Ny indkaldelse til Forskningsinfrastrukturer - EU's 7. rammeprogram
Med et budget på kr. 72 mio. har Europa-Kommissionen offentliggjort en ny indkaldelse af ansøgninger til temaet Forskningsinfrastrukturer under særprogrammet CAPACITIES. Ansøgningsfrist: den 17. marts 2009, kl. 17.00.
Denne gang er der blandt andet mulighed for at få støtte til projekter, som kombinerer forskningsaktiviteter, netværksaktiviteter og aktiviteter, der faciliterer service fra og adgang til forskningsinfrastrukturer i verdensklasse. Der er endvidere mulighed for at byde ind med projektforslag til studier, konferencer og koordinerende aktiviteter, som bidrager til politikudviklingen i relation til internationalt samarbejde omkring e-infrastrukturer.
Emner, der støttes i indkaldelsen
De indkaldte ansøgninger skal ligge indenfor rammen ”Støtte til eksisterende forskningsinfrastrukturer” og der er denne gang fokus på
- IKT-baserede e-infrastrukturer
- Støtte til politikudvikling og implementering af forskningsprogrammer.
Du finder indkaldelse, arbejdsprogram, ansøgervejledning m.m. på CORDIS ved at følge linket i højre spalte.
Yderligere oplysninger fås hos
Fuldmægtig Hans Henrik Lomholt, telefonnummer 3395 5255 eller e-mail .




