Nordic Centres of Excellence - klimaændringernes vekselvirkning med kryosfæren
Ansøgningsfrist: 12. februar 2010
Topforskningsinitiativet (TFI) offentliggør et opslag om Nordic Centres of Excellence (NCoE) indenfor delprogrammet ”Klimaændringernes vekselvirkning med kryosfæren”.
Kryosfæren betyder den del af klodens systemer, hvor vand findes i fast form. Det er en herskende karakter i Arktis og subarktiske områder og strækker sig ud over det meste af Norden.
Hovedformålene med NCoE inden for delprogrammet er at:
- Styrke samarbejdet i forskning af klodens systemer i og udenfor Norden
- Forbedre vores forståelse af kryosfærens stabilitet og dynamik
- Specificere parameteriseringen i klodesystem modeller
- Støtte videnbaserede spørgsmål, som har stor interesse for samfund, videnskab, industri og/eller national infrastruktur
Et NCoE skulle gerne øge den videnskabelige kvalitet, effektivitet, konkurrenceevne og synlighed af nordisk forskning gennem øget samarbejde mellem nordiske lande. Et NCoE består af prominente forskningsgrupper fra mindst tre nordiske lande. Målene i et NCoE er at støtte forskning af enestående videnskabelig kvalitet; at skabe kritisk nordisk masse og merværdi; og at sætte den synlige og attraktive nordiske forskning ind i en europæisk og global sammenhæng. I et NCoE involveres aktører fra industri, politikudformende og samfundsudviklende organer, når det er relevant.
Det femårige budget for NCoE inden for dette delprogram er 100 millioner norske kroner, som det er hensigten at fordele på 1-3 centre.
Ansøgningsfristen er den 12. februar 2010.
Kontaktpersoner
Seniorrådgiver Michael Andersson
E-mail:
Telefon: +47 94 16 85 47
Seniorrådgiver Simone Heinz
E-mail:
Telefon: +47 90 84 53 82




