Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Indkaldelse til Brint og Brændselsceller - EU's 7. rammeprogram

Europa-Kommissionen indkalder projektforslag om brint og brændselsceller. Puljen er på knap 28,1 million euro. Der er krav om industriel deltagelse på 50%. Ansøgningsfrist: den 15. januar 2009.

Hvem indkalder?

Hidtil har forskning og udvikling inden for brint og brændselscelleområdet været en del af EU's 7. rammeprogram i ENERGY arbejdsprogrammet Activity ENERGY.1:Hydrogen and Fuel Cells.

De forskningsemner, der er åbne i denne indkaldelse, er formuleret af FCH JU, som er et fælles teknologiinitiativ inden for brint og brændselsceller.

Europa-Kommissionen varetager de administrative opgaver i forbindelse med dette års indkaldelse, idet FCH JU endnu ikke er helt etableret med egne fuldt bemandede sekretariater, hjemmesider med mere.

Hvad betyder navnet?

FCH JU står for Fuel Cells and Hydrogen Joint Undertaking. Navnet reflekterer, at medlemmerne repræsenterer både forskerverdenen i Research Group og det private erhvervsliv i Industrial Group.

ANNUAL IMPLEMENTATION PLAN 2008 er medlemmernes betegnelse for et arbejdsprogram med indkaldelser til åbne forskningsemner. Første indkaldelse hedder: FCH-JU-2008-1

Hvem kan søge?

I projekter under FCH JU er det et krav, at industrien medvirker og medfinansierer sin deltagelse med mindst 50 %. 

For at indsende projektforslag som koordinator, skal man være medlem af FCH JU. Andre interesserede kan tilbyde sig som partnere til konsortier dannet med et medlem i koordinatorrollen.

FCH JU er oprettet som en alment tilgængelig forening under belgisk lovgivning. Interesserede kan anmode om optagelse i den gruppe, der er relevant for dem - enten Research Group eller Industrial Group.

Hent indkaldelsen på CORDIS:

Medlemsskab

Neden for finder du oplysninger om medlemskab og medlemmer:

Danske medlemmer af Industrial Grouping:

  • H2Logic
  • IRD Fuel cells A/S
  • Topsoe Fuel cells A/S

Få hele medlemslisten, eller tilmeld dig som medlem ved henvendelse til

Danske medlemmer af Research Grouping:

  • Aalborg Universitet
  • Risø-DTU

Tilmeld dig som medlem ved henvendelse til N.ERGHY! – European Research Grouping on Fuel Cells and Hydrogen. Udfyld formularen, som du finden neden for og indsend den til N.ERGHY!

N.ERGHY! Executive Board
Secretariat, Dr. Stephan Saupe
c/o DLR
98, rue du Trône
B-1050 Bruxelles
Belgium

For yderligere oplysninger, kontakt:

Fuldmægtig Lisbeth Gregersen, e-mail  eller telefon 35446298
Fuldmægtig Nina Espegard Hassel, e-mail  eller telefon 35446293