Væksthuskoncept 2017

Rosernes gartneri springer ud som bæredygtigt

Det kræver mere end grønne fingre at drive et gartneri. Det bliver man klar over, når man nærmer sig gartneriet Rosanova A/S ved Broby syd for Odense.

Fra vejen kan man se gartneriets væksthuse ligge på stribe i det bølgende landskab. 13 hektar – svarende til ca. 26 fodboldbaner – er under glas i Henrik og Connie Nielsens rosenhave.

Henrik Nielsen ejer gartneriet Rosanova nær Odense sammen med sin hustru Connie Nielsen. De overtog det for halvandet år siden og har besluttet sig for, at bæredygtighed er et nøgleord i alt, hvad de gør. Foto: Alex Tran

Indenfor står cykler parat til at fragte nogle af de 110 medarbejdere rundt. Det er ikke så underligt i disse kæmpe haller. Hvad der undrer mere er, at her er så koldt. Væk er den subtropiske varme og den fugtige duft af lun muld, som fandtes i væksthusene, før det lykkedes at dyrke roser ved relativt lave temperaturer.

Før skulle temperaturerne svinge mellem 17 og 23 grader over døgnet for at få flotte blomster ud til forbrugerne. Nu er gartneriet nede på 14 til 20 grader.

Det er lykkedes, fordi der har været et tæt samspil med de forædlere, der udvikler planter til gartneriet. Forædlerne har gradvist fremavlet potteroser, som kan klare et koldere klima. Og så er det lykkedes, fordi Rosanova har arbejdet ud fra den nyeste viden fra forskerne om, hvilke vilkår roserne har brug for.

Sparet en fjerdedel på el

Rosanova er en af frontløberne i branchen – også internationalt - når det gælder klimastyring. Sammen med firmaet Senmatic A/S og GTS instituttet Agrotech har gartneriet udviklet ny software, der bruges til at sikre planterne præcis den varme, det lys og de øvrige vilkår, som de har brug for.

Takket være det nye software har gartneriet sparet 25 procent på el.

»Alene på lys sparer vi 7.000 megawatt timer om året. Det svarer til elforbruget i 14.000 parcelhuse,« fortæller Henrik Nielsen.

Sensorer under plantebordene, i jorden, overplanterne og under taget måler konstant de aktuelle betingelser. Det betyder, at systemet kan beregne, hvor meget der behøver at være skruet op for lyset. På en solrig dag kan antallet af lux fra de elektriske lamper dæmpes, og på samme måde reguleres fremløbet af varme til et præcist antal grader – målt med decimaler.

Det nye software til klimastyring blev til som et projekt i innovationsnetværket Væksthuskoncept 2017, hvor 19 partnere har som ambition at vise, hvordan væksthuse i 2017 kan gå fra at være storforbrugere af energi til at være energiproducenter.

Spørgsmål om liv og død

Henrik Nielsen er sikker på, at de vil nå i mål. Han har selv oplevet, hvor hurtigt innovative forandringer kan gennemføres, når de rigtige kræfter er med. Udviklingen af gartneriet er gået stærkt, siden han og hustruen overtog det for halvandet år siden.

Det har krævet en del tid at være med i udviklingen af den ny klimastyring, fortæller Henrik Nielsen.

»Men vi har så rigeligt kunne tjene den investering hjem på energibesparelser,« siger han, og han har ikke spor imod, at andre gartnerier efterfølgende får mulighed for at opnå gevinst, når softwaren er på markedet.

Sådan er det, fordi det er et krav til de offentligt medfinansierede innovationskonsortier, at viden og metoder, der udvikles i projekterne, skal gavne hele brancher.

»Men jeg får jo faktisk et forspring i forhold til de andre, fordi jeg har klimastyringen installeret før dem,« siger Henrik Nielsen, hvis konkurrenter både er i Danmark og i udlandet, f.eks. Holland.

Navnlig gartnerier på varmere breddegrader truer de danske. I det kolde Nord er gartnerierne presset til at producere med lavere forbrug af energi. Udgifterne skal holdes nede på et niveau, så de kan konkurrere. Det er et spørgsmål om liv og død for dele af branchen.

Hver en lille detalje i væksthusenes klima kan overvåges og styres med computer hos Rosanova: CO2 indhold i luften, lys, luftfugtighed, lufttemperatur, jordtemperatur, varmefremløb i rør over gulv og under loft osv.

Ny tankegang i gartneriet

Men faktisk er penge – de penge, Henrik Nielsen har sparet på el – ikke det vigtigste udbytte af innovationskonsortiet, siger han.

»Det vigtigste er, at vi er blevet meget mere miljøbevidste og er begyndt at tænke anderledes,« siger Henrik Nielsen og griber fat i en bakke med karse for at forklare sin pointe.

»Jeg ser innovationskonsortiet som et forum, hvor man får nye impulser. Det gør man ikke, hvis man bare går rundt i sit eget gartneri,« siger han.

Karsen er et nyt produkt fra Rosanova, der ønsker at leve af andet end roser. Valget faldt på mikrogrønt, som er små spiselige planter. Der står ØKO med store bogstaver på Rosanovas karse, og det gør der – siger Henrik Nielsen – fordi »hvis vi gartnerier vil ind i næste århundrede, så skal vi nå i mål på bæredygtighed.«

Den fynske gartner er sikker på, at forbrugerne kommer til at presse erhvervslivet – herunder gartnerierne – til at blive mere bæredygtige i fremtiden.

»Om fem år vil forbrugerne kræve, at der står på rosen, hvor meget CO2 der er brugt på at producere den. Det er forbrugerne, der vil sørge for, at vi får en mere klimavenlig verden – og ikke så meget politikerne, selv om de også siger, at de gerne vil,« mener Henrik Nielsen.