Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Opslag om kønsaspekter i karrierestrukturer og karriereveje – EU’s 7. rammeprogram

Europa-Kommissionen har netop offentliggjort et opslag vedr. kønsaspekter i karrierestrukturer og karriereveje (gender aspects in career structures and career paths) i IDEAS-programmet. Budgettet er på ca. 1,1 mio. kroner. Ansøgningsfrist: 12. januar 2012 kl. 17.

Emner i opslaget

Projekterne skal være fokuserede på kønsaspekter i karrierestrukturer og karriereveje (gender aspects in career structures and career paths) fsa. mandlige og kvindelige ERC bevillingsmodtagere samt ikke-succesrige ERC ansøgere. Potentielle ansøgere som ikke har ansøgt kan inkluderes som en kontrolgruppe.

Studierne kan begrænses til, men bør omfatte forskere, der er relevante for biovidenskab (life sciences) domænet i Starting Grant.

Studierne kan omfatte:

  • Forskellene mht. publikationer, invitationer til konferencer, citationer, stillinger, undervisning, finansiel støtte eller ansættelser
  • Forskellene i mobiltetsadfærd og internationale netværk
  • Karrierens indvirkning på arbejdsbalancen, familiebaggrund eller målrettede støtteforanstaltninger fra værtsinstitutioner (f.eks. ægtefælle, børnepasning, rejsegodtgørelse)
  • Karrierepauser og ukonventionelle karriereveje
  • Fremtidige karrierepespektiver under hensyntagen til nationale forskningssystemer.

Varighed

Projekter forventes at være på op til et år.

Krav til konsortiet

Der skal minimum deltage en uafhængig juridisk enhed fra en medlemsstat eller en associeret stat.

Tilskudssatser

Europa-Kommissionens støtte er:

  • 100 % af de totale støtteberettigede omkostninger
  • 7 % af de totale støtteberettigede omkostninger til overhead.

Projekttype

Koordinerings- og støtteaktion/
Coordination and Support Actions (CSA).

Budget

ca. 1,1 million kroner

Kontakt

Jan Corner-Walker
Fuldmægtig
Telefon: +45 7231 8272
E-mail: