Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Opslag om industri-akademia projektsamarbejde (IAPP) - EU's 7. rammeprogram

Europa-kommissionen har netop offentliggjort et opslag om Industri-Academia Partnerships and Pathways (IAPP) under PEOPLE-programmet. Som udgangspunkt er der 80 millioner euro til dette opslag. Ansøgningsfrist: 19. april 2012 kl. 17:00.

Forskningsemnet er frit

Der kan søges om støtte til forskningsprojekter inden for alle områder, når blot projektet gennemføres i et fællesskab mellem offentlige forskningsinstitutioner og private kommercielle virksomheder.

Støtten gives primært til udveksling/udstationering af personale i forbindelse med forskningsprojektet, men det er også i mindre omfang muligt at ansætte eksterne erfarne forskere med henblik på videnoverførsel og/eller træning af forskere.

Udveksling/udstationering af personale skal gå i begge retninger.

Hvem kan deltage?

Alle offentlige forskningsinstitutioner og private kommercielle virksomheder, der udfører forskning kan deltage.

Projektkonsortiet skal bestå af mindst to selvstændige enheder fra hvert deres EU-land og/eller associeret land. Derudover kan andre deltagere fra hele verden være med. Deltagere fra ICPC-lande kan søge om finansiering.

Kontakt

Lisbeth Mortensen
Specialkonsu­lent
Telefon: +45 7231 8280
E-mail:
Elsebeth Hagen
Fuldmægtig
Telefon: +45 7231 8267
E-mail: