ERA-NET – EU's 7. rammeprogram
Europa-Kommissionen har netop offentliggjort et opslag om støtte til ERA-NET-aktioner. Opslaget har et samlet budget på 21,5 millioner euro. Ansøgningsfrist: 19.01.2010 kl 17:00.
Målet med ERA-NET-aktiviteten er, at udvikle og styrke koordineringen af offentlige forskningsprogrammer, som udbydes på nationalt eller regionalt niveau.
Der ønskes ansøgninger inden for følgende temaer i FP7:
- Sundhed
- Fødevarer, Landbrug, Fiskeri og Bioteknologi
- Nanovidenskab, Materialer og nye Produktionsteknologier (NMP)
- Miljø (herunder klimaændringer)
- Transport (herunder luftfart)
- ERA-NET aktiviteter af horisontal karakter
Hvem kan søge?
Den aktuelle indkaldelse er målrettet bevillingsgivere – typisk ministerielle eller regionale myndigheder – og sekretariater, som administrerer forskningsmidler (forskningsråd eller styrelser). Forskningsorganisationer eller universiteter, som ikke selv udbyder eller administrerer offentlige forskningsmidler betragtes ikke som godkendte ansøgere til dette opslag.
Projekttyper
Koordinerings- og støtteaktioner.
Bemærk
Potentielle ansøgere anbefales at benytte den særlige præ-evaluering, som ekstraordinært for denne type opslag stilles til rådighed af Europa-Kommissionen.
Læs mere om præ-evalueringen af ansøgninger i informationspakken under "Additional Documents"
Kontaktpersoner (se højremenu)
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til de respektive Nationale Kontaktpersoner (NCP'er):
Sundhed: Annette Fløcke Lorenzen og Karin Norris
Fødevarer: Elsebeth Hagen og Lisbeth Mortensen
NMP: Ole Høyberg
Miljø: Lisbeth Mortensen
Transport: Béatrice Lamberget Sloth.




