Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Opslag fra European Metrology Research Programme (EMRP)

Forslag til forskningsprojekter inden for dels metrologi relateret til industri, dels metrologi relateret til miljø efterlyses i et nyt opslag fra EMRP. Ansøgningsfrist: den 28. marts 2010.

Hvad er EMRP?

Forskningsprogrammet EMRP blev vedtaget af Europa-Parlamentet den 22. april 2009 og gennemføres som en såkaldt Artikel 169 aktivitet. Det betyder, at aktiviteter og ressourcer på europæiske metrologi institutter samles. Artikel 169 er det juridiske grundlag for, at Fællesskabet kan deltage i medlemsstaternes forsknings- og udviklingsprogrammer.

EMRP vil sikre samarbejde mellem nationale metrologiinstitutter og udpegede institutter. Det sker for dels at reducere dobbeltarbejde, dels for at øge effekten og acceleration af innovationsprocesser i Europa. 

Hvem deltager?

Ud over Europa-Kommissionen deltager 22 lande (herunder Danmark) i EMRP. Organisationen EURAMET e.V. (European Association of National Metrology Institutes), der har hjemsted i Braunschweig, er ansvarlig for implementeringen af programmet.

Hvornår?

Der benyttes en to-trins ansøgningsprocedure ved opslaget i 2010.

Forslag om potentielle forskningsemner skal indsendes inden for følgende to områder:

  • Metrologi for industri
  • Metrologi for miljø.

Trin 1 giver alle interessenter fra alle deltagende lande mulighed for at påvirke hvilke forsknings- og udviklingsprojekter, der skal igangsættes af det europæiske metrologisamfund. De højest prioriterede emner vil danne basis for trin 2, som bliver offentliggjort den 11. juni 2010 med ansøgningsfrist den 11. oktober 2010.

Hvem kan indsende forslag?

Forslag til fælles forskningsprojekter (trin 2) kan udelukkende indsendes af et konsortium, som ledes af et nationalt metrologiinstitut eller udpeget institut fra et af de deltagende lande. Forskningsprojekter skal som minimum bestå af tre forskellige deltagerlande.

De totale tilladte projektomkostninger må ikke overstige 41,28 mio. euro. Der vil yderligere være 9,5 mio. euro til forskerstipendier.

Kontakt

Lisbeth Mortensen
Specialkonsu­lent
Telefon: +45 7231 8280
E-mail: