være i stand til at spille en landsdækkende rolle, hvilket indebærer etablering af et professionelt og kompetent sekretariat, der er i stand til at nå ud til – og servicere – mange virksomheder. Det betyder også, at to netværk inden for samme målgruppe og emne typisk ikke vil kunne opnå støtte.

Nye og eksisterende netværk

For at sikre både kontinuitet og fornyelse, vil der under Innovationsnetværk både være mulighed for at ansøge om etablering af helt nye netværk, og der vil være mulighed for at søge om videreførelse af eksisterende netværk, hvis bevilling udløber i 2010.  Det sidste forudsætter, at de hidtil opnåede resultater kan dokumenteres, og at der kan argumenteres for behovet for en fornyet indsats og nye aktiviteter.

RTI ser gerne ansøgninger inden for erhvervsmæssigt perspektivrige områder, som ikke er dækket af den eksisterende netværksstruktur, fx serviceinnovation, byggeri, miljø mv. Det gælder både inden for eksisterende erhvervsmæssige styrkepositioner og inden for spirende fremtidige vækstområder, som kan udvikle sig til nye danske erhvervsmæssige styrkeområder.

RTI vil endvidere opfordre mindre eksisterende netværk inden for samme eller nært beslægtede områder til at gå sammen om en større ansøgning for at opnå den fornødne kritiske masse.

Der er udarbejdet en ansøgningsvejledning, som indeholder en disposition for ansøgninger til innovationsnetværk. Denne disposition skal anvendes af ansøgere.

Vurderingskriterier

Ansøgningerne – både fra nye og eksisterende netværk – vil blive vurderet ud fra en helhedsvurdering i forhold til det samlede ansøgerfelt med henblik på at sikre en hensigtsmæssig spredning af innovationsnetværkene samt forhindre uhen-sigtsmæssige overlap mellem netværkene.

I vurderingen af ansøgninger vil der ud fra en helhedsbetragtning blive lagt vægt på følgende kriterier:

• Innovationsnetværkets rationale og faglige fokus
   - Har netværket et klart defineret fagligt fokusområde i forhold til at adressere innovations- og udviklingsbehov i erhvervslivet? Og er der i den forbindelse argumenteret tilfredsstillende for netværkets rationale og behov?
  - Er der argumenteret tilfredsstillende for at netværket bidrager til at skabe
  - videnbaseret innovation, udvikling og vækst i Danmark?
  - Har netværket et passende ambitionsniveau og er der opstillet målbare effektmål for indsatsen i forhold til at skabe innovation og vækst på kort, mellemlangt og langt sigt?
  - Adresserer netværket endvidere nogle af de vigtige samfundsmæssige udfordringer som, Danmark står overfor? Og medvirker netværket til at udvikle løsninger på udfordringerne?
  - Er der en klar og sammenhængende strategi og målsætninger for netværket?

• Virksomhedsmålgruppe
  - Har virksomhedsmålgruppen tilstrækkelig kritisk masse og volumen, og er dette velunderbygget?
  - I hvilket omfang omfatter målgruppen SMV’er?
  - Er målgruppens udviklingsbehov og udviklingspotentialer velunderbygget?
  
• Netværkets placering i innovationsfremmesystemet
  - Er der redegjort tilfredsstillende for netværkets rolle i forhold til dels andre innovationsnetværk og dels andre relevante aktører inden for netværkets fokusområde (Fx GTS’er og andre videnformidlingsaktører hvis bevilling udløber i 2010,)
  - Har netværket ambitioner om at placere sig centralt i forhold til den øvrige offentlige forsknings- og innovationsindsats inden for netværkets fokusområde?
  - Er der redegjort tilfredsstillende for, hvordan netværket vil skabe sammenhæng til RTI’s øvrige innovationsindsats inden for netværkets fokusområde?
  
• Partnersammensætning
  - Har partnerskabet deltagelse af de mest relevante videninstitutioner og andre videnmiljøer?
  - Har partnerne de fornødne kompetencer i forhold til de opstillede mål og opgaver?.
  - Deltager der andre relevante aktører inden for området (f.eks. erhvervsorganisationer, faglige organisationer, offentlige myndigheder, interesseorganisationer mv.)
  - Er der deltagelse af internationale partnere (herunder videninstitutioner)?
  
• Virksomhedsdeltagelse og – opbakning
  - Er der opnået interessetilkendegivelser fra virksomheder om oprettelse af netværket samt forhåndstilsagn fra virksomheder om deltagelse i projekter og andre af netværkets aktiviteter?
  - Er der opbakning fra relevante erhvervs- og brancheorganisationer?
  - Er erhvervslivet repræsenteret i bestyrelsen/styregruppen?
  
• Nytteeffekt af de konkrete udviklingsprojekter
  -  Er der en nyhedsværdi i projekterne?
  - Bidrager projekterne til innovation, FoU og vækst i erhvervslivet?
  - Medfører projekterne nye samarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner?
  
• Nytteeffekt af matchmaking- og videnspredningsaktiviteter
  - Er disse aktiviteter samt de metoder, der anvendes, velbeskrevet? Er der nyhedsværdi i de anvendte matchmaking og videnspredningsmetoder?
  - Foreligger der en konkret plan for videnspredning (der bl.a. indeholder hvem - virksomhedsmålgruppen er, hvordan den kan nås, hvilken viden, der skal formidles samt hvilke aktører der kan stå for videnformidlingen).
  - Er der planlagt internationale aktiviteter på området?
  

Organisering

- Er der redegjort tilfredsstillende for sekretariatets organisatoriske forankring og placering?
- Har de personer, der udpeges til at lede Innovationsnetværket og sekretariatet, de fornødne kompetencer? 
- Fremmer den beskrevne organisering koordineringen og videndelingen såvel internt mellem parterne i netværket som eksternt i forhold til andre parter og virksomhedsmålgruppen?

• Økonomi og medfinansiering
  - Er budgettet velunderbygget?
  - Overholder budgettet reglerne for medfinansiering?
  - Er der en passende fordeling af midlerne mellem de deltagende videninstitutioner, der giver mulighed for tværgående videndeling og deltagelse?
  - Hvor stor er graden af privat medfinansiering (høj grad af privat medfinansiering vurderes positivt)?
  - Er der opnået anden medfinansiering og/eller egenfinansiering?

Endvidere vil det blive vurderet positivt, at tilskudsmodtager har gjort sig overve-jelser om

• projektets miljø- og energimæssige bæredygtighed
• ligestillings- og mangfoldighedsaspekter samt
• social ansvarlighed.

Yderligere vurderingskriterier for ansøgninger fra eksisterende netværk

I vurderingen af ansøgninger om forlængelse af eksisterende netværk vil der – foruden ovennævnte kriterier – blive lagt vægt på følgende yderligere kriterier:

• Hidtil opnåede resultater
  - Har netværket gennemført de aktiviteter og mål, der var stillet op?
  - Har netværket opnået bred forankring og gennemslagskraft i målgruppen? (dokumenteret med tal for samarbejde og kontakt til målgruppen mv.)
  - Har netværket gennemført de konkrete faglige aktiviteter, som det havde sat sig for?
  -  Har netværket fået etableret samarbejde mellem partnerne i de faglige aktiviteter?
  -  Hvilken grad af privat medfinansiering og øvrig medfinansiering har netvær-ket opnået?
  -  Har netværkets projekter og andre aktiviteter skabt dokumenteret innovation og vækst i målgruppen?
  
• Vurdering af netværkets fremtidige ambitioner og mål
  - I hvilket omfang har  netværket ambitioner om at videreudvikle og styrke sig i forhold til et eller flere af følgende punkter: det faglige fokus, virksomhedsmål-gruppen, det geografiske fokus, partnersammensætningen, kritisk masse og volumen i aktiviteterne, internationale aktiviteter, professionalisering af sekretariatet mv.
  - Er det undersøgt om der er andre netværk, som netværket med fordel kunne samarbejde med og eventuelt sammenlægge sig med?

Bilag 1: Omkostningstyper og værdisætning af lokal medfinansiering

Styrelsen for Forskning og Innovation kan i forbindelse med innovationsnetværke-ne give tilskud til forsknings- og uddannelsesinstitutioner (universiteter, sektor-forskningsinstitutioner, hospitaler, professionshøjskoler m.v.) og  institutioner, der arbejder med viden- og teknologiformidling (GTS’er, mv.).

Der kan i begrænset omfang også ydes tilskud til andre almennyttige organisationer, der arbejder med viden- og teknologiformidling, f.eks. erhvervsorganisationer, væksthuse, andre typer af videncentre, erhvervsråd mv.

Private virksomheder kan ikke modtage tilskud.

Der gives tilskud til følgende omkostningstyper:

Løn for universiteter, andre offentlige uddannelsesinstitutioner samt øvrige offentlige institutioner opgøres til 600 kr. pr. time inkl. overhead. Lønsatsen til universiteter således inklusiv den tillladte overheadsats på 44 procent.

Løn for GTS-institutter til GTS-institutternes deltagelse i konkrete udviklingsprojekter samt mathcmaking- og videnspredningsaktiviteter opgøres i overensstemmelse med retningslinier for godkendt teknologisk service i Danmark. Løn til GTS-institutter for deres udførelse af generel netværksledelse og –administration (aktivitetstype 3 i retningslinjerne) opgøres til 600 kr. pr. time inkl. overhead.

Rejser opgøres på baggrund af betalte fakturaer vedrørende interne medarbejderes rejser og ophold uden for institutionen. Omkostninger i forbindelse med kørsel i egen/institutionens bil opgøres efter statens regler.

Konsulentudgifter opgøres på baggrund af betalte fakturaer for eksterne konsulent- og serviceydelser. Der tages udgangspunkt i, at ydelserne er købt til mar-kedsprisen.

Såfremt ydelsen erhverves hos et selskab, som ansøger er gruppe- eller koncernforbundet med, skal prisen opgøres som en intern omkostning. Det samme gælder, hvis der købes konsulentbistand hos f.eks. en undervisningsinstitution, der kunne have været med i partnerskabet for innovationsnetværket, og som har en egeninteresse i sin deltagelse.

Konsulentudgifter kan kun medfinansieres i begrænset omfang.

Formidling/videnspredning, f.eks. produktion af foldere, andre publikationerne, hjemmeside o.lign., opgøres på baggrund af betalte fakturaer. Interne løn- og rejseomkostninger i forbindelse med resultatformidling og videnspredning anføres under omkostningstyperne ”løn” og ”rejser”.

Etableringsomkostninger: Der kan medfinansieres et mindre beløb til udgifter i forbindelse med etablering af centeret, f.eks. anskaffelse af PC’er, kontormateriel m.v. Der gives ikke tilskud til nybygning, ombygning o.lign.

Andre udgifter: Der gives i princippet ikke tilskud til andre typer af udgifter end de ovennævnte. Det er således ikke tanken, at der gennem innovationsnetværkene kan medfinansieres udstyr i stort omfang. Under generalomkostningerne skal mindre løbende udgifter til kontormateriel m.v. afholdes. Hvis større omkostninger til f.eks. udstyr eller andet materiel er nødvendige i forbindelse med et eller flere projekter kan sådanne udgifter dog – efter forudgående godkendelse i ministeriet – medfinansieres i begrænset omfang.

Tilskuddet er som hovedregel eksklusiv moms. Hvis tilskudsmodtager ikke er momsregistreret kan momsen - eller dele af momsen – dog medfinansieres. Problemstillingen drejer sig udelukkende om eksterne regninger, som er momsbelagte, f.eks. regninger til konsulenter.

Værdisætning af privat medfinansiering

Den private medfinansiering kan – som tidligere nævnt – enten bestå af kontante tilskud fra f.eks. brancheorganisationer, eller den kan bestå af værdien af medar-bejdertimer, der indskydes i projekter af private virksomheder, udgifter til kørsel, rejser mv. I begrænset omfang kan værdien af private virksomheders udstyr, der anvendes i projekter, også indgå som medfinansiering (kan f.eks. opgøres i forhold til antal timer udstyres anvendes).

Ved beregning af værdien af medarbejdertimer i private virksomheder anvendes en fast timesats på max. 600 kr. pr. time inkl. overhead.

Ved beregning af værdien af kørsel anvendes den metode, der er beskrevet ovenfor under ”rejser”.