Videre til indhold. | Videre til menunavigation

 

Den gode ansøgning - råd og eksempler

Her er gode råd om at skrive en ErhvervsPhD-ansøgning og eksempler på gode ansøgninger, som kan være til hjælp og inspiration.

Gode råd til ErhvervsPhD-ansøgning


- skrevet af Erhvervsforskerudvalget, der bedømmer alle ErhvervsPhD-ansøgninger.

Kommercielle perspektiver

En ErhvervsPhD går på to ben: Forskning og forretning. Begge elementer skal gå op i en højere enhed, hvis ErhvervsPhD-projektet skal fungere. Dette er ikke altid lige nemt, da et forskningsprojekts resultater typisk først kan kommercialiseres til sidst i forløbet, hvor størstedelen af forskningsarbejdet er overstået. For især samfundsvidenskabelige eller humanistiske projekter gælder endvidere, at det kommercielle aspekt ikke er så tydeligt som ved et nyt, konkret produkt.

Det er et krav, at en ErhvervsPhD-ansøgning redegør for projektets kommercielle perspektiver for virksomheden. Men der forlanges ikke en detaljeret plan for, hvordan projektet fra start til slut vil skabe økonomisk vinding for den ansøgende virksomhed. Da der er tale om forskning, kan man i sagens natur heller ikke være sikker på, hvad projektets resultater bliver. Derfor er der naturlige grænser for, hvor detaljeret en plan kan være og samtidig give mening.

I stedet skal der redegøres overbevisende for, hvordan projektet har kommerciel relevans for virksomheden – dvs. hvordan emnet, indholdet og de forventede resultater kan føre til forretningsmæssigt udbytte. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at det forretningsmæssige udbytte skal være for den ansøgende virksomhed. Det er således ikke tilstrækkeligt, at projektet vil føre til viden, som andre kan gøre brug af. Virksomheden skal kunne omsætte forskningens resultater i produkter, aktiviteter eller processer, som er til forretningsmæssig nytte for lige netop den virksomhed.

Forskningsindholdets niveau og omfang

Projektets forskningsindhold skal samtidig være på et niveau og omfang, som passer til en forskeruddannelse. Uddannelsen skal give den studerende mulighed for at gå i dybden med et særligt emne. Derfor er det vigtigt, at man gør sig klart, hvad studiet skal fokusere på. Det skal stå klart hvilke teorier, man vil inddrage – og på hvilken måde disse teorier kan bidrage til at belyse problemstillingen i projektet. Projektbeskrivelsen skal klart beskrive hvad man vil undersøge, hvorfor det er forskningsmæssigt interessant, og hvordan man vil gøre det.

For lidt forskning: En del af de ErhvervsPhD-ansøgninger, der får afslag, er i virkeligheden udviklingsprojekter, hvor der i realiteten er tale om almindeligt konsulent- eller laborantarbejde. Det kommercielle er her som regel tydeligt nok. Det i sig selv er imidlertid ikke tilstrækkeligt, da en ErhvervsPhD er et forskningsprojekt, hvor man skal finde frem til ny viden, og hvor den studerende får noget at tænke over – og det skal være nok til at uddanne en ny forsker.

For meget forskning: Omvendt gives der også afslag til meget ambitiøse ansøgninger, hvor projektet er af så stort omfang, at det mere egner sig til en hel forskergruppe end en enkelt forskerstuderende. Igen er ledetråden, at et ErhvervsPhD-projekt er en forskeruddannelse, og at forskningens omfang og niveau skal passe til. En ph.d.-uddannelse varer tre år, og man bør tænke over, hvad en studerende kan nå på den tid. Derfor er det vigtigt, at tidsplanen har realistiske milepæle, så man kan nå at komme i mål til tiden.

Brug universitetsvejlederen i ansøgningsfasen

Der er mange veje til et ErhvervsPhD-projekt. Det kan være en virksomhed, der støder på et problem, som den gerne vil finde en løsning på. Det kan være et universitet, hvor en erfaren forsker får en idé til et ph.d.-projekt, som passer til en virksomhed, forskeren kender i forvejen. Inden for det naturvidenskabelige område vil det ofte være virksomheden og/eller forskningsinstitutionen, som formulerer projektet, mens der på det samfundsvidenskabelige og det humanistiske område er tradition for, at det er den potentielle kandidat, der selv skriver ansøgningen. Begge former er fuldt legitime. Men især når kandidaten selv formulerer projektet, er det vigtigt at trække på universitetsvejlederens ekspertise. Universitetet bør påtage sig ansvaret for, at projektbeskrivelsen har tilstrækkelig forskningsmæssig tyngde.

Fokusér på det forskningsfaglige

De fleste ansøgninger, der får afslag, gør det af forskningsfaglige grunde. Så hvis man har et projekt, der passer til et ErhvervsPhD-studie, skal man nok kunne komme i mål, hvis man gør et ordentligt stykke arbejde med ansøgningen. Sørg her først og fremmest for, at:

  • state-of-the-art er opdateret, med referencer til den seneste forskning,
  • formålet med projektet er tegnet klart op,
  • der er en klar problemformulering og/eller forskningsspørgsmål,
  • der er redegjort for projektets teoretiske grundlag og sammenhængen mellem teori og empiri,
  • der er en klar beskrivelse af de konkrete metoder, man vil anvende i projektet,
  • der er en klar og tydelig sammenhæng mellem teori og metode,
  • det klart fremgår, hvordan de anvendte metoder og datakilder bidrager til at besvare problemformulering og forskningsspørgsmål.

Disse elementer indgår i så godt som alle forskningsstøtteordningers bedømmelseskriterier. Desuden er der en række andre elementer, som skal indgå i en ErhvervsPhD-ansøgning, så sørg for at læse retningslinjerne og ansøgningsvejledningen for ordningen grundigt, så alle krav imødekommes.

Begrund alt

Alle elementer i projektet skal have et formål, og deltagernes rolle skal beskrives. Hvis der f.eks. er tredjeparter eller medvejledere med i projektet, skal ansøgningen sige hvorfor – selv hvis det kun er for at sikre faglig opbakning i pressede situationer. Hvis noget overlades til fantasien, skal det være det, som man ikke kan vide på forhånd. Alt andet bør beskrives så grundigt som muligt på det antal sider, man må bruge til ansøgningen.

Det er det, der er kunsten: En projektansøgning drejer sig om formidling til modtageren, ligesom en jobansøgning. Tænk over, hvordan man bedst fortæller modtageren, hvordan projektet hænger sammen, og hvad det egentlig går ud på.

Hvis man skulle få et afslag, så husk, at afslaget begrundes, at det er muligt at genansøge, og at bevillingsraten er høj - også for genansøgninger.

En god ansøgning er et godt grundlag for samarbejde

En god ansøgning er samtidig et godt grundlag at starte et projekt på! Dette er særligt vigtigt i projekter, hvor flere parter skal arbejde sammen – som i ErhvervsPhD-projekter. Med en tydelig projektplan minimerer man risikoen for, at de forskellige parter bliver uenige om projektets retning. En ErhvervsPhD-uddannelse er også en uddannelse i et forskningssamarbejde mellem flere parter, og det kan stærkt anbefales at tænke over, hvordan det praktisk skal håndteres. Det hjælper en god ansøgning med.

Eksempler på gode ansøgninger

Vi håber, at eksemplerne kan være til inspiration for alle, men skal understrege, at der kun er tale om eksempler. Vær her opmærksom på, at kravene til ansøgningers indhold har ændret sig over tid, og at nogle af nedenstående ansøgninger er udformet efter forældede krav.