Opslag til ESF-programmet BABEL
Frist: 20. maj 2008 kl. 12.00
Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) deltager i EUROCORES-programmet ”Better Analyses Based on Endangered Languages” (BABEL).
Indkaldelse af interessetilkendegivelser (Outline Proposals) indsendt elektronisk til European Science Foundation (ESF) har frist 20. maj 2008 kl. 12.00.
EUROCORES er et program, der giver forskere mulighed for at søge støtte til internationalt samarbejde med forskere fra minimum to andre af de deltagende ESF medlemslande. FKK har afsat 1.5 mio. kr. til støtte af et dansk individuelt projekt inden for humaniora i det fælles europæiske program BABEL.
Bedømmelse
Der er fastlagt en toleddet procedure, der indebærer, at der med frist den 20. maj 2008 indkaldes interessetilkendegivelser. Et internationalt bedømmelsespanel vurderer, om ansøgningerne opfylder programmets kriterier om videnskabelig kvalitet og relevans.
Ansøgere, der vurderes at opfylde de fastlagte kriterier, vil herefter blive opfordret til at indsende fulde ansøgninger til ESF med frist den 16. september 2008.
Bedømmelsesproceduren indebærer, at de fulde ansøgninger bedømmes af et internationalt bedømmelsespanel, som indstiller de bedste ansøgninger til bevilling i de nationale forskningsråd. Ansøgninger med dansk deltagelse vil derfor først blive behandlet i ESF efter fælles fastsatte regler og herefter i FKK.
Den fulde ansøgning til september skal under den danske ansøgers delprojekt udformes efter de retningslinjer for budgetposter, der fremgår af FKK's ordinære efterårsopslag under støtteformen "Kollektive Forskningsprojekter":
Opslag
Opslag med indkaldelse af interessetilkendegivelse og fælles ansøgningsskema til programmet kan hentes på ESF's hjemmeside:
Spørgsmål kan rettes til
Jakob Janum Gadmar, fuldmægtig, tlf. 35 44 63 12, e-mail:
Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation
Forsknings- og Innovationsstyrelsen




