Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Om Videnkuponer

Formålet med videnkuponerne er at fremme samarbejdet mellem SMV’ere og videninstitutioner med henblik på at øge innovations- og udviklingsaktiviteterne i SMV’erne.

Hvad er Videnkupon?

Videnkupon er et tilbud målrettet små og mellemstore virksomheder uden, eller med begrænsede efaringer fra samarbejde med videninstitutioner. Videnkupon kan støtte virksomhedernes køb af viden eller egentlig forskning i forbindelse med forsknings- og innovationssamarbejder mellem henholdsvis små og mellemstore virksomheder, og videninstitutioner.

Videnkuponen skal fremme samarbejdet mellem SMV’ere og videninstitutioner med henblik på at øge innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteterne i de små og mellemstore virksomheder.

Samtidig er kuponerne med til at sikre en større kommerciel udnyttelse af den offentlige forskning og øge videninstitutionernes opmærksomhed på SMV’ernes videnbehov.

Baggrund for Videnkupon

Rådet for Teknologi og Innovation besluttede i december 2009 at sammenlægge videnkupon og forskningskupon til ét samlet tilbud til virksomhederne om støtte til videnopbygning og forskningssamarbejde. Dette tilbud er Videnkupon.

I forbindelse med sammenlægningen er der foretaget justeringer af retningslinjerne i forhold til dét, der kendes fra de tidligere tilbud. Retningslinjerne for Videnkupon kan ses herunder.

Som noget nyt skal der ansøges elektronisk via Forsknings- og Innovationsstyrelsens e-ansøgningssystem.

Kontakt

Mette Lerdorf
Fuldmægtig
Telefon: +45 7231 8422
E-mail: