Videre til indhold. | Videre til menunavigation

IKT-vækstmiljø i Ørestaden

IKT-Vækstmiljøet skal styrke iværksætteri ved at tilbyde et vækstmiljø for start-ups og etablerede virksomheder, iværksætter-eksperimentarium, ect.

IKT-Vækstmiljøets formål er at styrke iværksætteri og samspillet mellem forskning og erhvervsliv. IKT-Vækstmiljøet er etableret i direkte forlængelse af universiteterne i Ørestaden for at skabe mulighed for at studerende og forskere kan skabe nye virksomheder samtidig med at de kan fastholde den tætte kontakt til universitets- og forskningsverdenen.

IKT-Vækstmiljøet er beliggende i IT-Væksthuset på 5te på IT-Universitetet og tilbyder bl.a.:

  • Et vækstmiljø med fleksible lejemål til start-ups og etablerede virksomheder, der ønsker at være tæt på et attraktivt IT forsknings- og uddannelsesmiljø
  • Et iværksætter-eksperimentarium, hvor studerende og forskere samt andre med gode iværksætter-ideer, kan få hjælp til at teste og udvikle deres forretningsideer
  • Samarbejdsprojekter mellem universitetsforskere og virksomheder
  • Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har efter et udbud indgået kontrakt med IT-væksthuset, der driver IKT-Vækstmiljøet. IT-Væksthuset er ejet af et konsortium, der består af  Symbion A/S, Alexandra Instituttet A/S og Forskerpark Aarhus A/S.