En videnpilot er en akademisk medarbejder med en uddannelse på kandidatniveau eller højere. Medarbejderen ansættes til at løse en konkret udviklingsopgave eller flere.
Varsel om ændring
Fra og med den 1. juni 2012 vil det ikke længere være muligt at søge om tilskud fra Videnpilot-ordningen uden først at have fundet en videnpilot.
Det har i en periode været muligt for virksomheder at søge om tilskud fra Videnpilot-ordningen uden først at have fundet en videnpilot. Videnpiloten skulle så findes efter godkendelse af ansøgningen. Fra og med den 1. juni 2012 kan man igen kun ansøge med en navngiven videnpilot, så et match mellem en virksomhed og en højtuddannet opnås tidligst muligt i ansøgningsforløbet.
E-ansøgning
Videnpilot-ansøgninger skal sendes med ministeriets elektroniske ansøgningssystem, e-ansøgning. Læs om, hvordan du bruger systemet her:
Hvem kan ansøge og ansøgningsfrist?
Private små eller mellemstore virksomheder med mindst 2 og højst 100 ansatte.
Der er løbende ansøgningsfrist. Det gives bevilling efter ”først til mølle”.
Hvad kan du søge støtte til?
Der kan søges om op til 12.500 kr. i tilskud om måneden til lønnen i 6-12 måneder, dog højst 50 pct. af lønnen.
Videnpiloten skal gennemføre et konkret udviklingsprojekt for virksomheden. Et projekt, der skal bidrage til at styrke virksomhedens innovations- og vækstpotentiale.
Projektet skal være nyt for virksomheden, og det skal vare mindst seks måneder.
Udviklingsprojektet kan fx omhandle:
- Produktudvikling og kvalitetsforbedring
- Hjemføring og implementering af nye teknologier
- Udvikling af markedsføringsstrategier og opdyrkning af nye
- Markeder for virksomhedernes produkter
- Strategiudvikling og strategisk ledelse og personaleudvikling
- Optimering af produktionsprocesser, forbedring og planlægning af arbejdsgange samt organisationsudvikling