Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Opslag til Innovative Medicines Initiative (IMI) - EU's 7. rammeprogram

Europa-Kommissionen og den europæiske farmaceutiske industris brancheorganisation, EFPIA, har nu offentliggjort det tredje opslag under IMI. EU's tilskud er ca. 843 mio kr, mens EFPIA-medlemsvirksomheder bidrager med et tilsvarende 'in kind' bidrag. Ansøgningsfrist (trin 1): den 18. januar 2011

Ansøgningsfrister

Ansøgningsforløbet bliver i to trin. Til trin 1 skal fremsendes en relativt kort interessetilkendegivelse (Expression of Interest, EoI). Ansøgningsfristen til trin 1 er den 18. januar 2011, mens fristen til trin 2 endnu ikke kendes.

Indhold i IMI's 3. opslag

Det aktuelle opslag omfatter tre hovedområder:

  1. Effektivisering (Efficacy evaluation)
  2. Sikkerhed (Safety Evaluation)
  3. Uddannelse og træning (Education and Training)

De udbudte forskningsemner fordeler sig med tre emner inden for de to førstnævnte hovedområder og et enkelt inden for uddannelse og trænings-området.

Overskrifter på de syv udbudte forskningsemner er:

  1. Improving the early prediction of drug induced liver injury in man
  2. Immunogenicity: Assessing the clinical relevance and risk minimization of antibodies to biopharmaceuticals
  3. Immunosafety of vaccines – New biomarkers associated with adverse events (early inflammation, autoimmune diseases and allergy)
  4. Improving the preclinical models and tools for tuberculosis medicines research
  5. Translational endpoints in autism
  6. Development of personalized medicine approaches in diabetes
  7. Fostering patient awareness on pharmaceutical innovation


Tilskudssatser

EU-tilskuddet forventes at blive følgende:

  • 5-20 mio. euro for hovedområderne "Effektivisering" og "Sikkerhed"
  • maks. 5 mio. euro for hovedområdet "Uddannelse og træning"

Den vejledende længe på samtlige projekter er på ca. fem år.

Find partner til et IMI-projekt

Partnere til et IMI-projekt til 3. opslag kan du finde via følgende gratis og velfungerende databaser:

Regler

Du skal være opmærksom på, at ansøgningsprocedurerne og reglerne for at deltage på flere områder er forskellige fra EU's 7. rammeprogram.

Yderligere information

IMI-sekretariatets help-desk funktion besvarer spørgsmål om opslaget. Send dit spørgsmål til:

Via IMI-sekretariatets nyhedsbrev kan du holde orienteret om IMI.

Hvad er IMI?

Innovative Medicines Initiative (IMI) er et såkaldt fælles teknologiinitiativ (Joint Technology Initiative – JTI). Midlerne kommer fra EU's 7. rammeprogram og den farmaceutiske industri.

Formålet er at effektivisere og forbedre fremstillingen af lægemidler i Europa. IMI yder ikke støtte til udvikling af nye lægemidler.