Opslag til SMV-programmet – EU's 7. rammeprogram
Europa-Kommissionen har offentliggjort et opslag, som retter sig mod små og mellemstore virksomheder (SMV), brancheforeninger og erhvervsorganisationer. Puljen er på 219,7 mio. euro. Formålet er at styrke SMV’ers evne til innovation og adgang til viden. Ansøgningsfrist: 6. december 2011
Emner i opslaget
Opslaget er åbent for alle forskningsområder.
Projekttyper
- Aktivitet 2.1: Research for SMEs - FP7-SME-2012-1.
I ’Forskning til Fordel for SMV’er’ outsourcer en gruppe små og mellemstore virksomheder forskningsopgaver til universiteter, virksomheder med tilstrækkelig forskningskapacitet og/eller forskningscentre i konsortiet. - Aktivitet 2.2: Research for SME Associations - FP7-SME-2012-2.
I ’Forskning til Fordel for SMV-organisationer’ outsourcer en gruppe af foreninger/organisationer forskningsopgaver til universiteter, virksomheder med tilstrækkelig forskningskapacitet og/eller forskningscentre i konsortiet. Foreningerne står derefter for formidlingen af resultaterne til medlemsvirksomhederne. - Aktivitet 2.3: Demonstration Activity - FP7-SME-2012-3.
I demonstrationsprojekter går en gruppe af små og mellemstore virksomheder, som tidligere har deltaget i et SMV-projekt i FP7, sammen for at bringe de brugbare forskningsresultater et skridt nærmere kommercialisering med en demonstrationsfase.
Minimumskravet for deltagelse er tre uafhængige SMVer eller SMV repræsenterende foreninger/organisationer fra tre forskellige EU og/eller associerede lande samt to uafhængige forskningsorganisationer.
Budget
Et samlet budget på 219,7 millioner euro er fordelt på:
150 millioner euro til Forskning til Fordel for SMVer
49,7 millioner euro til Forskning til Fordel for SMV-organisationer
20 millioner euro til demonstrationsprojekter.




