Nye Public-Private Partnerships. Green Cars på tværs af temaer – EU’s 7. rammeprogram
Europa-Kommissionen har netop lanceret de såkaldte Public-Private Partnerships (PPP), der er en række opslag på tværs af de tematiske programmer i FP7. Green Cars-initiativet er ét af dem. Ansøgningsfrist 14.01.2010 kl. 17:00.
Den nye form for opslag er et resultat af EU’s genopretningsplan for den europæiske økonomi. Målet er at stille 3,2 milliarder euro til rådighed for langsigtede, intelligente forskningsinvesteringer i industrien, bygge- og anlægssektoren og bilindustrien.
Green Cars-initiativet
Green Cars-initiativet er én af tre PPP’er, og er et samarbejde mellem fem temaer under COOPERATION i FP7. De fem temaer er Transport, Energi, Miljø, Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og Nanovidenskab, nye materialer og produktionsteknologier (NMP).
Det aktuelle opslag er fælles mellem temaerne Transport, Energi, Miljø, og NMP. Bemærk, at IKT-delen af Green Cars annonceres for sig selv, som følge af særskilt ansøgningsfrist (den 3. november 2009) – se højremenu.
I opslaget her er der mulighed for ansøgninger under følgende overskrift:
- Materials, technologies and processes for sustainable automotive electrochemical storage applications
Budget: 25 millioner euro.
Kontaktpersoner (se højremenu)
IKT: Christian Holstein og Niels Vinther
NMP: Ole Høyberg
Energi: Niels Vinther og Ole Høyberg
Transport: Beatrice Lamberget Sloth
Miljø: Lisbeth Mortensen




