Opslag til det fælles teknologiinitiativ ARTEMIS - EU's 7. rammeprogram
ARTEMIS-programmet, der støtter forskning og udvikling af indlejrede softwaresystemer, offentliggør den 26. februar 2010 sit tredje opslag om ansøgninger. Ansøgningsfrist for trin 1: den 26. marts 2010.
Ansøgningsprocessen består af to obligatoriske trin:
- Trin 1: Indsendelse af kort ansøgning (Project Outline). Ansøgningsfrist: den 26. marts 2010.
- Trin 2: Indsendelse af fuld ansøgning (Full Proposal). Ansøgningsfrist: den 1. september 2010.
Forhandlinger om kontrakter afsluttes i løbet af december 2010 og projekter kan igangsættes primo 2011.
Hvilke emner er i spil?
Ansøgninger til ARTEMIS skal ligge inden for følgende emner:
1. Methods and Processes for Safety-relevant Embedded Systems
2. Healthcare Systems
3. Smart Environments
4. Efficient Manufacturing and Logistics
5. Computing Environments for Embedded Systems
6. Inter-networked Embedded Systems for Security and Critical Infrastructures Protection
7. Embedded Technology for Sustainable Urban Life
8. Human-centric Design of Embedded Systems.
ARTEMIS
ARTEMIS er et fælleseuropæisk partnerskab mellem forskning og industri inden for udvikling af indlejrede software systemer. For at gennemføre et ambitiøst forskningsprogram mobiliserer ARTEMIS en kombination af private og offentlige, europæiske og nationale finansieringsformer.
Dokumenter
Opslagstekst offentliggøres den 26. februar på ARTEMIS' hjemmeside, men du kan allerede nu hente arbejdsprogram med ansøgningsvejledning.




