Åbne midler
Støtte til samarbejdsprojekter mellem virksomheder og videninstitutioner, der har til formål at styrke samspillet mellem videninstitutioner og virksomheder om innovation og videnspredning til gavn for erhvervslivet.
Hvem kan søge og ansøgningsfrist?
Videninstitutioner og lign. og virksomheder
Ordningen er for projekter, der ikke falder ind under allerede kendte former for samarbejde og eksisterende virkemidler, der støtter samspil.
En ansøgning om ’Åbne midler’ må ikke kunne passe ind under eksisterende ordninger for samspil mellem virksomheder og videninstitutioner.
Hvad kan du søge støtte til?
Et innovationsprojekt, hvor der skal være deltagelse af både virksomheder og videninstitutioner.
Ansøgningerne skal have fokus på det nye og det innoverende
Det kan være:
- Nye metoder til at styrke samspillet mellem private virksomheder og offentlige videninstitutioner.
- Inddragelse af nye partnere, som typisk ikke deltager i offentlige finansierede samarbejdsprojekter.
- Nye fagområder, som har et stort potentiale, men bliver klemt i de eksisterende ordningers krav om nuværende erhvervspotentiale.
Krav
Der stilles derfor krav om, at projektet:
- skal have deltagelse af både virksomheder og videninstitutioner
- skal have en nyhedsværdi og en vis generisk interesse, dvs.
- interessere en bredere kreds end blot de deltagende virksomheder
- skal udformes som en aftale mellem de involverede parter, hvor mål, succeskriterier og forventede effekter for projektet fremgår klart
- resultaterne skal efterfølgende formidles til en bredere kreds.
Dertil kommer, at projektet:
- ikke må skræddersyes til én bestemt virksomhed i en sådan grad, at projektets bredere almennyttige værdi forsvinder,
- ikke må have karakter af produktudvikling for enkeltvirksomheder,
- ikke må virke konkurrenceforvridende.




