Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Proof of Concept

Proof of concept-finansiering hjælper forskere med at modne og dokumentere lovende opfindelser.

Via det såkaldte proof of concept-initiativ kan offentlige forskningsinstitutioner dokumentere og modne lovende opfindelser frem til et stadie, hvor private investorer og virksomheder kan tage over. 

Proof of concept-midlerne kan bruges til at frikøbe forskere fra undervisning og forskning, så de i en periode kan koncentrere sig om at udvikle deres opfindelse. Endvidere kan midlerne bruges til at ansætte projektmedarbejdere og til at inddrage ekstern assistance til markedsvurdering og patentering.

To tværinstitutionelle konsortier i Øst- og Vestdanmark samarbejder om driften af proof of concept-initativet med støtte fra Rådet for Teknologi og Innovation. Forskere, der har forslag om et proof of concept-projekt, kan høre nærmere om mulighederne via techtrans-enheden på egen institution.

Eksterne links

Fakta

Proof of concept-konsortiet i Østdanmark omfatter Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Region Hovedstaden samt Statens Serum Institut. Konsortiet i Vestdanmark omfatter Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.

Kontakt

Gert Vilhelm Balling
Specialkonsu­lent
Telefon: +45 7231 8436
E-mail: