Videnkupon
Små og mellemstore virksomheder kan få hjælp til at købe forsknings-, innovations- og udviklingsaktiviteter i form af i et samarbejde med en eller flere videninstitutioner.
Videnkuponen genåbner 2. april
Basis videnkuponen genåbner for ansøgninger den 2. april med reviderede retningslinjer.
Som noget nyt er det bl.a. muligt at modtage et forhåndstilsagn på en videnkupon. Virksomheden kan derfor søge en basis videnkupon inden videninstitutionen og projektet er på plads. Der er også fortsat mulighed for at søge videnkupon med den fulde ansøgning.
En videnkupon giver virksomhederne rabat på
- køb af viden, eller
- forskningssamarbejde med en videninstitution.
Hvem kan søge?
- Små og mellemstore virksomheder, som ikke tidligere har samarbejdet med forsknings- og videninstitutioner
Hvad kan du søge støtte til?
Basis videnkupon
En virksomhed kan søge om en basis videnkupon, hvis de ønsker støtte til projektsamarbejde med afsæt i køb af forskningsbaseret viden fra en videninstitution.
Støtten udgør op til 100.000 kr., som går til videninstitutionen i samarbejdet. Støtten kan dække udgifter til rådgivning, sparring, uddannelse baseret på nyeste forskning i forbindelse med et konkret udviklingsprojekt i virksomheden og/eller køb af viden eller udviklings- og innovationssamarbejde, som er forankret i forsknings- og udviklingsaktiviteter på institutionen.




