- Fagligt velfunderet: en aktiv forsker; velorienteret i teoridannelser inden for området; have metodebevidsthed. Dette er det vigtigste, når man skal vælge en vejleder. Der har været sørgelige eksempler på projekter, der kuldsejlede, bl.a. fordi vejlederen ikke var tilstrækkeligt fagligt kompetent
- En god rollemodel. Selv om vejlederen ikke er støttepædagog, har vejlederen som person naturligvis en stor betydning.
- En person med empati - uden empati går det ikke, for et ph.d.-forløb er krævende.
- Imødekommende - en afvisende og reserveret udstråling hos vejlederen er et dårligt varsel for samarbejdet.
- En person med god tid. Principielt er der afsat 45 timer per semester.
- Tilgængelig. Dette kan blive et problem, hvis den studerende ikke kan overholde egne frister: skal vejlederen også være tilgængelig f.eks. i ferieperioder?
Hvordan finder man den gode vejleder?
Her kan du læse om og få råd til valg af vejleder.
Vejledningen er skrevet af professor Lene Schøsler fra KU, der har mange års erfaring som vejleder for både almindelige ph.d.-studerende og ErhvervsPhD-studerende.
Den gode vejleder
Denne tekst har til hensigt at introducere kommende stipendiater til en række problemstillinger i forbindelse med valg af vejleder.
1. Forventninger fra den studerende
Den fremtidige ph.d.-studerende skal vogte sig for karikerede forventninger, f.eks. vejlederen som far / mor / støttepædagog / psykolog, kort sagt: den der hjælper, hvis man ikke kan håndtere sin situation. Vejlederen skal modsat heller ikke opfattes som en skræmmende kontrollør, der konstant overvåger den studerende. De realistiske forventninger kan opsummeres på følgende måde:
Vejlederen skal være:
Det er vigtigt at forstå, at vejledning er en kontrakt, der bliver indgået mellem den studerende og vejleder, og som skal bygge på realistiske forventninger fra begge sider og på gensidig tillid og respekt.
2. Forventninger fra vejleder
Den studerende skal etablere et professionelt forhold til sit projekt og til sin vejleder, hvilket implicerer at:
- Den studerende skal have grundlæggende tillid til sin vejleder
- Den studerende skal selv tage ansvaret for forløbet og respektere de aftaler, der bliver indgået.
- Den studerende skal acceptere, at man kan være uenig, uden at det behøver at være et problem.
- Den studerende skal kunne tåle at blive presset til at yde sit bedste.
- Den studerende skal være forsigtig med at spørge alt for mange til råds, da det dels kan virke forvirrende, dels eliminere potentielle gode bedømmere.
- Den studerende skal huske, at begge parter kan opsige samarbejdet, hvis det ikke går godt – det skal ikke opfattes som et nederlag.
3. Konkrete råd og forslag
Et projektforløb er krævende og belastende for den studerende (og vejlederen!). Derfor skal det tilrettelægges med omtanke. Her er nogle konkrete råd og forslag til støtte i forløbet:
a. Det er vigtigt at etablere interne og eksterne netværk
Interne netværk:
- Brug forskerskolerne og deres netværk.
- Konsultér dem, der er længere fremme i ph.d.-forløbet.
- Etablér læsegrupper og diskussionsfora for at undgå isolation.
- Lav skrivegrupper for at undgå skriveblokering.
- Aftal formaliserede fremlæggelser for de andre i grupperne for at lære at give og modtage kritik.
- Fokusér herunder på at opøve sans for opbygning af en akademisk tekst og for at fremføre argumentationsrækker.
Eksterne netværk:
- Træk på vejlederens nationale og internationale netværk.
- Rejs ud til andre miljøer, f.eks. til vejlederens kolleger.
- Tag initiativ til at arrangere symposier eller kongresser inden for området, det er en stor og udviklende erfaring.
- Acceptér at fremlægge projektet og delresultater ved internationale arrangementer i ind- og udland for at kunne teste eget niveau.
- Kort sagt: acceptér udfordringer!
b. Om selve skrivefasen:
- Sørg for fra starten at arbejde i en vekselvirkning mellem teori og empiri – lad være med at udsætte det ene aspekt til senere.
- Start skriveprocessen hurtigt og vær ikke bange for at smide de tidlige versioner væk efterfølgende.
- Start med at skrive en tentativ konklusion som pejlemærke for arbejdet.
c. Generelle råd:
- Lær at bruge kritik til noget konstruktivt og ikke tage kritik som et nederlag – ph.d.-forløbet skal opfattes som en slags “mesterlære”.
- Sig klart til, hvis der opstår trivselsmæssige problemer, i stedet for at en situation udvikler sig dårligt.
- Gå til ph.d.-forsvar og lær af dem - både hvad man bør efterligne, og hvad man skal undgå!
- Husk, at det er et hårdt – og spændende! - arbejde, der kræver koncentration og målbevidsthed.
