Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Opslag til Nanovidenskab og -teknologi (SMV) – EU's 7. rammeprogram

Europa-Kommissionen har netop offentliggjort dette nano-opslag, som er målrettet samarbejdsprojekter mellem små og mellemstore virksomheder (SMV). Ansøgningsfrister: trin 1: den 4. november 2010 kl. 17:00, trin 2: den 28. april 2011.

Emner i opslaget

Følgende fire forskningsemner bliver udbudt i dette opslag:

  1. Nye metoder til måling, sporing og identificering af nanopartikler i produkter og/eller i miljøet
    (New methods for measuring, detection and identification of nanoparticles in products and/or in the environment).
  2. Værktøjer og metodologier for visualisering af strukturer og komposition på den nanometriske skala
    (Tools and methodologies for imaging structures and composition at the nanometre scale).
  3. Forskning og innovation for avancerede multifunktionelle keramiske materialer
    (Research and innovation for advanced multifunctional ceramic materials).
  4. Avancerede tekstiler for markeder relateret til energi- og miljøværn
    (Advanced textiles for the energy and environmental protection markets).

Projekttyper

Opslaget er målrettet samarbejdsprojekter med stor deltagelse af og til fordel for små og mellemstore virksomheder.

Ansøgninger i to trin

Bemærk, at der til dette opslag er tale om en ansøgningsproces i to trin. Ansøgere skal være færdige med den korte trin 1 ansøgning den 4. november 2010. For ansøgere, som går videre og inviteres til at indsende en ansøgning til trin 2, er den forventede ansøgningsfrist den 28. april 2011.

Budget

Der er afsat 40 millioner euro til projekter under dette opslag.