Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Indkaldelse af ansøgninger om støtte til tre dansk-japanske projekter inden for molekylær medicinsk forskning

Ansøgningsfrist: 30. april 2009

Japan Science and Technology Agency (JST) og Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI) har underskrevet en flerårig samarbejdsaftale om forskningssamarbejde.

Aftalen indebærer, at FI og JST årligt medfinansierer tre dansk-japanske samarbejdsprojekter inden for Life Sciences.

I 2009 har JST og FI besluttet, at samarbejdet skal fokuseres inden for molekylær medicinsk forskning. Se link til opslag nedenfor.

700.000 kr. pr. projekt eksklusiv overhead

Som det fremgår af opslaget, vil der fra dansk side blive tale om et tilskud på ca. 230.000 kr. pr. år i 3 år pr. projekt, hvilket svarer til omkring 700.000 kr. pr. projekt ekskl. overhead. Afhængigt af antallet af ansøgninger og kvaliteten heraf vil der eventuelt kunne finansieres mere end tre projekter i år, men max. 5 projekter i alt. Der er således fra dansk side i 2008 afsat mellem 2,1 til 3,5 mio. kr. ekskl. overhead til samarbejdet. Japanerne støtter samarbejdsprojekterne med et tilsvarende beløb.

Tilskuddet til den danske del af samarbejdet kan anvendes til fx frikøb af forskere, rejse- og opholdsudgifter, apparatur m.v.
Der henvises i øvrigt til aftalen nedenfor.