Sydpolens Concordia inviterer indenfor
ESA inviterer forskere fra hele Europa til at ansøge om forskningstid på sydpolens forskningsstation Concordia. Indkaldelsen gælder forskning i medicin, sundhed og psykologi. Ansøgningsfristen er 12. april 2010.
På Concordia har man tidligere undersøgt stress, immunsystem og hjerterytme hos forsøgspersoner. Foto: Y. Frenot, IPEV
Sydpolen anses for et af de mest ugæstfri steder på jorden. Forskningsstationen Concordia har eksisteret siden 2004 og ligger på et plateau i 3200 meters højde, hvor temperaturen kan komme helt ned op –85°C.
Et ophold på Concordia kan på mange måder sammenlignes med forholdene ude i rummet eller på en fremmed planet. Vi kan derfor forberede os på missioner til Månen og Mars med et ophold på Concordia. Det er baggrunden for, at den europæiske rumorganisation ESA nu indkalder forskningsprojekter.
Vigtige datoer:
Interessetilkendegivelse: 22. februar 2010
Workshop for udvalgte projekter (ESA/ESTEC, NL): 2. marts 2010
Ansøgningsfrist: 12. april 2010




