EUopSTART
EUopSTART yder tilskud til danske virksomheders og videninstitutioners forberedende arbejde med at deltage i udvalgte europæiske og internationale forskningsprogrammer. Sidste frist for ansøgninger til forårspuljen er 31. marts 2012. Tilskud til forhandling af tilskudsaftaler har frist 31. maj 2012.
Forårspuljen på 4.4 mio. kr. er ved at være opbrugt. Sidste frist for indsendelse af ansøgninger er 31. marts 2012. Ansøgninger om forhandling af tilskudsaftaler kan dog indsendes til og med 31. maj 2012. Der vil blive åbnet for ansøgninger til efterårets pulje 1. juli 2012.
EUopSTART er en ordning, der blev etableret i 2011 med afsæt i fire tidligere virkemidler.
EUopSTART har til formål at intensivere internationaliseringen af dansk forskning og styrke samspillet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder om forskning og innovation. EUopSTART yder derfor tilskud til danske virksomheders og videninstitutioners forberedende arbejde med at deltage i udvalgte europæiske og internationale forskningsprogrammer. Der kan søges om tilskud til følgende aktiviteter:
Forberedelse af en ansøgning til:
- EU's 7. rammeprogram eksklusiv Det Europæiske Forskningsråd (ERC)
- Det Europæiske Forskningsråd (ERC)
- Andre internationale ordninger
Forhandling af en tilskudsaftale til:
Hvem kan få tilskud?
Tilskud kan gives til EUopSTART-ansøgninger, der er til gavn for dansk forskning eller innovation, og som gennemføres af offentlige eller private virksomheder og videninstitutioner med hjemsted i Danmark. Det er organisationen og ikke individet, der søger EUopSTART-midler.
Ansøgningsfrister
Ansøgninger kan fremsendes løbende, forudsat at der stadig ubrugte midler til rådighed under EUopSTART. Sidste frist for indsendelse af ansøgninger til forårets pulje er 31. marts 2012. Ansøgninger om forhandling af tilskudsaftaler kan dog indsendes til og med 31. maj 2012.




