Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Samfinansiering af regionale, nationale og internationale forskermobilitetsprogrammer (COFUND) PEOPLE – EU’s 7. rammeprogram

Europa-Kommissionen har netop offentliggjort et opslag om samfinansiering af regionale, nationale og internationale forskermobilitetsprogrammer (COFUND) under PEOPLE i EU’s 7. rammeprogram (FP7). Opslaget har et samlet budget på 110 millioner euro. Ansøgningsfristen er den 15. februar 2012 kl. 17:00

Hvem kan deltage?

Aktiviteten COFUND er rettet mod offentlige instanser og forskningsorganisationer, der finansierer og/eller forvalter forskermobilitetsprogrammer, og som ønsker at udvide deres mobilitetsprogram, eller organisationer som ønsker at oprette et nyt forskermobilitetsprogram.

Mobilitetsprogrammet skal sikre mobilitet på tværs af grænser for forskere der:

  • enten har en PhD
  • eller har mere end fire års erfaring med at forske på fuld tid.

Europa-kommissionen vil medfinansiere nye mobilitetsfellowships med op til 40 %. Der kan maximalt søges om € 10 mio. i op til 5 år.

Forskningsemnet i en Marie Curie aktivitet kan frit vælges.

Kontakt

Lisbeth Mortensen
Specialkonsu­lent
Telefon: +45 7231 8280
E-mail:
Elsebeth Hagen
Fuldmægtig
Telefon: +45 7231 8267
E-mail: